Der er 10.794 ha skov i Hjørring Kommune, hvilket svarer til ca. 12 % af kommunens areal. Langt den største del af skovarealet er fredskov, som i 2015 omfattede 7.183 ha. I middelalderen var skovarealet langt mindre, og det åbne landskab medvirkede til, at området fra 1500- til 1800-tallet blev hårdt ramt af sandflugt.

Skovene i Hjørring Kommune omfatter oprindelige løvskove, klitplantager, tilgroede moser og produktionsskove. De vigtigste oprindelige løvskove er Præstegårdsbakkerne, Bøgsted, Slotved, Baggesvogn, Eskær, Tolne og Odden Skove. Bortset fra visse dele af Slotved Skov er de alle privatejede. Der er hovedsagelig tale om bøgeskove på stejle skrænter, som ikke har været mulige at opdyrke, eller mindre skove omkring herregårde.

Flere steder i kommunen kan man stadig finde gamle, krogede bøgerøller. Disse mangestammede bøge opstår, når man fælder træet, som derefter skyder fra stødet på ny. Med deres mange hulheder er bøgerøllerne vigtige redesteder for fugle som huldue, natugle, spætmejse og sumpmejse. Både hvepsevåge og rød glente yngler også i flere af skovene. Hvepsevågen kommer først til Danmark sidst i maj og lever især af hvepse og bier, hvis underjordiske bo den graver op. Den røde glente har været ansvarsart for Hjørring Kommune siden 2007. Den genindvandrede til Vendsyssel i 1991, og i 2015 var der mindst ti par i kommunen.

Skovene er levested for flere pattedyr. Rådyr, ræv og grævling er ret almindelige. Også krondyr og dådyr, som er undsluppet fra dyrehaver og hjortefarme, har dannet fritlevende bestande. Krondyr bliver mere og mere almindelige i de tilgroede moser, og der er store jagtinteresser forbundet med arten i Måstrup Mose og Tversted Rimmer.

Klitplantagerne ligger langs vest- og nordkysten samt på områder med indlandsklitter længere inde i landet. Alle plantagerne er anlagt for at give læ og forhindre sandflugt. Bortset fra Bagterp Plantage og Skallerup Plantage, som er kommunale, er plantagerne ejet af staten. Tilsammen dækker klitplantagerne ca. 2.500 ha.

Plantagerne består hovedsagelig af nåletræer som bjergfyr, klitfyr, sitkagran og hvidgran. Dyre- og plantelivet er ikke særlig artsrigt. Til gengæld er der indvandret en del arter, som man ellers normalt ville finde i nåleskovene nord og syd for Danmark. Plantelivet i især Tornby og Tversted Plantager er udpræget nordisk. Her vokser bl.a. forskellige arter af vintergrøn, knærod og mange forskellige laver. Også fuglelivet er domineret af arter, som er knyttet til nåleskov: sortmejse, topmejse, fuglekonge, gråsisken og lille korsnæb. Lille korsnæb er så afhængig af koglernes frø, at den allerede yngler i februar, hvor koglerne bliver modne.

De tilgroede moser er domineret af birk, gråpil, rødel og skovfyr. Moserne var stort set træløse indtil ca. 1960, men dræning, tørvegravning og ophør af græsning og høslæt har betydet, at de sidenhen er groet til. I dag minder eksempelvis Måstrup Mose mere om en skov end om en mose.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Hjørring Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove