Cortinarius koldingensis bliver op til 10 cm høj og kan bl.a. kendes på sine blege grønligt gule farver. Den nye koldingenser hører til knoldslørhattene og er søsterart til C. sulphurinus, som vokser i nåleskove i Europas bjergområder.
.
En lille bro fører skovgæsterne hen over en erosionskløft i Nørreskov, som er den nordligste af Stenderupskovene. Især i Nørreskov er præges kysten ud mod Kolding Fjord af høje klinter, der fures af utalige kløfter, som regn og bække har gravet ud i den lerede morænebund. Mest bemærkelsesværdig er klinten ved Rønshoved, hvor opvæksten ryddes, så profilet forbliver synligt. Andre steder i skoven ryddes skrænterne for at give udsigt over fjorden.
.
Skamlingsbanken er især er kendt for de store folkemøder, der har været afholdt her siden 1843. Skamlingsbanken blev dannet under sidste istid som en randmoræne, der for ca. 17.000 år siden blev presset op foran en gletsjer. I baggrunden ses bugten Mosvig, hvorfra isen hentede det materiale, som skabte det velbesøgte bakkelandskab.
.

I Kolding Kommune dækker skovene tilsammen 8.530 ha, hvilket svarer til ca. 14 % af kommunens areal. Størstedelen er løvskove med bøg som den dominerende træart. Dertil kommer alm. eg, ahorn og ask samt stedvise bevoksninger med lind og avnbøg. De store, gamle skovelme forsvandt stort set alle som følge af elmesygens hærgen, mens ask stadig er vidt udbredt i kommunen trods udbrud af svampesygdommen asketoptørre.

Bøgeskovene i bl.a. Marielund, Drenderup Skov, Fovslet Skov og Stenderupskovene ligger hovedsagelig på leret jordbund, og på skovbunden dominerer især alm. guldnælde og hvid anemone. I fx Vargårde Skov, Gelballe Skov, de kystnære dele af Stenderupskovene og spredt i Marielund er jordbunden mere kalkholdig, hvilket danner grobund for bl.a. gul anemone og en række forskellige orkidéer. Nåleskovene ligger på de mere sandede jorder og er langt overvejende plantager med et fattigere dyre- og planteliv.

Kommunen ejer Marielund, Kolding Skov og dele af Bramdrup Skov, mens de største skovområder, dvs. Stenderupskovene, hovedparten af Fovslet Skov, Drenderup Skov, Harte Skov, Hoppes Skov og Tapsøre Skov, er statsskove. Blandt de privatejede skove er Gelballe Skov, Nagbøl Skov, Ferup Skov, Jordrup Skov, Dalby Skov, Vonsild Skov og strandskovene ved Binderup Bugt samt Hulskov og Houens Odde nogle af de største.

De fleste af skovene i kommunen drives som produktionsskove. I bl.a. Midtskov og Svanemose er flere områder dog udlagt som urørt skov, og senest i 2026 skal den samlede andel af urørt skov i Nørreskov op på 196 ha.

Cortinarius Koldingensis – Koldings egen hatsvamp

Skoven Marielund tæt på Koldings centrum har et overordentlig rigt svampeliv, der tæller flere sjældne og rødlistede arter. Selv om den bynære skov er velundersøgt, dukkede der i år 2000 en 10 cm høj knoldslørhat op, som ikke umiddelbart kunne bestemmes. Knoldslørhatten fra Kolding forblev et mysterium i årevis, og først efter 13 års arbejde med DNAanalyse og molekylær screening kunne det slås fast, at der var tale om en endnu ubeskrevet art. Den nye svamp blev officielt beskrevet i 2015 og fik navnet Cortinarius koldingensis efter byen, som den blev opdaget i.

Svampen er hidtil kun fundet to steder i skoven, og begge steder fører den en noget usikker tilværelse. Eksempelvis ligger det ene voksested på en skråning, som er udsat for erosion. Da der samtidig kun optræder ganske få frugtlegemer, må Koldings endemiske svamp formentlig anses for at være blandt Danmarks absolut sjældneste organismer.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kolding Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove