I tidlig middelalder var det meste af Læsø dækket af skov. Især de mange saltsyderiers forbrug af brænde betød, at øen i 1600-tallet stort set var ryddet for skov. Først omkring år 1900 begyndte man igen at plante skov på Læsø, og sammen med tilgroningen af hederne medførte det, at skovene i dag dækker ca. 35 % af øens samlede areal.
Læsø Klitplantage udgør den største del af skovarealet. Øen har dog også flere egekrat, gamle stævningsskove og mindre, privatejede skove. Selv om næsten alle Læsøs skove er under 100 år gamle, er de levested for flere dyre- og plantearter, som er sjældne andre steder i landet. Det gælder fx planten linnæa, dagsommerfuglen sørgekåbe og natravnen, hvis snurrende sang kan høres på stille forårsnætter. Desuden er Læsøs skove kendte for deres mange skovsnepper og svampe.
