Gamle, krogede ege flankerer skovstien i den vestligste del af Vester Stigtehave, hvor det 50‑100 m brede skovbryn er udlagt som urørt skov. Størstedelen af skovene på Nordlangeland er gamle skove, som omkring år 1800 var ejet af grevskabet Langeland og Steensgård Gods. I 1980 købte staten Vester og Øster Stigtehave samt Bræmlevænge, Vestervænge og Mørkholm Skov af Tranekær Gods og har siden drevet dem som statsskove. De øvrige skove ejes i dag af Charlottenlund og Steensgård Godser.
.

Selv om Langeland kun har ca. 12 % skov, fremtræder kommunen alligevel ganske skovrig. Af øens 3.559 ha skov ejer staten de 539 ha, mens kommunen ejer beskedne 14 ha. Resten er privatejet, hvoraf Danmarks Naturfond ejer 104 ha, mens 531 ha hører under Tranekær Gods.

Til øens 16 herregårde hører både højskov og stævningsskov, der hovedsagelig drives til produktion af tømmer, brænde, pyntegrønt, juletræer og flis. Tre fjerdedele af arealet med højskov består af ofte lysåbne løvskove med en frodig underskov af skyggetålende træer og buske.

Dertil kommer øens 80 små stævningsskove, som tilsammen dækker et areal på 110 ha. På Langeland kaldes stævningsskovene for stubhaver og har været drevet med stævning i hvert fald siden middelalderen for bl.a. at skaffe hegningsmaterialer, lægter, pæle og brændsel. Selv om mange af arealerne overgik til højskov efter Fredskovsforordningen af 1805, er stubhaverne på de uopdyrkelige stejle hatbakker ofte bevaret. I dag er flere af dem fredet, og adskillige hektar drives stadig med stævningsdrift.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove