Middelfart Kommune har et samlet skovareal på 4.156 ha, hvilket svarer til ca. 14 % af kommunens areal. Statsskovene udgør ca. 90 ha og omfatter Kasmose Skov, Gelsted Skov (Holmeskoven) og Vestermose Skov ved Ejby. En stor del af Vestermose Skov er dog ikke skovbevokset, men udgøres af mose. De kommunale skove dækker tilsammen 350 ha og består hovedsagelig af skovene på Hindsgavlhalvøen samt den 125 ha store Staurby Skov mellem Middelfart og Strib. Resten af skovarealet er privatejet og omfatter nogle af de største skove i kommunen, heriblandt Håre, Lunge og Ørslev Bjerge, Wedellsborgskovene og skovene ved Brenderup.
Kongebroskoven. Af Jens Nørgaard Larsen / Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Skove i Middelfart Kommune
En flok krondyr og et enkelt dådyr boltrer sig på den åbne slette i Hindsgavl Dyrehave. Den indhegnede dyrehave blev indviet i september 2009 som en del af Naturparken Hindsgavl og består af 85 ha slette og 80 ha skov. I 2010 blev der udsat 12 krondyr fra Jægersborg Dyrehave samt 48 dådyr fra Haderslev Dyrehave og Jægersborg Dyrehave. Dyrene trivedes, og i dag har Hindsgavl Dyrehave en samlet hjortebestand på ca. 250 voksne dyr.
Som små, luftige juletræer strækker elfenbenspadderokken sine grønne og hvidlige skud højt op over skovbunden. Padderokker tilhører en særlig orden af karsporeplanter, der havde deres storhedstid i Karbon for ca. 354‑290 mio. år siden. Mens padderokkerne dengang kunne blive store som træer, er de nulevende arter normalt ret beskedne. En undtagelse er dog den forholdsvis sjældne, op til 1,5 m høje elfenbenspadderok, der bl.a. kan opleves i Kasmose Skov, hvor den vokser på skrænterne ud mod kysten.
Skovene på Hindsgavlhalvøen
Fra Middelfart strækker Hindsgavlhalvøen sig vestpå ud mod Snævringen i Lillebælt. Omkring år 1200 var det meste af halvøen skovdækket og fungerede formentlig som et kongeligt jagtrevir kaldet Hegnet. Middelfart Kommune købte halvøen i 1921 og udlagde den østligste del til parcelhusbyggeri, mens resten blev friholdt for bebyggelse. I dag ligger skovene langs kysten, mens den centrale del af halvøen har henligget som en åben slette, siden markerne blev taget ud af drift i 2008.
Op mod Middelfart i øst ligger Kongebroskoven, Krybeskov, Karolineplantage og Øksenrade Skov samt 165 ha indhegnet dyrehave med flokke af dådyr og krondyr. På denne del af halvøen består jordbunden af plastisk ler, som har været vanskelig at bearbejde, og frem for opdyrkning er både Kongebroskoven og Øksenrade Skov derfor forblevet skovbevoksede. Den lange skovkontinuitet kommer bl.a. til udtryk i et varieret planteliv med flere sjældne arter som tyndakset star og nikkende hullæbe. Mange steder domineres skovbunden dog af ramsløg, der bl.a. tjener som føde for larven af den sjældne ramsløgsvirreflue.
Mod nordvest dækkes lerjorden af sand, og i flere hundrede år fremstod området som et åbent, fåregræsset hedelandskab. I 1800-tallet begyndte etableringen af de skove, som siden skulle blive til bl.a. Julieplantage, Mathildeplantage og Batteriplantage. Ved tilplantningen afprøvede man ca. 100 forskellige løv- og nåletræer, hvilket har givet skovene et meget varieret udtryk.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Middelfart Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelfart Kommunes geologi
- Middelfart Kommunes landskaber
- Klima i Middelfart Kommune
- Kulturlandskabet i Middelfart Kommune
- Det åbne land i Middelfart Kommune
- Ferske vande i Middelfart Kommune
- Kyster i Middelfart Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Middelfart Kommune
Se alle artikler om Skove
