Johannes Mejers kort over Slesvig-Holsten fra 1652. Fordelingen af de romanske kirker har været benyttet som en indikation på Farrisskovens udbredelse i tidlig middelalder. Som kortet viser, var den endnu vidtstrakte Farrisskov allerede i tilbagegang. Med tiden forsvandt den næsten helt, og i dag fremstår de sidste rester som mindre lommer af skov klemt inde mellem de intensivt dyrkede landbrugsarealer.
.
Solen står lavt over Klelund Plantage, hvor snorlige skovveje skærer sig gennem beplantningerne for at mødes i fem- og syvstjerner. Plantagen er indhegnet som dyrehave, men i modsætning til traditionelle dyrehaver er dens hovedformål at fremme den biologiske mangfoldighed, bl.a. gennem den græsning og det slid, der påføres af de udsatte krondyr og vildsvin.
.

Vejen Kommune har 11.652 ha skov, hvilket svarer til ca. 14 % af kommunens areal. Jordbundsmæssigt deler Hovedstilstandslinjen kommunen i en mager, sandet vestlig del og en mere frugtbar, leret østlig del. Denne forskel afspejler sig tydeligt i skovene. Løvskove på muldbund findes eksempelvis overvejende i sydøst. Disse skove anses for rester af den store Farrisskov, der op i middelalderen strakte sig på tværs af Jylland. Efterfølgende er det meste af skoven blevet ryddet for bl.a. at give plads til et voksende landbrug.

Modsat var næsten hele den vestlige del af kommunen tidligere dækket af store hedearealer. Siden er det meste af heden blevet opdyrket og tilplantet, og i den nordlige del af kommunen ligger en række plantager, som blev anlagt på heden i slutningen af 1800-tallet. De fleste af plantagerne blev anlagt af lokale. En undtagelse er dog Baldersbæk Plantage, der sniger sig ind over kommunegrænsen i nordvest. Den er en af de såkaldte københavnerplantager, som blev anlagt af københavnske rigmænd på foranledning af Hedeselskabet og grosserer Holger Petersen.

Spredt i den nordlige del af kommunen findes desuden flere egekrat af alm. eg og vintereg. Tidligere hugst, stævning og ringe vækstvilkår har medført, at egene typisk er små, krogede og flerstammede.

Farrisskoven

Farrisskoven var et mægtigt skovområde, som fra yngre jernalder og op til 1700-tallet prægede store dele af landskabet i det nordlige Sønderjylland. Med en bredde på ca. 11 km og en længde på ca. 60 km strakte skoven sig fra Lillebæltskysten i øst og vestpå til Farup nær Ribe. Mod nord dannede Kongeå en naturlig grænse for skovens videre udbredelse, mens den blev bremset mod syd og vest af hhv. Gram Å og Ribe Å.

Både stednavne, historiske kort, pollenanalyser og fordelingen af arkæologiske fund og middelalderkirker i landskabet har bidraget til vores viden om den hedengangne storskov. Eksempelvis betyder navnet Farris vandløbet (»far«) ved skoven (»ris«), mens skovens træsammensætning antydes af den nordligste del af Sønderjylland, som i middelalderen bar navnet Barvid Syssel, hvor første led betyder »nåleskov«.

I det oprindelige skovområde var middelalderkirkernes indbyrdes afstand usædvanlig stor og kunne i visse tilfælde være op til 15 km. Uden for området lå kirkerne derimod blot 3,5‑5 km fra hinanden, hvilket ligger tæt på den afstand, man andre steder ser mellem landsbykirker. Forskellen vidner om, at området i tidlig middelalder stadig var præget af sammenhængende skov, hvilket understøttes af det beskedne antal arkæologiske fund fra yngre jernalder og frem til middelalderen. De seneste års metaldetektorafsøgning i området har været stort set resultatløs.

Pollenanalyser viser, at landskabet før ca. år 500 formentlig var lysåbent. Herefter ændrede billedet sig markant, og ud over de åbne landbrugsarealer bredte sig en højskov af bøg, elm og ask. Skovens levetid var dog begrænset, og op gennem middelalderen blev der foretaget større rydninger. På kartografen Johannes Mejers kort over Slesvig-Holsten fra 1652 er Farrisskovens omfang allerede betydeligt reduceret, og selv om man stadig kan finde rester af sammenhængende skov på Videnskabernes Selskabs kort fra ca. år 1800, er landskabet nu betydelig mere åbent med større hedearealer. Efterhånden forsvandt Farrisskoven, om end mange stadig betragter bl.a. Jelsskovene, Storskov og Fovslet Skov som rester af den engang så mægtige skov.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejen Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove