Med et samlet skovareal på 23.535 ha, svarende til næsten en fjerdedel af kommunens areal, hører Vejle til blandt landets skovrige kommuner. De mange skove kan inddeles i tre kategorier: skræntskovene, egekrattene og plantagerne.
Skræntskovene ligger på de fede jorder i den østlige del af kommunen, hvor de vokser på de stejle skrænter i ådalene og ned mod fjorden. De er overvejende løvskove af bøg med ellesump i vældene og dalstrøgene, og fordi de stærkt skrånende arealer har været vanskelige eller umulige at opdyrke og bebygge, har de ofte en lang kontinuitet. På trods af det stejle terræn drives mange af skræntskovene som produktionsskove og fremstår derfor som klassiske bøgeskove med ensaldrende bevoksninger.
Længere mod vest bliver jorderne gradvis lettere og lettere. Her finder man egekrattene, der enten nedstammer fra områdets oprindelige skov eller er opstået som tilgroningsskov på de åbne hedearealer. I Vejle Kommune findes der større sammenhængende partier af egekrat ved Tinnet og Kollemorten samt ude på bakkeøerne og de små morænebakker omkring Hovedstilstandslinjen.
Den tredje skovtype i Vejle Kommune er plantagerne, som for alvor fandt vej til det danske landskab fra midten af 1800-tallet. Det var tyske forstfolk, som introducerede nåletræsplantagerne til den danske natur, og med hjælp fra bl.a. Det Danske Hedeselskab fik de snart en stor udbredelse, ikke mindst på hedearealerne. I Vejle Kommune ligger mange af de store nåletræsplantager som Frederikshåb og Give Plantager da også i området vest for Hovedstilstandslinjen, hvor det er den magre morbund, som dominerer.
