Udsmykningen af Viborg Domkirke fra perioden 1897‑1913 er udført al fresco af Joakim Skovgaard, som har malet direkte i våd puds. Teknikken kræver hurtighed og mod, fordi man ikke kan rette. Derfor er forarbejderne store kartoner af samme størrelse som det færdige maleri; de findes i dag på Skovgaard Museet.
.

Skovgaard Museet er Viborgs kunstmuseum og fokuserer på Joakim Skovgaard og kredsen omkring ham.

Siden 1937 har Skovgaard Museet forvaltet den kunstneriske arv efter Joakim Skovgaard, herunder andre Skovgaardkunstnere af flere generationer, såsom P.C. Skovgaard, Niels Skovgaard og Suzette Holten (f. Skovgaard). Samlingen omfatter kirkelig og profan kunst, kunsthåndværk, tegning og grafik. Samlet set belyser den en periode i dansk kunst fra 1820 til 1960. Yderligere omfatter samlingen arkivalier og kulturhistoriske genstande, der belyser Skovgaardfamilien. Dertil kommer de strømninger, der er knyttet til familien, kunstnervennerne og efterfølgerne, særligt den danske guldalderperiode, hvor museet har indsamlet værker af bl.a. J.Th. Lundbye, Thorald Læssøe, Lorenz Frølich, Constantin Hansen og Janus la Cour. Kunstmuseet råder over byens gamle barokrådhus fra 1728, hvor der i de centrale rum er skiftende udstillinger.

Videre læsning

Læs mere om kunstinstitutioner i Viborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Billedkunst