Det centrale Slagelse, 2020. Kortet viser Slagelses ældste del. Sankt Mikkels Kirke ligger på Mikkelsbjerget omgivet af Nytorv, Fisketorvet, Gl. Torv og Schweizerpladsen. De snoede gadeforløb i bymidten røber dens alder og går igen i Bredegade, en del af den gamle gennemfartsvej mellem Sorø og Korsør. Rådhuset og flere butikscentre danner forbindelse til stationen og Slagelse Busstation i nordvest, hvor Campus Slagelse bygger til. Mod sydøst ligger sygehuset, stadion og Fruegade med pittoreske enetages småhuse.
.

Slagelse har en befolkning på 34.118 og et areal på 16,3 km2. Byen ligger højt, hvilket man ser nede fra Vårby Å, der løber sydvest om byen i en smeltevandsdal kun 2 m.o.h. Herfra hæver morænelandet sig til ca. 50 m i bymidten. Hvor Vestmotorvejen adskiller østbyen fra et stort skovområde, ligger det 97 m høje Etterbjerg. Åerne løber væk fra byen: Harrested Å mod syd i en tunneldal og Skidenrende mod nord til Tudeå.

Byen ligger 32 km nordvest for Næstved og 82 km sydvest for København. Den er en af Danmarks få større indlandsbyer med et økonomisk grundlag, der baserer sig på oplandet og dets produkter. Fødevareindustri blev således en stor branche, men også den offentlige sektor har bidraget til beskæftigelsen med sygehus, uddannelsesinstitutioner og kaserne.

Et antal radiære veje suppleret med flere perifere strækninger betjener Slagelse. Hertil kom i 1965 den lokale etape af Vestmotorvejen med nu tre bynære til- og frakørsler. Handelsoplandet rækker 15‑20 km ud, og kunderne, som ofte er bilister, søger både bymidtens specialiserede udbud og den pladskrævende detailhandel i periferien. Hertil kommer en tiltagende pendling af erhvervsaktive og studerende.

Slagelse har siden 1890 haft en støt befolkningstilvækst på ca. 200 personer om året. Dengang var byen omtrent1 km lang og lige så bred; nu er den 6 km lang og 4 km bred. Vestbanenmellem København og Korsør er fra 1856 og blev ført nord om byen, men nu ligger stationen tæt på bymidten. Derimod har Slagelse kun i ringe grad overskredet motorvejen, byens bastante sydgrænse, og mod vest holder Omfartsvejen fra 2013 endnu byvæksten i ave. De seneste byudvidelser er da også overvejende foregået mod nord og øst. Slagelse er hverken tæt eller højt bebygget, heller ikke i bymidten, hvor adskillige store parkeringsarealer har fundet plads. Byens første højhus på otte etager er opført i 2021 nær stationen. Bybilledet fremstår meget blandet med adskillige små og større erhvervskvarterer. Hospitalsfunktionerne er dog grupperet på et stort areal i sydøst, og en række uddannelser samler sig nær stationen.

Slagelse Megacenter med større detailhandelsenheder ligger i sydvest, og langs Sønder Ringgade breder et andet handelsområde sig og rækker ned mod Antvorskov Kaserne 1 km syd for motorvejen. Boligkvartererne antager som andre steder karréform i midtbyen, mens stokhuse i 3‑4 etager og rækkehuse dominerer lidt udenfor. Yderst, mellem erhvervsområderne, ligger ældre parcelhuskvarterer og de senere årtiers gruppevise, lave boliger. Nord for stationen opføres Slagelse Bypark med forskellige boligtyper, bl.a. til plejekrævende beboere.

Byvåben

Slagelses byvåben.

.

Slagelses våben med ærkeenglen Mikael kendes fra et seglaftryk fra 1519, men det er givetvis noget ældre. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938. Blasonering (beskrivelse): I rødt mellem to sølv korsprydede tårne en på en liggende sinistervendt grøn drage med hovedet vendt mod dexter stående naturligt farvet blåklædt engel med sølv vinger holdende i venstre hånd et sølv skjold med rødt kors og i højre hånd et sølv spyd rettet mod dragens gab.

Mere om byvåben i kommunen

Stednavnets betydning

Stednavnet Slagelse forekommer tidligst på mønter slået i 1000-tallet. Den ældste mønt er fra perioden 1018‑35, og formen præget med store latinske bogstaver er SLAHL. I slutningen af 1100-tallet kaldte en skriver sig Petreus de Slaglosia. I Kong Valdemars Jordebog *1231 (afskrift ca. år 1300) ses formen Slauløsæ. Blandt yngre, middelalderlige former kan nævnes 1268 Slagløøs, købstadsseglsformen ca. år 1300 Sclavlosia og formen 1401 Slawelsæ. Markbogen 1662 har formen Slagelse. Forleddet er rimeligvis identisk med et substantiv, gammeldansk slagh knyttet til betydninger som »fordybning, hulning, sænkning i terrænet«. Efterleddet er substantivet løse »lysning, åben plads (i landskabet)«. Omdannelse af opr. -løse til -else er almindeligt forekommende. Navnets betydning er »lysningen ved sænkningen«.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Slagelse Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer