I 1810 udgjorde agerdyrkningen 64,5 % af kommunens areal. Resten fordelte sig på 14,5 % moser og kær, 18 % hede, 2,9 % skov og 0,1 % flyvesand. Efter hedens opdyrkning blev landbruget endnu mere dominerende. Fra 1890’erne blev der anlagt mange plantager, især i Dronninglundområdet og i den nordlige del af kommunen. Indtil sidst i 1800-tallet prægede de store herregårde landbruget med studeproduktion. Efter at byerne opstod, og studehandelen ophørte, mistede herregårdene meget af deres betydning. Landbruget var dog hovederhvervet, og kvæg var vigtigst blandt dyreholdet. Der var fiskeri ved Asaa i stort omfang, hvilket blev øget, da byen fik jernbane, så fangsten kunne transporteres videre.
Landbrugskrise med misvækst og oversvømmelser havde ført til en langsom udskiftning fra ca. år 1800. Selvejerne var generelt fattige, og først fra ca. 1875 var der fremgang. Dårlige og ufremkommelige veje samt mangel på udskibningshavne gjorde det også vanskeligt at få afsat kornet.
Allerede før Statshusmandsloven af 1899 udstykkede Ørum Sogn et hedeområde til husmandsbrug. Først fra 1930’erne fik lodderne en rentabel størrelse, og de sidste udstykninger skete i 1950 fra Dronninglund Slot.
Andelsbevægelsen var rigt repræsenteret i kommunen med andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse i næsten alle sogne. I 1911 blev der stiftet et andelsslagteri i Brønderslev. Med byernes vækst fulgte handel og industri. Asaa, Dronninglund og Hjallerup blev handelsbyer, mens Brønderslev fik megen jernindustri, bl.a. beslagfabrikken Pedershaab (oprettet 1886) og datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik (oprettet 1915). Hjallerup Marked udviklede sig fra begyndelsen af 1900-tallet til et omfattende hestemarked.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen