I perioden 1850-1920 oplevede Brønderslev Kommune en betydelig vækst. I det store Dronninglund Sogn opstod fra omkring 1880 byen Dronninglund. I 1871 kom jernbanen til kommunen, da Vester Brønderslev blev station på Vendsysselbanen; Dronninglund blev i 1899 station på Sæbybanen.

Den forbedrede infrastruktur resulterede i vækst inden for handel og industri; eksempelvis blev beslagfabrikken Pedershaab i 1886 anlagt ved jernbanen i Brønderslev. Landbrug var dog fortsat hovederhvervet, og ved Asaa var fiskeri vigtigt.

Administrativ inddeling

I 1842 blev der over hele landet indført lokale selvadministrationer i form af sognekommuner. Inden for den nuværende Brønderslev Kommune blev der oprettet otte, der hver omfattede et, to eller tre sogne. Som eksempel kan nævnes Serritslev Sognekommune, der eksisterede uændret frem til 1970, samt Hellevad-Hellum-Ørum Sognekommune, der i 1860 blev opsplittet i hhv. Hellum Sognekommune og Hellevad-Ørum Sognekommune. Samme år blev Brønderslev udskilt af Jerslev-Vester Brønderslev Sognekommune som en selvstændig sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 havde den nuværende Brønderslev Kommune 14.239 indbyggere. Dronninglund Sogn var langt det største sogn med 4.086 indbyggere, og herefter fulgte Jerslev Sogn med 1.743 indbyggere og Voer Sogn med 1.170. Indbyggertallet i Dronninglund Sogn faldt efter århundredskiftet. I 1901 havde sognet 6.201 indbyggere, og i 1921 var tallet faldet til 5.781, selv om Hjallerup voksede som markeds- og handelsby.

Samtidig var der stor udvandring til USA. I perioden 1868-1909 udvandrede 3.129 personer, primært mormoner og baptister, til navnlig Utah og andre stater i Midtvesten. 11,9 % af befolkningen i kommunen udvandrede.

Bedre infrastruktur og Næringsloven af 1857 skabte dog også vækst mange steder i kommunen, fx voksede Asaa-Melholt Sogn til 1.303 i 1901 pga. handelen ved Asaa. Byen Dronninglund opstod, da der i 1880 flyttede apotek og læge til byen. I 1871 kom jernbanen til Brønderslev Sogn, der i 1901 havde tredoblet sit indbyggertal til 3.176. Kommunen havde i 1901 24.329 indbyggere.

Befolkningsvæksten gav sig bl.a. udslag i kirkebyggeri med kirker i Asaa (1887), Dorf (1900), Agersted (1903), Hjallerup (1903), Melholt (1911) og Øster Hjermitslev (1911).

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På dette postkort ses t.v. Mylund Mejeri med den karakteristiske høje skorsten og smedjen. Mejeriet blev revet ned i 2010. Foto fra ca. 1910-15.

.

I 1810 udgjorde agerdyrkningen 64,5 % af kommunens areal. Resten fordelte sig på 14,5 % moser og kær, 18 % hede, 2,9 % skov og 0,1 % flyvesand. Efter hedens opdyrkning blev landbruget endnu mere dominerende. Fra 1890’erne blev der anlagt mange plantager, især i Dronninglundområdet og i den nordlige del af kommunen. Indtil sidst i 1800-tallet prægede de store herregårde landbruget med studeproduktion. Efter at byerne opstod, og studehandelen ophørte, mistede herregårdene meget af deres betydning. Landbruget var dog hovederhvervet, og kvæg var vigtigst blandt dyreholdet. Der var fiskeri ved Asaa i stort omfang, hvilket blev øget, da byen fik jernbane, så fangsten kunne transporteres videre.

Landbrugskrise med misvækst og oversvømmelser havde ført til en langsom udskiftning fra ca. år 1800. Selvejerne var generelt fattige, og først fra ca. 1875 var der fremgang. Dårlige og ufremkommelige veje samt mangel på udskibningshavne gjorde det også vanskeligt at få afsat kornet.

Allerede før Statshusmandsloven af 1899 udstykkede Ørum Sogn et hedeområde til husmandsbrug. Først fra 1930’erne fik lodderne en rentabel størrelse, og de sidste udstykninger skete i 1950 fra Dronninglund Slot.

Andelsbevægelsen var rigt repræsenteret i kommunen med andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse i næsten alle sogne. I 1911 blev der stiftet et andelsslagteri i Brønderslev. Med byernes vækst fulgte handel og industri. Asaa, Dronninglund og Hjallerup blev handelsbyer, mens Brønderslev fik megen jernindustri, bl.a. beslagfabrikken Pedershaab (oprettet 1886) og datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik (oprettet 1915). Hjallerup Marked udviklede sig fra begyndelsen af 1900-tallet til et omfattende hestemarked.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

Vandvejen langs kysten blev brugt til varetransport, indtil Hjørring Amt 1849-53 anlagde hovedveje, og landingspladserne ved Sørå og Geraa forsvandt. Kun Asaa bestod og voksede pga. en driftig handelsmand, der byggede købmandsgård. Asaa fik i 1877 mole, som pga. tilsanding blev afløst af en havn, der blev indviet i 1908.

Brønderslev blev en del af jernbanenettet i 1871, da Vester Brønderslev blev station på Vendsysselbanen. En konsekvens heraf var, at udviklingen i Øster Brønderslev gik i stå. Ved Sæbybanens anlæggelse ønskede Asaaborgerne ingen jernbane, mens Dronninglund fik station i 1899. Sidebanen Ørsø-Asaa åbnede i 1914.

Sidst i 1800-tallet fik mange gårde vindmotorer på taget til at drive bl.a. tærskeværk. Alene i Serritslev Sogn blev der i perioden 1894-1930 opstillet 70, som dog blev taget ned, da elektriciteten kom. Dronninglund fik elektricitet i 1907 efter pres fra borgerforeningen, Øster Brønderslev og Asaa i 1908, og Brønderslev i 1911. Brønderslev fik vandværk i 1911, Dronninglund i 1914.

Mere om færdsel og infrastuktur i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Læge Hans Jørgen Møller tilser en dreng, der ligger på operationsstuen på Dronninglund Sygehus i 1896.

.

Dronninglunds vækst førte til opførelsen af tre skoler i hhv. 1898, 1904 og 1929. Derudover var der en privatskole indtil 1904 og en privat realskole fra 1909. Hellevad-Ørum Kommune indrettede i 1873 skole på fattiggården, indtil der i år 1900 blev opført en ny skole i Ravnstrup. Agersted havde i perioden 1904-19 en indremissionsk privatskole, som lukkede, da kommuneskolen åbnede. Brønderslev fik i 1891 privat realskole, som kommunen siden overtog. I 1908 vedtog Brønderslev Sogneråd at indføre købstadsordnet skolevæsen, måske pga. byens købstadsambitioner. Den tekniske skole fra 1899 fik i 1906 egen bygning sammen med handelsskolen.

Den sociale forsorg var stadig meget begrænset. Fattighuset i Hellevad blev i 1871 erstattet af fattiggård og arbejdsanstalt på gården Sdr. Ravnstrup. I 1869 købte Dronninglund gården Øster Møgelmose til fattiggård og sognerådsmøder. Sundhedsområdet blev udbygget fra slutningen af 1800-tallet, og Brønderslev fik sygehus i 1894, Dronninglund i 1895. Brønderslev Sygehus blev fra 1913-14 erstattet af et større amts- og tuberkulosesygehus.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Religion

Fra 1850’erne kom mormoner og baptister til egnen, og baptisterne indviede i 1903 kirke i Brønderslev. Indre Mission stod stærkt, og fra 1890 blev der opført missionshuse i næsten alle sogne. Missionen i Bolleskov tilhørte en særlig pietistisk retning. Grundtvigianismen fik først sent indflydelse på egnen.

Slaget på Store Brønderslev Marked

Niels Kølkjær har skildret slaget i sit maleri fra 1955. I baggrunden ses Brønderslev Kro. Billedet hænger i dag på plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev; tidligere hang det på Brønderslev Kro, indtil kroen brændte i 2005.

.

Ved Brønderslev Kro stødte gendarmer og besøgende på byens marked sammen d. 6. september 1886. Begivenhederne er blevet kaldt »Slaget på Store Brønderslev Marked« eller »Gendarmerslaget«.

Det fandt sted i provisorietiden, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrup regerede landet ved provisoriske, dvs. foreløbige, love. Dette gav anledning til uro i landet, og Estrup oprettede de blå gendarmer, der skulle sikre ro og orden.

Nogle gendarmer var udstationeret i Brønderslev for at holde ro og orden under markedsdagene. Da nogle af markedsgæsterne kom op at slås, greb gendarmerne ind. Men hurtigt udviklede det sig til et regulært slagsmål mellem lokalbefolkningen og gendarmerne, der forgæves forsøgte at flygte i sikkerhed på kroen. Efterspillet fik alvorlige følger for byen: Herredsfogeden erklærede Brønderslev i belejringstilstand, hvilket bl.a. betød, at beværtninger skulle lukke kl. 21. I alt 28 personer blev efterfølgende anholdt og idømt fængselsstraffe. Da de senere blev løsladt, blev de modtaget som helte af deres bysbørn.

Videre læsning

Læs mere om Historie i Brønderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920