Slangerupbanen

I knap 50 år var Slangerup Station endestation på Slangerupbanen. Stationsbygningen, tegnet af Heinrich Wenck, ses her i 1935 fra sydvest. I 1930’erne kørte der både damp- og diesellokomotiver på Slangerupbanen, og den højest tilladte kørehastighed var 45 km/t. Personvognene på Slangerupbanen var midtgangsvogne med 1.-, 2.- og 3.-klasseskupéer.
.

Fra 1906 til 1954 var der jernbane til Slangerup. København-Slangerup Banen (KSB) blev optaget i Jernbaneloven af 13. april 1894, og den 34 km lange jernbane åbnede i 1906. Foruden endestationerne København L (Lygten) på Nørrebro og i Slangerup var der ti mellemstationer. Stationerne var tegnet af statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. Som følge af den forøgede bebyggelse langs banen blev der i årene 1929‑35 oprettet syv trinbrætter og billetsalgssteder.

Slangerupbanen havde en stor udflugtstrafik til skovene og søerne mellem Bagsværd og Farum, og i banens første år var der desuden sten-, kalk- og grustransporter fra Vassingerød Station nord for Farum og grustransporter fra Langebjerg Grusgrav ved Lystrup. I 1929 blev jernbanen overtaget af en række kommuner langs banen, og i løbet af få år blev damplokomotiverne afløst af diesellokomotiver.

I 1948 blev Slangerupbanen overtaget af DSB, og pga. et lavt passagerantal og faldende godstrafik blev strækningen Farum-Slangerup nedlagt i 1954. Strækningen fra Farum til København skiftede herefter navn til Hareskovbanen. Planer om en videreførelse af banen fra Farum via Slangerup til Frederikssund blev opgivet. Fra 1976 kørte togene fra København til Farum ad et nyt spor fra Svanemøllen via Ryparken Station til Emdrup, der i 1977 åbnede med S-togsdrift.

Videre læsning

Læs mere om Bebyggelse og erhverv 1850-1920 i Frederikssund Kommune

Se alle artikler om 1850-1920