Sletterhage udgør den sydlige spids af Helgenæs. Ud for spidsen er vandet, i modsætning til resten af Djurslands sydkyst, dybt, og strømmen både stærk og konstant. Havbunden består hovedsagelig af sten, som mod nordøst danner artsrige stenrev. Stenene er voksested for store brun- og rødalger som blæretang, savtang, strengetang, gaffeltang, skulpetang, sukkertang, fingertang og blodrød ribbeblad. Især blæretang er tit dækket af den lille knold-og-tot-alge. Det lidt besynderlige navn har algen efter totten af hår, der udgår fra en lille, hård knold, som hæfter på blæretangen. Ud over de mange makroalger er stenrevene også levested for dødningehånd og hummer samt en række forskellige fisk, søpølser, søstjerner, rurer, krabber, søpindsvin og søanemoner.
Marsvin opholder sig ofte tæt på kysten og kan bl.a. ses fra fugletårnet nordøst for fyret. Det samme gælder de mange trækfugle, der især om efteråret passerer Sletterhage på deres vej mod overvintringspladserne i Kattegat eller længere sydpå i Europa og Nordafrika. Områdets ynglefugle er derimod ret fåtallige, men tæller både rødrygget tornskade og karmindompap, om end de kun yngler sporadisk og i ganske få par.
Ikke mindst pga. de veludviklede stenrev er Sletterhage, sammen med den østlige del af Begtrup Vig og vestkysten af Helgenæs, udpeget som habitatområde.
