Slotsgade 20, Haderslev

Gavlhuset og sidefløjen med porten blev opført i 1578 af Philip af Neuss, der var skiferdækker hos Hertug Hans den Ældre. Den 18. maj 1577 fik Philip af Neuss overdraget grunden af hertugen. Sidehuset mod syd blev formentlig opført lidt senere. I midten af 1600-tallet blev ejendommen erhvervet af Anton Klinge, der i 1654 var byskriver i Haderslev, i 1659 byfoged og i 1661 rådmand. I 1675 blev han borgmester, men døde i 1676. I midten af 1600-tallet blev der i forlængelse af gavlhuset opført en toetages sidebygning med udkraget stokværk til gården. I forbindelse med en ombygning omkring 1660, hvor forhusets øverste etage blev indrettet til beboelse, blev rummet over porten og sidehusets øverste etage udstyret med de endnu bevarede vægpaneler. I 1730'erne eller 1740'erne, muligvis i 1744, som er et årstal, der ses på køkkenildstedets overligger, blev ejendommen, der i en årrække havde fungeret som herberg, ombygget af Anton Klinges sønnesøn, byfoged Friedrich Klinge. Alle vinduerne mod gården blev fornyet, ligesom der blev foretaget ændringer i bindingsværkskonstruktionen, og ejendommen fik mod gården det udseende, den har i dag.

Indvendigt blev panelerne og bemalingerne på lofter og loftsbjælker overmalet. I 1835 blev ejendommen overtaget af fysikus Johann Heinrich Carstens, der ombyggede ejendommen. Gavltrekanten mod gaden blev nedtaget, stueetagen blev grundmuret og bindingsværket i øverste etage blev overpudset, således at huset til gaden nu fremstod som et langhus med den endnu eksisterende facadeudsmykning. Ejendommen blev opdelt i fire lejemål, senere forøget til syv, og således blev ejendommen efterhånden stærkt nedslidt og forfalden. I sit ydre fremstår ejendommen efter en restaurering i 1976-80 til gaden som efter ombygningen i 1835 og til gården som efter ombygningen i 1700-tallet, ligesom bygningerne indvendigt har bevaret malerier fra 1600-tallet og døre fra 1700- og 1800-tallet. Under restaureringen, der blev ledet af arkitekt Karsten Rønnøw, blev vestsidens bindingsværk fornyet og tavlene omsat, ligesom vinduerne blev udskiftet med nye, udført som kopi af de eksisterende. I 2010 blev ligeløbstrappen langs gavlen udskiftet med en ny trappe, udført i kopi af den tidligere trætrappe. Ejendommen blev taget i brug som museum i 1985, og danner i dag rammen om Ehlers Lertøjssamling, der hører under Museum Sønder Jylland.

Slotsgade 20 består af et toetages gavlhus med en sidefløj med port mod øst samt af et lille udskud og et toetages sidehus mod den brolagte gårdsplads mod syd. Mod gaden fremtræder gavlhuset og sidefløjen som et traditionelt længehus, og det indgår i husrækken i Slotsgade, der er en af Haderslevs ældste gader.

Samtlige bygninger er opført i bindingsværk med ubrudte, teglhængte heltage og hvidkalkede skorstenspiber i rygningen. Samtlige sider mod gården fremstår i rødt, overkalket egebindingsværk med højstolper og tavl i munkesten. Gavlhuset har i stueetagen mod gården en traditionel revledør og torammede og firerammede vinduer, alle med seks ruder i hver ramme. I overetagen er vinduerne torammede og etrammede, alle med ni ruder i hver ramme. I sidefløjen er der, vest for porten, et udskud i én etage, som er to fag bredt med teglhængt, halvtag og firerammede vinduer med fire ruder i hver ramme. Portrummet er brolagt, vægge og tavl er hvidkalkede, mens bindingsværket og den synlige tømmer-konstruktion med fodrem, stolper, bjælkelag, dragere og knægte er malet røde, og loftet er pudset og hvidkalket. Sidehuset er smallere end gavlhuset og har en meget udkraget, knægtbåren øvre etage. I stueetagen er der en traditionel revledør og torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, mens vinduerne i øvre etage er firerammede med fire ruder i hver ramme. I gavltrekanten er der to etrammede vinduer med fire ruder i hver ramme, og en ligeløbstrappe i træ fører op til en revledør i øvre etage.

Ud for sidehuset er der en udvendig kældernedgang, der er dækket af skråtstillede revleluger. Vinduer og døre er nyere, men traditionelt udført, og samtligt træværk mod gården er malet rødt. Gadesiden står pudset med let fremspringende sokkel, et profileret kordonbånd og en kraftig tandsnitsgesims. Hoveddøren markeres af flade pilastre, der bærer en trekantgavl. En granittrappe på fem trin fører op til en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue. Vinduerne udgøres af traditionelle korspostvinduer i stueetagen, torammede og todelte vinduer i overetagen og torammede kældervinduer i soklen. Mod øst er en ældre, trefløjet, kurvehanksbuet revleport med pålagte lister og indgangsdør i midten. Soklen er malet grå, murværket er kalket rosa, og detaljerne er hvide. Port og dør er lysebrune, mens vinduerne fremtræder lysegrå. Indvendigt fremtræder bygningerne med en ældre planløsning med forstue og stuer mod gaden, køkken i udskuddet mod gården og gennemgående stuer i gavlhuset og sidehuset mod gården. En nyere, men traditionelt udført ligeløbstrappe forbinder stueetagen og første sal. Bygningerne fremtræder generelt med en ældre og traditionel materialeholdning, herunder gulve af tofarvede ølandsfliser og tofarvede teglklinker, træbeklædte vægge, panelvægge med bemalinger, svungne og simple knægte, synligt bjælkelag med og uden bemalinger samt loftbrædder med og uden bemalinger. Mod gaden fremtræder rummene med bræddegulve og pudsede vægge og lofter samt pudsede, halvrunde ovnnicher på første sal. På begge etager mod gaden er der enkle fyldingsdøre med kannelerede empire-gerichter. Der er endvidere bevaret ældre fyldingsdøre, svungne gerichter, et ældre svunget vindue med ældre hjørnebånd i en indvendig skillevæg i trapperummet samt dele af bemalede paneler, der er opsat og udstillet i trapperummet. Både i stueetagen og på første sal er der et muret ildsted, hvoraf det på første sal er mest udsmykket med hvidkalkede formsten og engleansigter med vinger i sandsten. Overalt er der nyere forsatsvinduer. Der er kælder under alle bygningerne undtagen under porten. En granitstenstrappe i den overdækkede kældernedgang fører ned til kælderen, som fremtræder med pigstensgulve, overkalkede vægge af kampesten og granitkvadre, murede søjler, synligt bjælkelag og loftflader beklædt med mineraluld. Der er bevaret en ældre revledør samt to murede ildsteder, i det ene ses en tilmuret åbning til en bageovn.

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 20 knytter sig til forhusets beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde den brostensbelagte gades traditionelle bebyggelsesstruktur med både langhuse og gavlhuse. Hertil kommer grundens karakteristiske, bebyggelsesstruktur med gavlhus, sidefløj med port, udskud og sidehus, hvis brolagte port- og gårdrum er med til at opretholde det historiske bebyggelsesmønster og det autentiske gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at forhuset i Slotsgade 20 er en gavlhusrepræsentant fra slutningen af 1500-tallet uden udkraget stokværksdeling i langsiderne, men med højstolper i begge sider. Der er ingen dekoration i bindingsværket, selv det dekorative element, der lå i anvendelsen af skråbånd er i denne bygning ubenyttet. Bindingsværket er i stedet i hvert fag inddelt med en enkeltdokke mellem løsholterne. Med gadesiden forholder det sig anderledes, idet bygningsundersøgelser har vist, at der oprindeligt har været en udkragning mellem etagerne. Overetagens relativt små vinduer og taktfaste placering vidner om, at der inde bag den pudsede facade oprindeligt gemte sig et bindingsværkshus.

Hertil kommer at sidehuset er en repræsentant for et gavlhus med en langside med højstolpekonstruktion og en langside med udkraget stokværk. Udkragningen er meget stor og understøttes af lange, volutsvungne knægte. I overgangsfoden er der i underkanten skåret en hulkehl. Gårdsidens bindingsværk har i overetagen krydsende skråbånd, kaldet andreaskors, mens underetagen har dobbelte skråbånd, undtagen i hjørnefagene, der har en helt speciel udformning med parallelle dobbeltskråbånd. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved, at vinduesrammerne er hængslede i lodposten, hvilket var den traditionelle måde at hængsle vinduesrammerne på indtil 1700-årene, hvor det blev almindeligt at hængsle dem i sidekarmen. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til den grundmurede og pudsede facade, hvis klassicistiske fremtoning med kordongesims med krydsende buer, kraftig tandsnitsgesims og portal med flade pilastre og trekantfronton omkring hoveddøren samt korspostvinduer med underdelt nedre ramme vidner om, at gavlhuset med portsidefløj i 1830'erne blev omdannet til, mod gaden, at fremstå som et længehus, hvilket var i tråd med tidens idealer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til gavlhusets ældre grundplan med en stor forstue – en diele – med adgang til både gaden og gården, en stue mod gaden, et køkken bag stuen og en sal – pisel – bagest i hele gavlhusets bredde, samt i sidefløjens ældre planløsning med en lille våningsbolig i stueetagen med indgang fra portrummet. Hertil kommer det senere tilkomne sidehus, der ligeledes har en ældre planløsning med en sal i hele sidehusets bredde på begge etager, samt at der på traditionel vis er kælder under begge gavlhuse og uudnyttede, uisolerede loftrum anvendt til opbevaring. Stuen mod gaden kunne opvarmes fra køkkenildstedet og -skorstenen, ligesom alkoven, der traditionelt set var placeret mellem køkkenet og stuen. Salene kunne opvarmes ved hjælp af selvstændige ildsteder. Ildstedet i gavlhusets køkken er rekonstrueret, og de to ildsteders placeringer stemmer også overens med ildstedernes placering i kælderen. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdørene, ildstederne, hvor især ildstedet på første sal er rigest udsmykket, de tofarvede, glaserede teglklinker, knægtene med kraftigt svungne former, hvis affasninger danner en ryg langs midten og de bemalede panelvægge, bjælkelag og trælofter, hvis pragtfulde bemalinger er enestående, og alle vidner om, at disse bygninger blev beboet af en højtstående person. Hertil kommer rummene langs gadens ældre fyldingsdøre og gerichter, hvis udformning med kanneleringer, glatte hjørneklodser og kantede fodklodser sammen med de enkelte rum, som har pudsede vægge og lofter beretter om forhusets ombygning i 1830'erne. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved kælderen med pigstensgulve, kampestensvægge og synligt bjælkelag samt de bevarede ildsteder, der vidner om kælderens oprindelse i 1500-tallet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens umiddelbare fremtoning mod gaden som et traditionelt længehus med portåbning og heltag samt en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer facadens klassiske opbygning med portfag, taktfast vinduessætning og en markeret hoveddør, der giver en oplevelse af en repræsentativ facade med et fast kompositorisk greb omkring den portalindrammede hoveddør, som derved synes at sidde symmetrisk i facaden. Bygningskroppen udviser et velafbalanceret forhold mellem facadens overvejende horisontale linjer, der ligger i soklen, kordon- og hovedgesimsen, i vinduernes tværposter og tværsprosser samt den ubrudte tagflade, men brydes overbevisende af døråbningens og portalens vertikale orientering. Det overordnede udtryk er således roligt og velproportioneret med en enkel farvesætning og mange fine bygningsdetaljer, herunder den tofløjede fyldingsdør, de listeudsmykkede portfløje, den profilerede kordongesims og den markerede tandsnitsgesims. Hertil kommer kontrasten mellem den klassicistiske gadeside og bagsiderne af bindingsværk, hvor forhusets egentlige struktur som et gavlhus med en portsidefløj kan aflæses. Den arkitektoniske værdi knytter sig således til gavlhusets og sidehusets høje og smalle bygningsvolumener med teglhængte heltage og ubrudte tagflader. Hertil kommer gårdsidernes rige bindingsværk med højstolpekonstruktioner, stort udkraget stokværk båret af lange, udskårne knægte samt skråbånd, dokker og andreaskors, der giver facaderne et levende og varieret udseende. Hertil kommer de mange vinduesåbninger ind mod gården, der kontrasterer den lukkede langside og den næsten lukkede gavl. Mod gården har bygningsanlægget en yderst helstøbt, arkitektonisk fremtræden, hvilket skyldes de enkle bygningsvolumener, de traditionelle bygningsdele og den traditionelle materialeholdning. Gårdsidernes fremtoning i rødt overkalket bindingsværk giver dem et varmt og indbydende udtryk, hvilket står i skarp kontrast til den mere afdæmpede facade i kolde farver.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningernes helstøbte interiører med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer. Samspillet mellem flisegulvene, de bræddebeklædte vægge, de synlige bjælkelag med loftbrædder og de imponerende mange bemalinger med en righoldig mønster- og motivverden bibringer rummene en meget stemningsfuld og autentisk atmosfære.

Læs videre om

• Det Gamle Ridehus, Haderslev
• Slotsgade 29, Haderslev
• Slotskroen, Gram

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen