Slotsgade 22, Haderslev

Siden middelalderen havde der ligget en fyrsteborg, kaldet Haderslevhus, i området omkring Slotsgrunden og den østlige del af Slotsgade, der fik sit navn fordi den førte fra bymidten ud til slottet Haderslevhus. Hertug Hans den Ældre boede på Haderslevhus indtil vestfløjen af hans nye slot stod færdigt. Den gamle borg blev revet ned, og hertugen fik området udstykket til byggegrunde til nogle af sine højt betroede hoffolk. I november 1578 overdrog hertug Hans den Ældre grunden Slotsgade 22 til sin bygmester Hercules von Oberberg, der stod for opførelsen af hertugens nye slot, Hansborg. Hercules von Oberberg var oprindeligt fra Tyskland eller Nederlandene, og ud over at forstå byggeriet af Hansborg i Haderslev, forestod han opførelsen af kapellet på Sønderborg Slot, kapellet og Hjortesalen på Gottorp Slot, tårnene på Brundlund Slot, porthuset til Tønder Slot, Hospitalskirken i Haderslev samt genopbygningen af Koldinghus.

Bygningen med kælder og ildsted blev opført af Hercules von Oberberg, og var oprindeligt indrettet med en tværdiele, en gennemgående sal – pisel mod vest, og mod øst en dagligstue – dørns mod gaden og et køkken med ildsted mod gården. I dielen, ud for køkkenet, var der en alkove. De huse, der blev bygget i løbet af 1560'erne og 1570'erne var af så høj kvalitet, at de for en stor dels vedkommende står endnu, og hele Slotsgadekvarteret havde fra begyndelsen et fornemt præg. Efter 1644, hvor Hansborg blev ødelagt af de svenske tropper, var der hverken hof eller slotsfunktionærer i Haderslev længere. De folk der overtog husene var stadig folk af gode kår som rådmænd, borgmestre, storkøbmænd og større håndværksmestre.

Dørnsens udsmykning, som man stadig ser rester af, er fra en nyindretning af rummet i ca. 1680. Det store trefagsvindue ud mod gaden blev sat ind på samme tidspunkt. Før 1680 har der formodentlig været træpaneler på den nederste del af væggen og vinduet har sikkert været betydeligt mindre end det nuværende. Piselens vægmalerier er også fra 1680. I 1771 havde bygningen en trefags kvist, og i 1776 blev bygningen ombygget. Stueetagens sal eller piselen blev til en selvstændig lejlighed med en stue og et kammer ud mod gaden samt et værelse og et køkken, med en helt ny skorsten, til gårdsiden. Omtrent samtidig blev der indrettet rum i tagetagen, som fik en bred kvist med tre vinduer mod gaden og to vinduer mod gården. I 1800, da bygningen blev erhvervet af snedkermester Christian Daniel Müller, blev den forhøjet over syv fag mod gaden, så den nu så ud som et toetages hus herfra, samt over to fag mod gården, hvor der oprindeligt var en kvist af bindingsværk. Mellem 1809 og 1819 blev der yderligere føjet to kviste til gårdsiden. Hele overetagen blev imidlertid ændret i 1850, da snedker Berend Lorenz Fröleking ejede bygningen, og tagetagen blev muret op som en fuld overetage, undtagen over porten. Bygningen rummede nu fire lejligheder. I slutningen af 1900-tallet fremstod bygningen meget forfalden, og Haderslev Kommune overtog bygningen med henblik på at restaurere den og indrette den med boliger. Arkitekt Jørgen Overby forestod den gennemgribende restaurering af bygningen. I 1999-2000 foregik de udvendige arbejder, hvor målet var at føre bygningen tilbage til dens oprindelige udseende som en renæssancebygning i én etage. Blandt andet forsvandt overetagen, og taget fik sin oprindelige hældning tilbage. Da man opdagede vægmalerierne i salen, opgav man at indrette bygningen til boliger for i stedet at finde en anvendelse, som gav adgang for offentligheden. Det blev besluttet at bruge bygningen som et nyt Haderslev Bymuseum, hvorefter den indvendige restaurering blev gennemført i årene 2003-2006. Blandt andet blev der lagt nye douglasgulve med håndsmedede søm og opsat nye bræddelofter. Af tagværket er kun tømmeret over porten intakt.

Slotsgade 22 er et toetages længehus, der indgår i husrækken i Slotsgade – en af Haderslevs ældste gader. Mod syd er et lille gårdrum, hvori der ligger et nyere, fritliggende baghus, som ikke er omfattet af fredningen.

Længehuset er en ni fag lang, grundmuret og hvidkalket bygning med rødt teglhængt heltag og to murede skorstenspiber i rygningen. Mod gaden afsluttes facaden af en profileret hovedgesims, mens den mod gården afsluttes af en hvidmalet sugfjæl. Mod gaden fører en firetrins granitstenstrappe op til en nyere, men traditionelt udført, tofløjet, bræddebeklædt revledør, der sidder i en kurvehanksbuet døråbning. Der er endvidere fire ældre, opsprossede korspostvinduer, hvoraf det østligste har tre fag samt en revleluge i sokkelhøjde med ældre beslag. Mod gården er der en nyere, men traditionelt udført, lav, rundbuet revledør med ældre beslag og herover et etrammet, opsprosset vindue. Der er endvidere opsprossede korspostvinduer som mod gaden samt en udvendig kældernedgang, der er dækket af skråtstillede revleluger. Langs gårdsiden er et bånd af pigsten. Bygningens to østligste fag udgøres af et smalt portrum, der i begge ender lukkes af en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revleport. I bygningens vestgavl sidder en nyere, men traditionelt udført, tofløjet, bræddebeklædt revledør i en kurvehanksbuet døråbning. Alt træværk er malet mørkegrønt.

Bygningen har en ældre grundplan med en tværdiele, en gennemgående sal vest herfor, og mod øst en stue mod gaden og et køkken mod gården. I salen er en åben kamin, i køkkenet er et åbent ildsted og i dielen fører en nyere trappe op til tagetagen og ned til kælderen. Bygningen fremtræder med ølandsflisegulv i dielen, teglklinker i køkkenet og i de øvrige rum er der nyere bræddegulve. Væggene er kalkede, skillevægge er af overkalket bindingsværk og loftet er i salen af nyere brædder, mens det i de øvrige rum udgøres af synligt bjælkelag og nyere loftbrædder. Dørene er nyere, tofløjede fyldingsdøre og revledøre, udført på traditionel vis, med enkle gerichter. I salen er der udsnit af vægmalerier, herunder riddere til hest, ligesom træpanelerne i stuen er bemalet med sindrige mønstre. Over beboelsesdelen er loftetagen udnyttet og anvendes til udstillingsformål. Der er nyere bræddegulve, fritliggende bjælkelag og hanebånd og de skrå vægge fremtræder hvidmalede. I tagrummet over portrummet er der en nyere flugtvejstrappe i træ og det faste undertag af brædder og pap er synligt ligesom gavlens bindingsværk. Der er kælder under beboelsesdelen. Kælderen fremtræder med en ældre materialeholdning. Der er pigstensgulv, kampestensvægge med murkrone af munkesten, loftbrædder og synligt bjælkelag, der bæres af fritstående stolper og synlige dragere. Der er endvidere et ildsted, muret i munkesten med en nyere, muret og kalket kappe. Portrummet fremtræder med pigstensbelægning, overkalkede vægge, hvoraf den vestre væg, ind mod beboelsen, er af bindingsværk, synligt ældre bjælkelag og nyere loftbrædder.

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 22 knytter sig til forhusets beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde den brostensbelagte gades traditionelle bebyggelsesstruktur med både langhuse og gavlhuse. Hertil kommer det traditionelle, pigstensbelagte portrum samt det lille gårdrum, der fremstår meget autentisk på grund af den murafgrænsede have med lave, buksbomindrammede bede og det lave baghus.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at forhuset er det ældste, grundmurede længehus blandt Slotsgades øvrige bygninger fra slutningen af 1500-tallet. De fleste danske byhuse fra renæssancen er af bindingsværk, men dette er et stenhus, og mens den traditionelle byggeskik var at vende gavlen mod gaden, vender dette hus langsiden til gaden. Disse træk viser, at bygherren kendte til de nyeste tendenser inden for arkitekturen samt at bygningen blev opført oven på resterne af en ældre kælder, idet kælderen ikke er helt så bred som den øvrige del af bygningen. Kælderen er sandsynligvis en rest af en ældre bygning, som må have hørt til borgen Haderslevhus, der tidligere lå i denne del af Slotsgade. Den gamle kælder har således været medbestemmende for placeringen og disponeringen af den nye bygning Slotsgade 22. Lugerne mod gaden vidner om, at kælderen blev anvendt til opmagasinering.

Bygningens gennemførte høje standard, både udvendigt og indvendigt, vidner sammen med gadens øvrige ældre, detaljerige bindingsværksbygninger om, at de bygninger der blev opført i Slotsgade i slutningen af 1500-tallet var af høj kvalitet, fordi de var ejet og beboet af hertugens hoffolk. Senere flyttede rådmænd, borgmestre, storkøbmænd og større håndværksmestre ind i bygningerne og Slotsgade har således over flere århundreder været en fornem gade.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ældre og traditionelle grundplan med en tværdiele, hvorfra der er adgang til samtlige rum samt loft, kælder og gårdrum, samt en gennemgående sal, en stue mod gaden og et køkken mod gården. Hertil kommer salens åbne kamin og køkkenets åbne ildsted, der sammen med den traditionelle materialeholdning vidner om, hvordan man levede og indrettede sig i et rigt, borgerligt hjem i slutningen af 1500-tallet. Dette understreges endvidere ved de smukke og detaljerige vægmalerier i salen, der var bygningens mest fornemme rum, og vægpanelernes bemalinger i stuen, der begge er fra slutningen af 1600-tallet. Hertil kommer den ældre kælder, hvis kraftige tømmerkonstruktion, pigstensgulv og vægge af kampesten og munkesten sammen med det ældre ildsted vidner om kælderens oprindelse fra før 1500-tallet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et længehus med portåbning og heltag med ubrudte tagflader samt de to kraftige skorstenspiber i rygningen. Facaden fremstår enkel og stram, idet den næsten er uden dekoration, kun den simple, murede hovedgesims udsmykker bygningen, men strejflyset spiller over de hvidkalkede munkesten og giver dermed en stoflighed til det enkle murværk. På trods af facadens asymmetri virker den rolig og afbalanceret på grund af den centralt placerede indgangsdør, hvis kurvehanksbuede døråbning sammen med de små kurvehanksbuede lugeåbninger kontrasterer de taktfast placerede vinduer mod vest og det store trefags vindue og den massive, enkle port mod øst. Den mørkegrønne farveholdning på træværket binder elegant de forskelligartede bygningselementer sammen. Bygningens enkle farveholdning med hvide facader og mørkegrønt træværk giver en fin kontrast til den store røde tagflade øverst.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til længehusets interiører, hvor det traditionelle materialevalg, herunder ølandsflisegulv, teglklinkegulv, bræddegulve, kalkede vægge, bræddelofter og synligt bjælkelag indgår i et veltilpasset samspil med de traditionelle bygningsdele som hovedtrappen, fyldingsdøre, revledøre og gerichter bibringer rummene en stemningsfuld og autentisk atmosfære.

Læs videre om

• Slotsgrunden 1, Haderslev
• Torvet 7, Gram
• Tørning Mølle, Hammelev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen