Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.
Slotsgade 31
.

Slotsgade 31 ligger på Slotsgade 31 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Slotgade 31 blev opført 1574-1575 kort efter grunden blev udstykket i 1574. Huset blev opført for Herman Kock og er et af de ældste bevarede huse i Haderslev. I det indre er den ældre traditionelle grundplan bevaret i store træk, oprindeligt lå bygningens indgang i det tredje fag fra gavlen, forstuen lå langs langsiden med den ældre spindeltrappe til første etage, herfra var der adgang til en stue mod gaden og køkken bagved. I 1660'erne gennemgik bygningen en større til- og ombygning ved den daværende ejer hospitalsforstander Warmboldt Schröder. Her blev første sidehus (salshuset) opført. Det rummede salen, hvorfra der var adgang til det andet sidehus, der også blev opført samtidig. Første sal blev indrettet til beboelse med tre stuer mod gaden samt køkken og forstue bagved. Den gamle spindeltrappe stammer sandsynligvis også fra denne ombygning. Tidligere var der en udvendig nedgang til kælderen i facaden. Det tredje sidehus blev opført i slutningen af 1600-tallet af Friedrich Klüver. De fire bageste fag heraf blev nedrevet i 1819 og erstattedes i 1831 af den nuværende bygning, der første blev indrettet til værksted og siden omdannet til beboelse i 1900.

Det fritliggende baghus rummer sandsynligvis dele af en stald fra 1700-tallet. Den blev ombygget til to etager i 1840'erne og indrettet til brænderi og senere smedeværksted. I 1896 blev den indrettet til beboelse. Gavlhusets oprindelige udkragede gavlfacade blev sandsynligvis grundmuret i 1800-tallets anden halvdel. Slotsgade 31 blev restaureret og nyindrettet i 1993 ved arkitekt Jørgen Toft Jessen.

Beskrivelse

Slotsgade 31 ligger sammenbygget med det ene nabohus i Slotsgades husrække i Haderslevs ældste bykerne. På bygningens frie side er der indgang til den langstrakte brolagte gård. I forlængelse af gavlhuset ligger tre sidehuse og et fritliggende baghus for enden af gårdrummet. Bag baghuset er der en have.

Slotsgade 31 er et fem fag bredt og seks fag dybt gavlhus med grundmuret gavl og de øvrige sider opført i sort opstolpet bindingsværk af både nyt og ældre tømmer, både den grundmurede, pudsede gavl og tavlene er gulkalkede. Bygningen hviler på en pudset, sortmalet sokkel og bærer et heltag hængt med røde tegl, der er afvalmet mod gaden og der sidder en nyere skorsten i rygningen. Mod gaden er gavlen refendfuget i den underste del og vinduerne i de øvrige etager har profilerede indramninger, gavlen afsluttes øverst af en trukket gesims. Gavlens vinduer er nyere, hvidmalede korspost eller torammede vinduer. På bygningens langsider er første etage udkraget og båret af svungne knægte, samt skæl, der dækker bjælkehovederne og der er dobbelte skråbånd i begges etagers undertavl. Hoveddøren, der er en rødmalet flammeret dør, er placeret i langsiden mod gården. Foran døren er der en nyere granittrappe med metalgelænder. Gavlen mod gården er bræddebeklædt og sortmalet. Alle vinduer på de øvrige tre sider er nyere, rødmalede opsprossede korspost- eller torammede vinduer, der er hængte på posten. Det første sidehus, der ligger sammenbygget og lidt forskudt ud fra gavlhuset, er seks fag langt, en etage højt og opført i sort opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Fodremmen hviler på en pudset, sortmalet sokkel og huset bærer et heltag hængt med røde vingetegl, den frie gavl er bræddebeklædt og sortmalet. Vinduerne er nyere, rødmalede, opsprossede korspostvinduer. Det andet sidehus, der ligger sammenbygget med og let forskudt ud fra det første sidehus, er to fag langt og opført ligesom andet baghus, dog med skråbånd i undertavlene.

Fra forstuen langs gavlhusets ene langside er der indgang til bygningens lejligheder, der både vender mod gaden og strækker sig fra gavlhuset ud gennem de to sammenbyggede sidehuse. Bygningens indre er renoveret i nyere tid, derfor er forgangens hovedtrappe ny men traditionelt udført med udskårne balustre, der er endvidere nyere klinkegulv. I lejlighederne er der nyere plankegulve, nye fyldingsdøre og gerichter udført efter ældre forlæg, synligt bjælkelag og bræddelofter. Der er også bevaret ældre bygningsdele, herunder groft tilhugne loftbjælker, fyldingsdøre med ældre dørgreb og bukkehornsbeslag samt en original spindeltrappe af træ mellem første etage og loftetagen. Det tredje sidehus er ligger frit i forlængelse af de øvrige sidehuse. Dette sidehus er en otte fag lang, en etage høj, grundmuret bygning. Murværket er skuret og gulkalket og de nyere døre og torammede, trerudede vinduer er alle rødmalede. Soklen er pudset og sortmalet og heltaget er hængt med røde vingetegl. I det indre er bygningen indrettet med støbte gulve og pudsede, malede vægge, det anvendes til cykelopbevaring og vaskehus. Det fritliggende baghus er otte fag lang og to etager høj med grundmuret underetage og bindingsværk i overetagen. Murværk, tavl og bindingsværk er gulkalket. Soklen er sortmalet og bygningen bærer et halvvalmet heltag hængt med røde vingetegl, i begge tagflader sidder to mindre kviste. De nyere døre og torammede vinduer er alle rødmalede. I det indre er der en gennemgående gang med klinkegulv og en nyere trætrappe til overetagen. Begge etager er indrettet med hver en lejlighed, der begge præges af nyere overflader og installationer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 31 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde gadens traditionelle bebyggelsesstruktur. Hertil kommer det samlede anlægs sammnehæng med det store pigstensbelagte gårdrum og haven bag baghuset, der tilsammen danner en smuk og stemningsfuld helhed.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Slotsgade 31 knytter sig i det ydre til det samlede bygningsanlæg med gavlhus, salshus, sidehuse og baghus, der vidner om den løbende udbygning på den langstrakte grund, hvilket er karakteristisk for den traditionelle byggeskik i Sønderjylland. Hertil kommer bindingsværket fra 1500-tallet, der i Haderslev kendetegnes ved det knægtbårne, udkragede stokværksfremspring, dobbelte skråbånd i undertavlene, stolpefortykkelser med stolpeskæl samt højstolper på bagsiden. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til den grundmurede gavl, der vidner om den fremherskende byggeskik i løbet af 1800-tallet, hvor pudset murværk med dekorative pudsdekorationer vandt frem. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan og de bevarede ældre bygningsdele, herunder den bevarede spindeltrappe, der vidner om bygningens oprindelse i 1500-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 31 knytter sig i det ydre til gavlhusets og de to sidehuses aftrappede form, hvis ubrudte, tagflader, skarpt skårne bindingsværk og sorttjærede bræddegavle danner et helstøbt og skulpturelt bygningsvolumen. Hertil kommer gavlhusets symmetriske facade, hvis refendfugning og jævne vinduestakt giver et taktfast og harmonisk udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi til interiørerne i gavl og sidehuse, hvor de nyere, traditionelt udformede bygningsdele og overflader som nyere fyldingsdøre, bræddegulve og synligt bjælkelag, indgår i et veltilpasset samspil med de bevarede ældre bygningsdele og herved bibringer rummene en stemningsfuld historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links