Slotsgade 9, Aabenraa

Formentlig opført ret kort tid efter Slotsgades brand i 1707 som et otte eller ni fag dybt bindingsværksgavlhus med grundmuret gavltrekant mod gaden. Mellem 1770 og 1780 blev der opført et trefags sidehus i bindingsværk. Karnappen i dens nuværende form synes at være fra tiden omkring 1780, på grund af egegesimsens udformning. Huset bliver tit omtalt som et af de ældste bevarede huse i Aabenraa. I 1709 overtog skomager Claus Koch huset efter Matz Marcussen Koch. Fra 1720 og frem til 1877 har huset, med én undtagelse, været beboet af skippere.

Bygningen blev restaureret både udvendigt og indvendigt i begyndelsen af 1980'erne. Først blev det ydre istandsat og derefter fulgte det indre, hvor den oprindelige grundplan blev genskabt, og der blandt andet blev lagt nye brædde- og teglgulve, førstesalens gulve blev rettet op og hanebåndene blev flyttet op.

Slotsgade 9 består af et enetages gavlhus og et toetages sidehus, der ligger på en smal, langstrakt grund på sydsiden af Slotsgade, som er en af de sydligste gader i det gamle Aabenraa. Gavlhuset er et otte fag dybt bindingsværkshus med grundmuret baggavl samt teglhængt heltag og to skorstenspiber i rygningen. I tagfladen sidder flere ovale tagvinduer. Den let fremspringende gavltrekant mod gaden er ligeledes grundmuret og inddelt af vandrette profilbånd samt en gesims langs tagfladerne. Baggavlens gavltrekant er bræddebeklædt med vindbræt og konsolbåret vandbræt. Mod gaden er en grundmuret karnap med ensidigt zinktag, profileret tandsnitsgesims af træ og ældre dannebrogs-vinduer. De øvrige vinduer er kopier af tidligere vinduer, som er torammede med forskellig opsprosning. Hoveddøren mod gaden er en tofløjet fyldingsdør, mens indgangsdøren i langsiden er en todelt fyldingsdør. Soklen med kampesten er sorttjæret, murfladerne er hvidkalkede, bindingsværket er lysegråt og gavltrekantens brædder er mørkegrå. De ældre vinduer er mørkegrå og hoveddørene er holdt i mørkegrå og rød. Sidehuset er smallere end gavlhuset og underetagen er grundmuret, mens overetagen er af bindingsværk. Gavltrekanterne er bræddebeklædte med vindskeder og konsolbårne vandbrædder. Vinduer og farveholdning er som gavlhusets, mens indgangsdøren er en nyere todelt dør med fyldingsfelt nederst og glasruder øverst.

Indvendigt er der en ældre planløsning med en dyb diele, en dorns (karnapstue) og et køkken bagved samt en gennemlyst pisel (sal) bagest. Fra dielen fører en nyere, delvist bemalet kvartsvingstrappe op til værelser og badeværelse i tagetagen. Sidehuset er indrettet med et værelse på hver etage samt et badeværelse, og en nyere ubemalet fyrretræstrappe forbinder de to etager. Overalt er overfladerne overvejende traditionelle, herunder teglstensgulve af ældre genbrugssten, nyere bræddegulve, bræddebeklædte vægge og filtsede munkestensvægge, paneler, synligt bjælkelag båret af udskårne knægte og ældre loftsbrædder. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder alkover, fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, bemalinger og gerichter.

Bygningerne ligger i den middelalderlige Slotsgade, hvor forhuset med sin markante fremtræden som gavlhus med karnap, er med til at opretholde det historisk dominerede og svungne gadeforløb. Hertil kommer bygningernes placering på den lange og smalle grund, hvor de vestre langsider er placeret næsten i skel og foran forhusets østre langside er der plads til en smal indkørsel, hvilket er et karakteristisk træk for denne gade i Aabenraa. Endelig kommer den traditionelle udnyttelse af grunden, der er bebygget med et sammenhængende forhus og sidehus samt et fritliggende baghus (tværhus), som derimellem giver et lille pigstensbelagt gårdrum samt en lille, smal have bagest på grunden.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes placering i Slotsgade, der historisk set var domineret af mindre bygninger, hvor forskellige håndværkere holdt til. Gavlhuset er karakteristisk for Aabenraa, men i Slotsgade 9 er der tillige tale om et særdeles velbevaret eksempel på et gavlhusanlæg, idet gavlhuset er sammenbygget med et smallere sidehus. Hertil kommer karnappen, der er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis antal er helt enestående i Danmark. I det indre er der kulturhistorisk værdi i den oprindelige planløsning med en dyb diele, hvori der tidligere var butik med indgang fra gaden. Dette kan ses i det bevarede glughul i fyldingsdøren bagest i dielen, hvorfra man kunne holde øje med, om der var kunder. Det bevarede lugehul mellem dielen og karnapstuen, som i dag kun er synligt inde fra sidstnævnte, vidner også om, at man kunne betjene kunderne herfra. Endvidere er karnapstuen en del af den oprindelige planløsning, hvorfra der var et godt overblik over gadens liv, samt køkkenet bag stuen og den gennemlyste pisel (sal) bagest i det dybe gavlhus. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, bræddevægge, synligt bjælkelag med loftsbrædder og traditionelt udskårne knægte, der vidner om bygningens alder. Endelig kommer fyldingsdøre med bemalinger, gerichter og bukkehornsbeslag, fodpaneler og alkover. Samt karnapstuens store bemalede loftsfelt, hvoraf en mindre del er afdækket, så man kan se det ældre, detaljerige blomstermotiv, der vidner om, at denne stue var et af husets fine rum.

Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 9 knytter sig i det ydre til gavlhusets enkle og relativt brede bygningskrop med det stejle heltag og de markante skorstenspiber. Hertil kommer gavlens sammensatte karakter med bindingsværk og grundmuret gavltrekant, hvor de vandrette profilbånd, gesimsen langs tagfladerne og murankrene giver facaden et levende udtryk. Gavlen domineres tillige af den brede karnap med ældre klassicistiske vinduer, og sammen med den brede hoveddør bibringer de en elegance til det ellers enkle gavlhus. Det to etager høje sidehus har arkitektonisk værdi ved dets høje og smalle volumen, der kontrasterer det lave og brede gavlhus. Tillige er der arkitektonisk værdi i begge bygningers rige bindingsværk, som enkelte steder har mønstermurede tavl, hvilket giver en smuk reliefagtig virkning på de kalkede flader. Hertil kommer de få og relativt små vinduesåbninger, der understreger bygningernes traditionelle fremtræden samt gavlhusets store husdybde, der understreges af det taktfaste bindingsværk. Gavltrekanterne mod gården på både gavlhus og sidehus står med en karakteristisk og traditionel, lodret træbeklædning med vandnæse, der passer til gavlanlæggets øvrige helstøbte, arkitektoniske fremtræden. Endelig er der arkitektonisk værdi i, at gavlhusets nyere ovale tagvinduer er placeret væk fra gaden, således at den overvejende del af tagfladen opfattes som ubrudt, set fra Slotsgade.

Læs videre om

• Postholdergården, Bolderslev
• Richelsens Stiftelse, Padborg
• Slotsgade 21, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen