Slotsgaden 18, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 18 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Hans Nielsen Waaben får i 1740 fæstebrev på det jordstykke, hvorpå han i 1733/34 har opført et syv fags hus. I 1794 er der desuden en fire fags stald. Det grundmurede stuehus mod syd er tolv alen dybt og har stråtag og skorsten. Den grundmurede fire fags stald mod vest er ti alen dyb og har ligeledes stråtag. I 1854 er det syv fags grundmurede stuehus 12 trekvart alen dybt og stalden er nu en to fags bygning mod øst, der er 11½ alen dyb. Begge bygninger har fortsat stråtag.

Beskrivelse

Huset indgår sammen med de øvrige huse i gadeforløbet i den helhed, som karakteriserer Slotsgaden i kraft af det harmoniske og ensartede materialevalg samt byggestil. Et syv fag langt 1700-tals vestslesvigsk landhus med indgangssiden i gadelinjen. Huset er grundmuret med stråtækt valmtag og har facadekvist over hoveddøren og karnap imod gaden. Det er opført 1733-34.Over en grå, let udkraget sokkel, står huset grundmuret med en mørk sten i lidt uregelmæssigt krydsforbandt med hvidt optrukne fuger på gadesiden, østgavlen samt havesiden. Vestgavlen står hvidkalket og den har et vandret savskifte i højde med bjælkelaget og herover en ældre revlelem ind til tagrummet. I denne gavl er også et tilmuret dørhul, som er rundbuet med dobbelt retkantet fals – det må være oprindeligt. Også på østgavlen er en ældre revlelem og begge gavle har små, rundbuede glugger ind til tagrummet. På havesiden er der tre døre; en gammel revledør fører ind til et redskabsskur, mens to nyere fører ind til henholdsvis forstuegangen og til køkkenet. I taget er her en stor, ny, halvcirkulær kvist. Taget er et helvalmet, vandret afskåret stråtag, som afsluttes foroven med en rygning af lyngris. I kippen er to skorstene i blank mur med sokkel og udkragning. Mod gaden markerer facadekvisten indgangspartiet med et vindue, årstalsangivelse, 1733, en cirkulær glug og øverst et muranker. Murhullet, hvor hoveddøren sidder, er udformet med et kurvehanksbuet stik med prydskifte. Facadekvisten er flankeret af en retkantet karnap med muret brystning. Vinduerne er overalt med hvidmalede 8-rudedede rammer, der mod gaden har hvidmalede skodder. Hoveddøren er en tofløjet, beklædt dør med overfylding, som er afsluttet af en svungen volut. Dørkarmen er fastholdt med to dørankre, der har lodrette forskudsjern. Over døren er et overvindue, opdelt i fire ruder af dekorative sprosser.

Bygningen er et typisk vestslesvigsk landhus, der er orienteret øst-vest. Huset har i alt væsentligt bevaret sin plandisposition med en gennemgående forstue, framgulv, hvorfra der er opgang til tagetagen. Til højre og venstre for forstuen er stuer mod gaden, mens køkken og værelse er mod gården. Huset har overalt senbarokke enfyldingsdøre eller tofyldingsdøre med de karakteristiske, dekorative, smalle mellemfyldinger med tilhørende beslåning og klinkefald og underskårne gerichter. Enkelte af dørene med særligt gamle hængslingsjern og bukkehornsbeslag har bosser (facetterede træklodser) på hjørnerne af ottekantede, indrammede fyldinger samt særligt rigtudformede klinkefald. Det kan ikke udelukkes, at disse døre oprindeligt har haft plads på Schackenborg, men har fundet genanvendelse, efter slottets dørbeholdning udskiftes omkring 1756. Vinduerne er gennemgående ældre, men nogle af lodpostene er den flade type med trekvartstaf på hjørnet, sandsynligvis fra 1800-tallets midte. Karnapstuen har hollandske fliser på ydervæggene og det samme har en enkelt skillevæg. Overalt er der fritliggende bjælker, nogle med karnisprofil og ældre bræddelofter. Ligeløbstrappen til loftet er indklædt med brædder og er af høj alder. Tagværket er ældre, og stråtaget er syet på lægter med barkkant.

Miljømæssig værdi

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Slotsgade 18 føjer sig ind i gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontkviste, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod vest binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i traditionel, vestslesvigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørk blankmur i varierende kulører af rødt, brunt og koksgråt, med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 18, har en høj, muret frontkvist over hoveddøren. Murværket er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), kraftige, murankre (forskudsjern), især ved hoveddøren, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er også altid hvidmalede. Indgangspartiet i Slotsgaden 18 er oprindeligt – dog har murhullet over hoveddøren sikkert været en revleluge tidligere. Det kurvehanksbuede stik springer fra en anslagssten, som er rundet ind mod murhullet. Over stikket er yderligere et prydskifte. I facadekvistens top er en åben, cirkulær glug. Det store tag er uden åbninger mod gade og gavle, dog er der i begge gavlene små rundbuede murhuller. Disse muråbninger og murhullet over hoveddøren må høre til den oprindelige udformning og vidner om, at loftrummet engang var et opbevaringsrum med behov for lastemulighed, lidt lys og udluftning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering med den smalle forstue, og hvor stuerne ligger mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod gården/haven. Den karakteristiske opdeling understøttes ved dørenes udformning, hvor de gamle, måske oprindelige tofyldingsdøre er placeret i stuerne, mens revledørene hører til den mere funktionsbetingede del af bygningen. Gulvet i forstuen af tegl er næppe oprindelige, men har givetvis erstattet et andet slidstærkt gulv.Ildstedets plads i køkkenet er stadig aflæselig og en stejl ligeløbstrappe til loftet er formentlig også fra midten af 1800-tallet eller ældre.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag, hvilket understreges af, at vinduerne ligger tæt op under tagskægget. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen dels af de taktfaste vinduer. Det horisontale snit brydes af den store facadekvist, hvor den sammen med hoveddøren og murankrene bliver et fikspunkt på facaden. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer såsom prydskiftet og de to skifter, der følger facadekvistens kant mod taget, den cirkulære glug og murankrene. De hvidmalede vinduer og skodder giver en kontrastfuld virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brunviolet til mørkerød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de enkle rum og forstuens udstrækning og forløb gennem det dybe hus. De traditionelle materialer, teglgulv, bræddegulve, synlige loftsbjælker og de ældre bræddelofter, variationen af døre fra måske 1600- og 1700-årene, vinduerne samt flisevæggene i karnapstuen er af arkitektonisk værdi.Det er en hustype med en facade som dette, der har inspireret og dannet skole for en generation af danske arkitekter i den første del af forrige århundrede, hvor det nationale og traditionelle formsprog samt det ærlige materialevalg blev sat i højsædet. Derfor blev mange villaer og for den sags skyld også større huse formgivet med stiltræk, som stammer fra byggestilen i huse som Slotsgaden 18.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links