Slotsgaden 9, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 9 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Huset kan i det arkivalske materiale følges tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Det består i 1794 af et fem fag hus, men er i 1805 udvidet til otte fag. Dette hus er nord-syd orienteret og er 11½ alen dybt. Det er opført af grundmur og bindingsværk og har stråtag. I 1812 er der en skorsten og en bilægger. Helgavlen mod syd er grundmuret indtil hanebåndshøjde, mens overgavlen er bræddebeklædt. Den for Møgeltønder atypiske gavludformning skyldes, at huset indtil omkring 1925 har været sammenbygget med et ældre, stråtækt og solret orienteret hus på grunden, Kirkestien 1. Gavlen er antagelig opført, da dette hus blev nedbrudt. Et fotografi fra 1948 viser, at der har været et butiksvindue i nordgavlen mod Slotsgaden. I midten af 1970'erne er huset blevet hårdhændet istandsat, og i den forbindelse blev loftetagen indrettet og to store kviste i tagfladen mod øst isat. De er fjernet i dag.

Beskrivelse

Huset ligger frit og usædvanligt for Slotsgaden med gavlen ud mod gadelinjen. Det har tilmed en facadekvist med buet overkant, hvilket er enestående i Møgeltønder. Samtidig er det en af de få facadekviste i byen, som endnu har bevaret en luge, arkengaffen. Det er opført før 1735 og hører til de ældste, bevarede huse i Møgeltønder. Slotsgade 9 er otte uregelmæssige fag langt og grundmuret uden sokkel og har et stråtækt valmtag med lyngris i mønningen og facadekvist over hoveddøren i nordgavlen. Helgavlen mod syd er grundmuret indtil hanebåndshøjde, mens overgavlen er bræddebeklædt. I kippen er to skorstene med sokkel og gesims. Langs huset er en pigstensbelægning under tagdryppet.

Murene står overalt hvidkalkede og afsluttes under taget uden gesims, dog er der på østsiden en flad båndgesims. Huset er opført som en skalmuret tømmerkonstruktion, og det har tidligere været muligt at se bærende stolper under en svær bjælkelagsrem, der springer frem på murens inderside. Dette understreges af, at der på langsiderne endnu sidder murankre, der antageligt har forbundet murværk og stolper. Østsiden har bevaret tre og vestsiden to af disse stolpeankre med lodrette forskudsjern. Indefra kan der langs hele vestsiden ses den store, vandrette rem og i det søndre hjørne er en meget stor egebjælke (halvtømmer) bevaret. Der er også tapspor i en af køkkenbjælkerne, som må stamme fra en kraftig stolpekonstruktion.

I facadekvisten er der i et rundbuet murhul en grønmalet dør med ruder øverst – dørfløjen er næppe mere end 50 år gammel. Over døren er en luge med en lille kvadratisk rude på midten. På vestsiden er en ny, grønmalet revlehalvdør nær køkkenet. Vinduerne på vestsiden er enrammede med ni ruder i rammerne. De sidder i gamle karme og har gamle stabler, og vinduerne er overvejende torammede eller trerammede. De er næsten alle ganske gamle med rundpost og tilhørende karm og vinduesplade med fladstaf (med andre ord fra 1700-årene) eller en flad post med trekvartstaffer (fra 1800-tallet). I det indre er et stort åbent rum umiddelbart inden for hoveddøren. I den midterste del af bygningen er den bærende midtskillevæg bevaret, hvori begge skorstene indgår. I sydgavlen er to små rum bevaret og herved findes en ny ligeløbstrappe til loftrummet, der omkring 1970 er indrettet til beboelse. Loftetagen er indrettet med et værelse i hver gavl, med fritstående skorsten åbent op til kip, fornyet tagværk, gipsplader på væggene og laminatparketgulv. I værelset mod sydgavlen er to ni-rammede vinduer. I køkkenet, der ligger mod vest, er det oprindelige ildsted bevaret med profileret vange, ildbænk og hammer. Der er synlige loftsbjælker over hele huset og ældre loftsbrædder de fleste steder. Gulvene er støbte eller lagt med moderne klinker. Af snedkerinteriør er der en del døre og enkelte gerichter af høj alder i huset: en enfyldingsdør og en tofyldingsdør fra 1700-årene samt en særpræget tofyldingsdør med ottekantet overfylding med bosserede hjørner – datering vurderet til tidligt i 1700 årene.

Miljømæssig værdi

Anlæggelsen af Slotsgaden blev påbegyndt i 1680 på et område, der tidligere havde været en del af den store slotsmark nord for den oprindelige by. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for ejerne, blandt andet skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel, samt et stykke smalt jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Sydsiden af Slotsgaden blev først rigtigt bebygget i 1734, hvor man bestemte, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfare. Tillige blev der anlagt mindre stier mellem nogle af husene for igen at undgå, at ilden kunne sprede sig. Slotsgaden 9 indgår som en fuldgyldig repræsentant i bebyggelsesmiljøet, trods sin nord-syd orienterede placering, som er modsat den øvrige bebyggelse på Slotsgaden, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Mod gaden har huset en stor forplads som blev stenpikket i forbindelse med omlægningen af Slotsgaden i 1976. Haven, som – igen modsat de øvrige bygninger i gaden – ligger øst for huset, er hegnet med buske og afviger derfor fra de øvrige rumdannede facader og hvidmalede plankeværk, som er så karakteristiske for Slotsgaden.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i husets høje alder og byggeskik, som kan aflæses af de lodrette ankre i langsiderne. Disse ankre har formentlig været forankret til den kraftige tømmerkonstruktion, som gemmer sig inde i huset, men også her viser sig ved en meget stor rem langs hele vestsidens murkrone, samt to med kraftige stolper. Huset er, som det eneste i gaden, helt hvidkalket, men har det traditionelle, vestslesvigske stråtag, som er kendetegnet ved en stejl rejsning, helvalme og vandret afskæring.

Lugen i facadekvisten fortæller om, at det engang var herfra, det store loftrum blev lastet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af plandispositionen, som er speciel, fordi husets indgang ligger i gavlen. De synlige bjælker, heraf nogle med fladstaf og karnisprofilering og de gamle fyldingsdøre samt vinduerne med rundpost og gamle anverfere fortæller om tidligere tiders snedkerdetaljer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens markante form, som træder så meget mere frem, fordi huset ligger frit og synligt fra alle sider. Det store, mørke stråtag, der er afskåret så langt nede, at overkanten af vinduerne først kan ses på kort afstand og den rundede facadekvist, som stråtaget ubesværet runder sig op om, giver et kraftfuldt udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de enkle, lyse rum med de traditionelle materialer, de hvidtede vægge, den gamle stolpekonstruktions massivitet, loftsbjælkerne og de ældre bræddelofter, de særligt gamle en- og tofyldingsdøre, den specielle fyldingsdør med den ottekantede fylding, samt rundpostvinduerne og de øvrige gamle vinduer med anverfere, hjørnebånd.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links