Slotskroen, Gram

Gram slotskro med rejsestald blev opført i midten af 1800-tallet. Det fremgår, at Slotskroen blev genopført i 1714 efter en brand, men dette må være en omtale af en ældre krobygning på samme sted. Hovedbygningen blev på et tidspunkt udvidet med seks fag mod øst, ligeledes grundmuret i to etager, dog med papbeklædt heltag med meget lav rejsning. Sidenhen blev der opført en stor salsbygning syd for udvidelsen i skel ind mod Slotshaven. Engang før 1941 blev rejsestalden flyttet cirka en halv bredde mod øst, for at give plads til en udvidelse af hovedgaden, der løber langs rejsestaldens facader. På et tidspunkt var der indrettet et karlekammer i rejsestalden, hvor den nuværende kældernedgang er. Tidligere var der indrettet en lejlighed til kroens bestyrer i hovedbygningen i delen ud mod vejen på første sal. Gram slotskro blev ombygget og moderniseret i 1962, herunder blev hovedbygningens indre ændret. I 1984 blev Slotskroen frasolgt Gram Slot . I 2000 blev der lagt nyt tag på Slotskroen og rejsestalden, idet de var blevet beskadigede under stormen i 1999. I nyere tid er den grundmurede tilbygning, der stod på rejsestaldens gårdside, blevet revet ned.

Slotskroen ligger ud mod hovedgaden i den nordlige del af Gram, umiddelbart sydvest for Slotssøen og Gram Slot . Slotskroen udgøres af en hovedbygning med en tilbygning mod øst og en salsbygning mod slotshaven mod øst samt af en rejsestald mod vest. Det er kun hovedbygningen og rejsestalden, der er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er en 11 fag lang, grundmuret bygning i to etager med midtrisalit og halvvalmet rødt tegltag med to skorstenspiber i rygningen. Den østre skorstenspibe har sokkel og udkragning og er traditionelt placeret i bygningens tredjedelspunkt, mens den vestre sidder tættere på midten og er uden sokkel og udkragning. Facaderne er opført i røde, håndstrøgne sten med brændte fuger over en fremspringende, sortmalet sokkel og afsluttes øverst af en hvid profileret gesims, der også omslutter midtrisalittens trekantsfronton. Nordsiden og vestgavlen har trukne, hvide indfatninger omkring døre og vinduer. I både nordside og vestgavl er der en blåmalet hoveddør, som udgøres af en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Foran gavlens hoveddør er en granittrappe med to trin samt et meget enkelt værn, hvorimod der foran nordsidens hoveddør er en granittrappe med fire trin samt en ældre søjlebåren altan af støbejern, hvortil en ældre, altandør fører ud. Altandøren er hvidmalet og tofløjet, og de nedre fyldinger er lukkede, mens de øvre er af glas, således at døren fremtræder som bygningens klassicistiske vinduer. I midtrisalitten flankeres både hoveddør og altandør af et-fags vinduer. De øvrige vinduer er hvide og udgøres af ældre korspostvinduer med tredelt underramme, dog er vinduerne i gavlen nyere, men traditionelt udførte. Øverst i gavlen er vinduerne torammede og tredelte. Alle vinduer er hvide. I hovedbygningens indre er store dele af den oprindelige planløsning bevaret, herunder størstedelen af en gennemgående midterskillevæg. Omkring indgangsdøren i gavlen og i krostuen træder den oprindelige rumstruktur svagest frem. I stueetagen er hovedbygningen indrettet med en stor hall, hvorfra der er adgang til krostuen mod vest og en mindre sal mod øst, begge ligger ud mod søen. Mod gården ligger køkken og toiletter. En nyere spindeltrappe fører op til første sal, der er indrettet med værelser og bad. Indvendigt fremtræder krobygningen med nyere overflader, der er støbt gulv i hallen med tæppe ovenpå, i toiletterne er der terrazzogulve, og i de øvrige rum er der trægulve, men de er dækket af tæpper eller linoleum. Væggene er pudsede, i køkkenet og på toiletterne er de delvist beklædt med fliser. Lofterne er i størstedelen af rummene beklædt med systemgipsplader, dog fremtræder enkelte rum med pudsede lofter eller ældre pladelofter med lister. Der er bevaret enkelte ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter ellers er størstedelen af dørene nyere, plane døre. Der er fast undertag. Under den vestligste del af hovedbygningen er der et par kælderrum, der fremtræder med støbte gulve, kalkede vægge, synligt bjælkelag og loftbrædder. Delvist sammenbygget med hovedbygningen ligger rejsestalden, der er en enetages, grundmuret længebygning med trekvartvalmet rødt tegltag. Facaderne står i blank, rød mur over en lav, sort sokkel, og afsluttes øverst af en hvid, profileret gesims. I gadesiden er en nyere træskydeport samt fem støbejernsvinduer, to rundbuede og tre halvcirkulære. I gavlen er en nyere vippeport, et halvcirkulært støbejernsvindue og i overgavlen en vindueskarm uden rammer. Samtlige porte og vinduer er blåmalede. Gårdsiden fremtræder skuret og hvidmalet og heri sidder en ældre revledør samt et ældre et-fags vindue. Indvendigt udgøres rejsestalden af ét stort rum med pigstensgulv, kalkede vægge med tilmurede vinduesåbninger mod gården samt synligt bjælkelag med loftbrædder ovenpå. I hjørnet ind mod kroen er der adgang til kælderen ad en granittrinstrappe.

Slotskroens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud mod hovedgaden og Gram Slotssø, der sammen med det nærliggende Gram Slot, Slotshaven, Det Gamle Vandværk og Gram Å udgør et enestående landsby- kulturmiljø ved Grams nordlige indfaldsvej.

Den kulturhistoriske værdi ved Slotskroen knytter sig i det ydre til hovedbygningens repræsentative facade med ubrudt tagflade, midtrisalit og fronton, støbejernsaltan, tofløjet fyldingsdør og hvide indfatninger omkring døre og vinduer, der med sin synlige orientering mod ankomstvejen fra nord, tydeligt signalerer krofunktion. Hovedbygningens ældre vinduer og ældre femfyldingsdøre med bosserede fyldinger og rigt udskårne slaglister og lodpost i overvinduet samt gavlens kraftige murankre har ligeledes kulturhistorisk værdi. Hertil kommer forskellen på den repræsentative, offentlige facade og gavl og den mere anonyme gårdside. I det indre knytter hovedbygningens kulturhistoriske værdi sig til at store dele af den ældre planløsning er bevaret med en gennemgående hovedskillevæg, krostue mod gade og sø samt køkken og toiletter mod gården. Hertil kommer de indvendige snedkerdetaljer, herunder de en- og tofløjede trefyldingsdøre med tilhørende gerichter, som er fra midten af 1800-tallet, og dermed stammer fra kroens opførelsestidspunkt. Rejsestaldens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens fortælling om tidligere tiders mere langsommelige rejseform til hest eller med hestevogn, hvor det ikke alene for den rejsende gjaldt om at få et måltid mad og en overnatning, man skulle også sørge for at få hestene opstaldet og forsynet med vand og foder. Rejsestaldens autentiske indre med pigstensgulv, kalkede vægge, synligt bjælkelag og bræddelofter vidner om dens oprindelige funktion som stald med høloft. Rejsestaldens skurede og hvidmalede gårdside beretter sammen med de, indvendigt synlige, tilmurede vinduesnicher om, at der tidligere har været en tilbygning sammenbygget med rejsestalden.

Slotskroens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den langstrakte hovedbygnings enkle, men dog markante formsprog, hvis store, ubrudte tagflader favner de livlige facader med iøjnefaldende, hvide indfatninger omkring døre og vinduer. Bygningens facade og gavl er strengt symmetrisk opbygget, og især facadens let fremhævede midterparti, der krones af en trekantfronton, giver sammen med de herskabelige hoveddøre og støbejernsaltanen bygningen en herskabelig fremtoning. Den svungne gesims, der fortsætter som et bånd på vestgavlen, og de brændte fuger er yderligere detaljer, der understøtter Slotskroens karakter og elegance. Rejsestaldens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det lave, enkle volumen, der uden anden brug af detaljer end den profilerede gesims kontrasterer hovedbygningen. Hertil kommer de mange støbejernsvinduer, der understøtter bygningens autentiske fremtoning.

Læs videre om

• Nygård, Åstrup
• Retsbygningen, Haderslev
• Slagtergade 14, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen