Slotsvej 48, Gram

Gram Slotshave stammer i sin nuværende form fra omlægninger omkring 1700 og igen i 1750. Sofie Dorthea Schack, enke efter lensgreve Otto Didrik Schack, boede i perioden 1683-1704 på Gram Slot . I denne periode lod hun haven udvide og omlægge med alléer, terrasseanlæg og vandkunster af alle slags, herunder et stort vandfald i flere afsæt. For enden af midteralléen byggede hun på italiensk vis en salon med tilhørende grotte. Ud over at rumme alléer og en lille lund med spadseregange, rummede haven også en køkkenhave. Fra 1719-1760 boede lensgreve hans Schacks enke, Anna Sofie Schack på Gram Slot, og ud over at lade hovedbygningen ombygge og avlsgården opføre, lod hun efter al sandsynlighed haven omlægge i fransk stil af en gartner fra Holsten. Havehuset blev opført i det sydvestlige hjørne af parken i begyndelsen af 1800-tallet, og har gennem tiden fungeret som bolig for parkens gartner. Før renoveringen af parken i 1991 fandtes der tydelige rester af det gamle haveanlæg med (udtørrede) bassiner, alléer, terrasser og vandhuller. I 1995 blev der etableret en ny åbning i hegnsmuren nord for Slotskroen, hvori der blev isat en gitterdør, flankeret af to pudsede og hvidkalkede murpiller.

Havehuset ligger parallelt med Slotsvej, i det sydvestlige hjørne af Gram Slotshave. Havehuset er, både mod nord og syd, sammenbygget med en hegnsmur, der står langs Slotsvej og dels langs Østervej samt i skel ind mod Slotskroen, hvor den afgrænser Gram Slotshave. Hegnsmuren er en mandshøj, grundmuret mur i røde sten, muret i blokforbandt. Øverst afsluttes muren af en let fremspringende gesims med tre let fremspringende skifter, der flere steder fremtræder svagt hvidkalkede, og øverst af to rækker røde vingetegl. Ud mod Slotsvej er der en portåbning, der flankeres af to murede, pudsede piller, som øverst afsluttes af en lav pyramidetop med en kugle på toppen. Flere steder indgår disse murpiller i hegnsmuren af konstruktive hensyn, ligesom muren på indersiden, mod haven, taktfast er forsynet med murede stræbepiller. Syd for Havehuset er der tilmuret åbning samt en døråbning, hvori der sidder en nyere, rødmalet trædør. Havehuset er en grundmuret og pudset, énetages bygning på fem vinduesfag med halvvalmet, rødt tegltag og to skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. I hver tagflade mod henholdsvis øst og vest sidder et lille tagvindue. Bygningen fremtræder med sortmalet sokkel, rødmalede facader, hvide vinduer og døre, hvid, muret gesims samt malede skorstenspiber, hvor sokkel og gesims er hvide, mens skaftet er rødt. Vinduerne udgøres af ældre torammede vinduer, der er småsprossede mod gaden og tredelte mod haven. I gavlene sidder tillige et trerammet, småopsprosset vindue. Under vinduerne er der hvidkalkede, murede sålbænke. Kældervinduerne udgøres af støbejernsvinduer. I både sydgavl og haveside sidder en nyere rammedør med ornamentglas. På nordgavlen er et, muret bislag med teglhængt heltag og hvide vindskeder, hvori der sidder en nyere dør. Indvendigt har Havehuset bevaret en ældre planløsning med stuer mod gaden og spisekammer, køkken, forstue og bad mod gården. En ligeløbstrappe med nyere værn fører op til tagetagen, der er indrettet med tre værelser og et lille depotrum. Skillevæggen omkring det lille værelse mod nord er nyere og udført med gipsplader. Der er en del nyere overflader; herunder linoleumsgulve, cigarkassepaneler, pladedøre med enkle gerichter og fodpaneler. Dog er den overvejende materialebrug traditionel, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukrosetter samt synligt bjælkelag. Der er bevaret fyldingsdøre med traditionelle greb og gerichter samt en omløbende pynteliste i brystningshøjde. Vinduerne er flere steder forsynet med nyere, simple forsatsruder af plexiglas. Via bislaget er der en udvendig nedgang til kælderen, der udgøres af et par rum mod nord med ældre teglstensgulve, kalkede vægge og hvidmalet betondæk med spor efter forskallingsbrædder.

Havehusets miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden langs hovedgaden, hvor det sammen med hegnsmuren afgrænser og markerer Gram Slotshave. Hertil kommer hegnsmurens fremhævede åbning ud mod Slotsvej, der understreger havens øst-vest gående akse. Sammen med Gram Slot , Gram Slotssø, Gram Slotshave, Åhuset, Det Gamle Vandværk og Slotskroen udgør Havehuset og hegnsmuren et enestående landsby-kulturmiljø ved Grams nordlige indfaldsvej.

Den kulturhistoriske værdi ved Havehuset knytter sig til fortællingen om, at bygningen hører under Gram Slot og at den oprindeligt husede slottets tjenestefolk, i dette tilfælde Slotshavens gartner. Dette kan aflæses i bygningens røde farve som en af greverne på Gram Slot indførte for at tydeliggøre bygningens sammenhæng med slottet, som også i en periode fremstod rødkalket og tillige med hvidt optrukne fuger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den næsten oprindelige grundplan med gennemgående midterskillevæg, stuer mod gaden og spisekammer, køkken, forstue og bad mod gården. Især spisekammeret er interessant, idet det fremtræder originalt med en kølig nedre del, i kælderniveau, samt en varmere øvre del. De to niveauer er forbundet af en ældre, simpel toløbstrappe. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder stukrosetter, fyldingsdøre med traditionelle greb i støbejern og træ, profilerede gerichter og fodpaneler samt omløbende pyntelister i brystningshøjde. I særdeleshed har de ældre fyldingsdøre kulturhistorisk værdi, idet deres udseende repræsenterer tiden omkring år 1800, hvor en fyldingsdør var inddelt i tre fyldinger, hvoraf den midterste var den største. Dermed er der overvejende sandsynlighed for, at fyldingsdørene stammer fra bygningens opførelsestidspunkt. Hegnsmurens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens oprindelige funktion som indhegning af Gram Slotshave, der hermed blev skærmet og adskilt fra den offentlige hovedgade. Ud over den fysiske afgrænsning af herremandens private domæne, udgør hegnsmuren en tydelig markering af hans mange besiddelser og rigdom.

Havehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle og klart afgrænsede volumen med halvvalmede gavle og skorstenspiber i rygningen. Bygningen fremtræder overordnet symmetrisk, omend at facaderne ikke er det. Det næsten ubrudte tegltag giver bygningen tyngde, og udtrykket er beskedent, men gedigent, grundet den enkle detaljering med hvidtet gesims. Endelig kommer de ældre opsprossede vinduer, hvis nærmest filigranagtige udtryk, kontrasterer de djærve murflader. Det lille bislag er arkitektonisk med til at give bygningen karakter. Havehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den overvejende, traditionelle materialebrug, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag, der giver en autentisk stemning. Hegnsmurens arkitektoniske værdi knytter sig til det homogene materialevalg i tegl, der giver en rolig, men statelig fremtræden. Få virkemidler forfiner hegnsmurens ydre, herunder det traditionelle blokforbandt, den let udkragede, murede gesims, murpillerne med pyramidetop og kugle samt den oprindelige hvidtning af murpiller og gesims. Hertil kommer stræbepillerne, der ud over at have en konstruktiv funktion giver indersiden en taktfast rytme og inddeling. Hertil kommer murens imponerende længde, der alene giver et stateligt og markant udtryk, samt at den er sammenbygget med Havehuset, og de to enheder derved fremstår som en samlet helhed.

Læs videre om

• Slotsgade 23, Haderslev
• Storegade 56, Haderslev
• Ultanggård, Halk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen