Smedegade 14
.

Smedegade 14 ligger på Smedegade 14 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Arkivalsk kan bygningen følges tilbage til 1744, hvor den blev beskrevet som et otte fags gavlhus af bindingsværk i ét stokværk. Omkring 1810 lod ejeren, skrædder Conrad Albertz, gadesiden omsætte i grundmur; sandsynligvis stammer husets karnap fra denne ombygning. Senere blev også vestgavlen grundmuret, og bygningen fremstod med pudsede mure. Ved en restaurering i begyndelsen af 1970'erne fik bygningen sit nuværende udtryk.

Beskrivelse

Gavlhuset ligger som en del af husrækken på vestsiden af Smedegade – modsat Tønder Kristkirke og Kirkepladsen. På begge sider af gavlhuset er de karakteristiske smalle tagdrypsslipper.Gavlhuset er en otte fag dyb, énetages bygning med teglhængt, rødt heltag. I den søndre tagflade er der to nyere ovenlysvindue. Gavlene fremtræder grundmurede og hvidkalkede med sort sokkel og en muret gesims langs taglinjen, mens langsiderne står i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl og grundmurede hvidkalkede partier. I gavlen mod gaden er der en buet karnap med grundmuret base, firefags korspostvinduer, en frise med rosetter og volutknægte og et let buet zinktag. Ved siden af karnappen er en ældre enfløjet hoveddør med bossefyldinger og støbejernsornamenter for ruderne. I gavltrekanten mod gaden ses et liljeformet muranker. I gavlen mod haven er der en nyere dør med underdelte glasruder. Vinduerne udgøres af nyere, men traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer. Døre og vinduer har grønne karme, vinduerne har hvide rammer, ligesom havedøren er hvid, mens hoveddøren er malet grå og hvid.

Bygningen fungerer som bolig. I det indre er der bevaret træk fra en ældre planløsning. Mod gaden er der en forstuegang og en spisestue, i spisestuens hjørne er der et lille gæstetoilet. Bag stuen ligger køkkenet og allerbagest en stue. Fra køkkenet fører en nyere kvartsvingstrappe op til den udnyttede tagetage, der rummer to værelser og et lille badeværelse. Indvendigt fremtræder gavlhuset med overvejende nyere overflader, herunder støbte gulve med klinker eller vinyl, bræddegulve, pudsede vægge og gipslofter imellem de ældre synlige bjælker. Der er nyere, plane døre med fræsede spor, så de minder om fyldingsdøre samt nyere svungne gerichter. Vinduerne er forsynet med koblede rammer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i den smalle, brolagte gade, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavlhuse og dermed bidrager til at opretholde det ældre og karakterfulde, brolagte gadeforløb med de smalle slipper. Smedegades husrække danner, sammen med de øvrige husrækker omkring Tønder Kristkirke, et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Tønder og er derved med til at opretholde et af Tønders ældste kulturmiljøer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske tofløjede hoveddør og en karnap ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en karakteristisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gavlen mod gaden, hvor mindre bygherrer efter bedste evne forsøgte at efterligne pragthusene i udformning og udsmykning. Derfor har flere af gavlhusene i Tønder en grundmuret gadegavl og langsider af bindingsværk, ligesom Smedegade 14. Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som et arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af- og handel med kniplinger spillede en central rolle i byen. Karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med mange gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen udelukkende haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for placering af vinduer mod gaden. Karnappen havde den funktion, at den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end ved et traditionelt vindue, men den gav også gode muligheder for at følge med i hvad der skete på gaden.

I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element og dens konkrete udformning kom til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens bevarede dele af den ældre planløsning med en smal forstuegang, kaldet en diele og en karnapstue, kaldet en dørns, begge placeret mod gaden samt et bag stuen beliggende køkken og bagest i gavlhuset en stor sal, kaldet en pesel.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det forholdsvis smalle, men lange bygningsvolumen med stejlt heltag og næsten ubrudte tagflader. Den grundmurede gavl fremtræder enkel og nøgtern, grundet de få detaljer, herunder den murede gesims langs taglinjen og det liljeformede muranker i gavltrekanten. Gavlen fremstår enkel, men elegant på grund af hoveddøren og den buede karnap med alle detaljer, der er to yderst dekorative elementer på gavlen mod gaden. Gavlen står således i kontrast til langsidernes mere nøgterne og ærlige udtryk i bindingsværk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links