Smedegade 2, Tønder

Huset kan arkivalsk følges tilbage til 1744, hvor det var et gavlhus på fem fag af bindingsværk i et stokværk med en tofags bagbygning. Organist A.F. Ursin, der ejede bygningen indtil 1781, havde desuden købt en to stokværk høj og tre fag lang bagbygning fra naboejendommen Smedegade 4, og som gennem årene blev betegnet som "dir Küche im Garten" eller "Brauhaus". I begyndelsen af 1800-tallet blev forhusets østgavl grundmuret, og i slutningen af 1800-tallet blev den pudset til en art nygotik, et facadeudtryk som bygningen beholdt indtil begyndelsen af 1970'erne, hvor det undergik en gennemgribende restaurering, hvorved det fik det facadeudtryk som kendes i dag.

Gavlhuset ligger som en del af husrækken på vestsiden af Smedegade – modsat Tønder Kristkirke og Kirkepladsen. På sydsiden af gavlhuset er der en smal slippe ind mod nabobygningen, der mod gaden er lukket af en tilbagetrukket revledør.

Gavlhuset er et fem fag dybt, énetages hus med teglhængt, rødt heltag. Gavlen mod gaden står grundmuret i rød blank mur, ligesom sydsidens østligste fag mod gaden. De øvrige sider står i rødtopstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og højt styrterum, blankmurede tavl og sort bræddebeklædt gavltrekant med vindskeder og vandbrædder. Mod gaden afsluttes soklen af et rulleskifte og langs taget er der en muret gesims. I gavlen er der en buet karnap med muret base, et stort femfags vindue afsluttet af en profileret konsolgesims og et buet zinkklædt tag. I gavlens midtakse er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med overvindue. Vinduerne er ældre og udgøres for neden af korspostvinduer med opdelt nedre ramme, dernæst torammede og tredelte vinduer og øverst et torammet og todelt vindue, magen til de øvrige siders vinduer. Bagdøren er en nyere, men traditionelt udført revledør med ruderstillet vindue. Hoveddøren er grå i to nuancer, og vinduerne og bagdøren er hvidmalede. Bygningen fungerer som bolig. I det indre er den oprindelige planløsning i store træk bevaret. Mod gaden er der en centreret forstuegang med et lille vindfang samt to stuer. Midt i bygningen ligger et badeværelse, og mod haven er der et køkken og et bryggers. I forlængelse af forstuen fører en nyere ligeløbstrappe op til den udnyttede tagetage, der rummer en stor stue og et lille værelse. Der er bevaret ældre synligt bjælkelag, ellers bærer interiørerne præg af at være nyere, men traditionelle, herunder bræddegulve, pudsede vægge og ru loftsbrædder med pyntelister. Dørene udgøres af nyere pladedøre med indfræsninger, så de minder om traditionelle fyldingsdøre, plane gerichter og nyere messinggreb. De ældre vinduer er forsynet med forsatsvinduer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i den smalle, brolagte gade, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavlhuse og dermed bidrager til at opretholde det ældre og karakterfulde, brolagte gadeforløb med de smalle slipper. Smedegades husrække danner, sammen med de øvrige husrækker omkring Tønder Kristkirke, et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Tønder og er derved med til at opretholde et af Tønders ældste kulturmiljøer.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske tofløjede hoveddør og en karnap ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en karakteristisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gavlen mod gaden, hvor mindre bygherrer efter bedste evne forsøgte at efterligne pragthusene i udformning og udsmykning. Derfor har flere af gavlhusene i Tønder en grundmuret gadegavl og langsider af bindingsværk, ligesom Smedegade 2.

Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som et arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af- og handel med kniplinger spillede en central rolle i byen. Karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med mange gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen udelukkende haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for placering af vinduer mod gaden. Karnappen havde den funktion, at den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end ved et traditionelt vindue, men den gav også gode muligheder for at følge med i hvad der skete på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element og dens konkrete udformning kom til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved bindingsværksfacaderne med højt styrterum og bjælkeender stukket gennem stolperne med udvendig fornagling, der indtil 1700-tallets afslutning var den gængse måde at opføre bindingsværksbygninger på. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens oprindelige planløsning med en centreret forstuegang, kaldet en diele, samt en karnapstue, kaldet en dørns, og en lille stue på hver side af dielen. Denne symmetriske grundplan fra 1700-tallets anden halvdel, der også kendes fra Holland, forøgede boligrummenes antal betydeligt.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumen med heltag. Den grundmurede gavl fremtræder enkel, grundet den homogene materialeholdning og de få murværksdetaljer, herunder den murede gesims og de fladbuede blændingsfelter og stik over vinduer og døre. Gavlen er symmetrisk opbygget omkring den centralt placerede hoveddør, og den buede karnap fungerer som et yderst dekorativt element og bibringer bygningen en rolig og stilren fremtoning. Gavlen står således i kontrast til de øvrige siders mere nøgterne og ærlige udtryk i bindingsværk med blankmurede tavl og bræddebeklædt gavltrekant.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens helstøbte fremtræden med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. Samspillet mellem bræddegulvene, de pudsede vægge og lofterne med synligt bjælkelag og listedækkede loftbrædder bibringer rummene en stemningsfuld atmosfære.

Læs videre om

• Hjemstedgård, Skærbæk
• Slotsgaden 23, Møgeltønder
• Spikergade 12, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen