Smedegade 4, Tønder

I 1775 lod organist A.F. Ursin denne bygning opføre som et gavlhus på seks fag bindingsværk. Efter Ursins død tilfaldt en bagbygning, der en tid var ejet af Smedegade 2, atter ejendommen, men den blev nedbrudt i 1821. I slutningen af 1800-tallet blev østgavlen grundmuret og pudset i samme nygotiske stil som naboejendommen Smedegade 2. I begyndelsen af 1970'erne undergik bygningen en gennemgribende restaurering, hvorved det fik det facadeudtryk, som kendes i dag.

Gavlhuset ligger som en del af husrækken på vestsiden af Smedegade – modsat Tønder Kristkirke og Kirkepladsen. På begge sider af gavlhuset er der smalle tagdrypsslipper ind mod nabobygningerne.

Gavlhuset er en enetages, grundmuret bygning i rød blank mur med teglhængt, rødt heltag. I den nordre tagflade er et nyere ovenlysvindue, som er trukket tilbage mod haven. Gavltrekanten mod haven har sort bræddebeklædt gavltrekant med vindskeder og vandbrædder. Mod gaden afsluttes soklen af et rulleskifte, og langs taglinjen er der en muret profileret gesims. I gavlens midtakse er der en nyere, men traditionelt udført, fløjdør med bossefyldinger og ruder med diagonaltstillede sprosser samt et tredelt overvindue. Ved siden af døren er en retsidet karnap med muret base, korspostvinduer og profileret trekantgavl med zinkdækket heltag. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte og udgøres i stueetagen af korspostvinduer med opdelt nedre ramme, i tagetagen af torammede og todelte vinduer og øverst i den murede gavltrekant er et etrammet og todelt vindue. Bagdøren er en nyere revledør med tredelt overvindue. Hovedøren er malet grå og hvid, og vinduerne og bagdøren er malet hvide. Bygningen fungerer som bolig. I det indre er den oprindelige planløsning i store træk bevaret. Mod gaden er der en centreret forstuegang med et lille vindfang samt to stuer. Midt i bygningen ligger et badeværelse, og mod haven er der et køkken og en spisestue. Fra forstuen fører en nyere helsvingstrappe op til den udnyttede tagetage, der rummer to værelser. Der er stor loftshøjde i stueetagen. Stueetagen fremtræder med klinker i vindfanget, bræddegulve, pudsede vægge, overkalkede bindingsværksskillevægge og ældre synligt bjælkelag med gipsplader på loftfladerne imellem bjælkelaget. Der er bevaret ældre tofyldingsdøre og en tofløjet fyldingsdør med sprosser og glaspartier. I tagetagen er der bræddegulve, væggene er pudsede og skråvægge og lofter er beklædt med trælister, og der er synligt bjælkelag. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i den smalle, brolagte gade, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavlhuse og dermed bidrager til at opretholde det ældre og karakterfulde, brolagte gadeforløb med de smalle slipper. Smedegades husrække danner, sammen med de øvrige husrækker omkring Tønder Kristkirke, et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Tønder og er derved med til at opretholde et af Tønders ældste kulturmiljøer.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske tofløjede hoveddør og en karnap ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en karakteristisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gavlen mod gaden, hvor mindre bygherrer efter bedste evne forsøgte at efterligne pragthusene i udformning og udsmykning. Derfor har flere af gavlhusene i Tønder en grundmuret gadegavl, ligesom Smedegade 4.

Hertil kommer gavlhusets karnap, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som et arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af- og handel med kniplinger spillede en central rolle i byen. Karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med mange gavlhus-bebyggelser og har fra begyndelsen udelukkende haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for placering af vinduer mod gaden. Karnappen havde den funktion, at den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end ved et traditionelt vindue, men den gav også gode muligheder for at følge med i hvad der skete på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element og dens konkrete udformning kom til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag forskelligartede. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens oprindelige planløsning med en centreret forstuegang, kaldet en diele, og på hver side af denne en karnapstue, kaldet en dørns, samt en lille stue. Sandsynligvis har den bagerste del af gavlhuset været brugt til bygningens sal, kaldet en pesel. Denne symmetriske grundplan fra 1700-tallets anden halvdel, der også kendes fra Holland, forøgede boligrummenes antal betydeligt, set i forhold til gavlhusenes tidligere grundplaner, hvor dielen udgjorde en stor del af stueetagen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumen med heltag. De grundmurede facader fremtræder enkle og nøgterne, grundet den homogene materialeholdning og de få murværksdetaljer, herunder soklens rulleskifte, den murede, profilerede gesims og de fladbuede blændingsfelter og -stik over vinduer og døre. Gavlen er symmetrisk opbygget omkring den centralt placerede hoveddør, og den retkantede karnap fungerer som et yderst dekorativt element og bibringer bygningen en rolig og stilren fremtoning. Gavlen står i kontrast til baggavlens bræddebeklædte gavltrekant, der er et vidnesbyrd om bygningens oprindelige fremtoning i bindingsværk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens helstøbte fremtræden med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. Samspillet mellem bræddegulvene, de pudsede vægge, de overkalkede bindingsværksvægge og lofterne med synligt bjælkelag bibringer sammen med de ældre døre rummene en stemningsfuld atmosfære.

Læs videre om

• Højer Mølle
• Toghale 13
• Østergade 13, Løgumkloster

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen