4586, oversigt set fra V
.
4585, oversigt set fra NV
.
4584, oversigt set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Holstebro Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2203151
Sted- og lokalitetsnummer
180805-133
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1790 e.Kr. - 1800 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 2203:151 Bro, ”Smedevadbro”. Broen er ca. 11 m lang, ca. 3,5 m bred og ca. 1,2 m høj, og opført i stenplanker af granit med et dæklag af cement og gelænder af rødmalet jern. Broen har tre gennemløb. De enkelte fag består af ca. 6 lodrette stenplanker, hvorpå er lagt to tværgående planker. Brodækket er opbygget af 6-8 langsgående stenplanker over hvert fag. De enkelte planker er ca. 0,5 x 0,5 x 1,2 m. Brohovedet går omtrent 2,5 m ind på land på begge sider af åen.

Undersøgelseshistorie

2008
Museal rekognoscering - Holstebro MuseumVelbevaret stenplankebro i granit med et nyere dæklag af cement. Stenplankebro der går over Lilleå øst for Gammel Mølle og er sandsynligt opført i 1790'erne. Den er identisk med Smedevadbro, som er fra 1795 og den sidstbevarede af en type, der engang var almindelig i Vestjylland. Broen var i brug som en landevejsbro indtil midt i 1850'erne indtil en ny landvej blev anlagt lidt syd for broen. Broen har været i privat eje siden det sidste halve århundrede, hvilket forklarer dens godt stand.
2012
Museal besigtigelse - Holstebro MuseumVelbevaret stenplankebro i granit med et nyere dæklag af cement. Stenplankebro, som går over Lilleå øst for Gammel Mølle og højst sandsynligt er opført i 1790'erne. Den er identisk med Smedevadbro, som er fra 1795 og er en af de sidst bevarede af en type, der engang var almindelig i Vestjylland. Broen var i brug som en landevejsbro indtil midt i 1850'erne, indtil en ny landevej blev anlagt lidt syd for broen. Broen er 3,5 m bred og 11 m lang. Den er orienteret ca. sydvest-nordøst. Den ligger i et engareal med lidt skov mod nord og syd. Lilleå er ca. 6 m bred, hvor broen går henover den. Broen er opbygget af stenplanker i granit. Den har tre gennemløb. De enkelte fag består af ca. 6 lodrette stenplanker, hvorpå er lagt 2 tværgående planker. Brodækket er opbygget af 6-8 tværgående stenplanker over hvert fag. De enkelte planker er ca. 0,5 x 0,5 x 1,2 m. Broen har et rødt jerngelænder.
2018
Museal besigtigelse - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro KommuneVelbevaret stenplankebro i granit med et nyere dæklag af cement. Stenplankebro, som går over Lilleå øst for Gammel Mølle og højst sandsynligt er opført i 1790'erne. Den er identisk med Smedevadbro, som er fra 1795 og er en af de sidst bevarede af en type, der engang var almindelig i Vestjylland. Broen var i brug som en landevejsbro indtil midt i 1850'erne, indtil en ny landevej blev anlagt lidt syd for broen. Broen er 3,5 m bred og 11 m lang. Den er orienteret ca. sydvest-nordøst. Den ligger i et engareal med lidt skov mod nord og syd. Lilleå er ca. 6 m bred, hvor broen går henover den. Broen er opbygget af stenplanker i granit. Den har tre gennemløb. De enkelte fag består af ca. 6 lodrette stenplanker, hvorpå er lagt 2 tværgående planker. Brodækket er opbygget af 6-8 tværgående stenplanker over hvert fag. De enkelte planker er ca. 0,5 x 0,5 x 1,2 m. Broen har et rødt jerngelænder.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links