Smutvej 14 , villa ligger på Smutvej 14 i Gentofte Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Villaen er opført i 1955 af lærer og senere professor ved Kunstakademiet, Erik Christian Sørensen som en kombination af egen bolig og tegnestue. På baggrund af sin stringente, modulære opbygning betegnes villaen ofte som et hovedværk blandt periodens enfamilieshuse i den generelle litteratur. Villaen har siden opførelsen haft flere skiftende ejere.

Beskrivelse

Villaen ligger tilbagetrukket på en højtliggende grund og fremstår som en flad æske i ét plan, bestående af en øst-vestorienteret boligfløj og vinkelret herpå mod nord en smallere fløj, der oprindelig var beregnet til tegnestue for bygherren og arkitekten Erik Christian Sørensen. Adgang til huset foregår ad en grusbelagt opkørsel, der fortsætter ind under taget mellem selve huset og det tilhørende udhus længst mod øst for at ende i en grusbelagt ankomstplads i vinklen mellem de to fløje. Omkring huset ligger en velbevaret have, opdelt i klart definerede afsnit. Villaen er som én af de få rene træhuse i den aktuelle gennemgang konstrueret med en kompromisløs logik i en præcist moduleret, ganske enkel søjle-drager konstruktion i sortimprægneret fyrretræ. Den nærmest grafiske stolpekonstruktion udfyldes af store partier af termoglas i form af indgangsdør, havedøre og skydedøre og egentlige vinduer med smalle, sortmalede (oprindeligt lyse) brystningsplader. Smalle, horisontale vinduesbånd, placeret lidt overraskende steder som eksempelvis under brystningspladerne, tilfører sammen med de store glaspartier huset en meget karakteristisk let og transparent karakter og skaber et helt særligt samspil mellem husets ud- og indvendige rum. Mod nord og vest fremtræder konstruktionen mere lukket, idet arkitekten her har benyttet en beklædning af sortimprægnerede, lodretstillede brædder. Villaens eneste murede elementer er en høj, afskærmende havemur ud mod indkørslen vinkelret på boligfløjen og i forlængelse heraf en smal fyrrums-kerne og en høj, kraftig skorsten. Villaen har et sammenhængende built-up tag over såvel hus som indkørsel, car-port og skur, dækket af påsvejset Derbigum-dug og udstyret med et par kvadratiske ovenlys, placeret på langs ned gennem hovedhuset. Væsentligste udvendige ændringer er blændingen af det nordvestlige vindue i nordfløjen samt opførelsen af en spinkel overdækning af sortbejdsede stolper umiddelbart foran dette. Endvidere er brystningspladerne som førnævnt blevet gråmalede, men fremstår på ældre fotos som lyse. Ligeledes er skorstenen, der var tænkt hvidkalket, nu gråmalet, mens havemuren, der ligeledes var tænkt hvidkalket, fremstår i gul blankmur. Indgang til huset sker fra ankomstpladsen i hjørnet mellem bolig- og tegnestuefløjen via et gennemgående glasparti, der forbinder husets private og erhvervsmæssige del. Indvendigt er boligens fleksible plan, som nøje følger stolpekonstruktionen og var beregnet til nemt at kunne ændres ved flytning af skillevægge, stort set bevaret som ved husets opførelse. Fra forstuen har man således fortsat adgang til en tværgående opholdsstue, som står i åben forbindelse med en spisestue og køkken og vest herfor en lille korridor med adgang til badeværelse og to soveværelser med egne udgange til haven. Boligen har i de store træk bevaret de originale overflader i de oprindelige materialer og farver. Et gennemgående træk er således den sortmalede, synlige konstruktion af stolper og bjælker og de sortmalede vindues- og dørkarme, der indrammer de store glaspartier ud mod haverummene. Som et lille indskud kan det påpeges, at arkitektens interesse for husets præcise og grafiske fremtoning udstrækkes til en ellers banal detalje som placeringen af stuernes og soverummenes spinkle gardinstænger, der er placeret påfaldende langt nede, så de omhyggeligt flugter facadens øvrige linjer. I grafisk kontrast hertil står væggene, der er fortsat beklædt med ubehandlede, lodretstillede fyrretræsbrædder, og især lofterne med deres hvidmalede masonitagtige plader. Gulvene er belagt med de originale, rustikke, lysegrå stenfliser i såvel forstue, stue og spisestue, mens det i soverummene er lignende, nye fliser, der har af-løst det oprindelige korkparket. Husets glatte døre er overvejende af lavet af lysegrå, malet møbelplade, enkelte steder er dørene bræddeklædte, bl.a. den lidt nyere, meget kraftige foldedør mellem stue og spisestue. I stuen har man endvidere bevaret den oprindelig pejs – dog med en varmebesparende indsats – og i forstuen og soverummene de oprindelige, indbyggede skabe i ubehandlet fyrretræ. Forældresoveværelsets to sovealkover i forlængelse af hinanden er derimod nedlagt. Køkkenet er bevaret i sin oprindelig udstrækning og man har i rummets sydvæg bibeholdt en del af det oprindelige, men nu afsyrede skabsinventar, foruden en "gennemrækningsreol" mod spisestuen med tilhørende, hvidmalede skydelåger. Køkkengulvet er belagt med ny, sort vinyl som erstatning for det oprindelige korkparket. Badeværelset, der foruden et ovenlysvindue har horisontale vinduesbånd under loftet og over håndvasken, er ligeledes bevaret i sin oprindelige form med original hvid sanitet og et gråt stiftmosaikgulv, hvoraf den overvejende del imidlertid er nyere. Den tidligere tegnestue i Nordfløjen, der ved styrelsens besigtigelse var indrettet som fotoatelier, består som ved opførelsen af ét stort rum med bagvedliggende kontor. I tegnestuens sydvestlige hjørne har man indrettet et lille vaskerum/fremkalderrum uden vindue. Nordfløjens overflader er som boligfløjens, dog er gulvene her dækket af ny sort vinyl som erstatning for de oprindelige "semalstik" fliser. Villaen og den omliggende have er af arkitekten skabt som en form for totalprojekt med en tæt dialog mellem ude og inde. Grunden er således ved husets T-formede plan opdelt i tre præcist definerede, letfattelige haverum, der relater sig til de bagvedliggende, indvendige rum. Haven er samtidig disponeret i to niveauer, som adskilles ved en lav, fortløbende støttemur eller stensætning, som i rette vinkler løber gennem de enkelte haverum og binder den sammen. Grundens nordøstlige hjørne, som man kommer til via indkørslen, er udlagt som en kvadratisk forplads, et lidt mere "officielt" parkeringsareal, beregnet til såvel familien som besøgende til tegnestuen. Arealet er belagt med løse småsten og beplantet med et par meget store fyrretræer og forskellige buske, der mere eller mindre dækker nordfløjens facade. Den nordvestlige del af grunden er derimod udlagt som en privat have med udgang fra forstuens bagdør. Arealet er ved huset belagt med løse småsten, mens den vestligste og øverste del fremstår som et hævet, grønt areal med en række efterhånden ret store thujabuske ind mod det nordlige naboskel. Grundens sydlige del, dvs. haverummet foran husets glasfacade i hele dennes længde, er opdelt i to afsnit, der adskilles ved stensætningen: I den sydvestlige del en særlig "børnehave" med udgang fra det tidligere børneværelse. "Børnehaven", der oprindelig var lukket mod nord, består af et pigstensbelagt, kvadratisk areal tættest ved huset, og mod syd af en hævet plæne, der ifølge den oprindelige plan var udformet som en – i dag nedlagt – pergola. I den sydøstligste del af haven, direkte foran stuernes store glaspartier og mod øst beskyttet mod indblik ved den høje havemur, ligger den egentlige voksenhave i form af en grøn plæne med enkeltstående frugttræer, bambusbuske og roser.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links