Snedkerlauget, København

København brændte i både 1728 og 1795, men Grønnegade undgik begge disse katastrofer. Gadenavnet kan spores helt tilbage til 1377, hvor det givet vis har hentydet til de marker, som lå indenfor bymurene. I kraft af stedvis hårde saneringer som følge af voksende slum og en stigende overbefolkning samt ved flere nyere, monumentale byggeriers indpasing forsvandt adskillige af de mindre og ældre bygninger i løbet af 1900-tallet. Forhuset blev opført i 1724 som laugshus for Snedkerlauget. Allerede før 1768 blev forhuset grundmuret, mansardtaget påsat og port over to fag indrettet. De to sidehuse, baghuset og udløberfløjen er alle fra 1861, hvor også snedkerlaguets sal blev lavet af Vilhelm Dahlerup. Facaden benævnes som oliemalet første gang i 1862.

Forhuset ligger i Grønnegades vestlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. Sammen med de to sidehuse og baghuset danner forhuset rammen om en baggård. Udløberfløjen er en udbygning til det sydlige sidehus.Grønnegade 41 har et grundmuret og pudset forhus i tre etager over en høj kælder, og det har et rødt, teglhængt mansardtag. Forhuset har fem fag med hoveddør i det sydlige fag, kældernedgang i midten og port med horisontalt stik i de to nordlige fag. Der er sortmalet sokkel, og facaden er gråmalet under en simpel kordongesims, hvorover den står pudset og umalet. Facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. I facaden er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med opdelte underrammer. Undtaget herfor er tagetagens, mansardetagens samt kælderens vinduer, hvor der i kælderen et nyere, sortmalet, krydsopsprosset vindue. I mansardetagens er to nyere heltagskviste med lav trekantfronton og zinkflunker, og her er nyere, hvidmalede, seksrammede vinduer. Der sidder i taget på begge sider af rygningen hver tre nyere skråvinduer. Mod gården er forhuset ligeledes grundmuret og kalket med jernvitriol, og det har en sortmalet sokkel. Forhusets gårdside har fem fag, og der er i det sydlige fag en nyere, muret trappe op stueetagen. Her er en nyere, grågrøn dør med pumpe og overvindue. I kælderen er torammede, småtopsprossede vinduer, mens der over porten er mindre, torammede vinduer med sprosse midtfor. De resterende vinduer er alle firerammede, korspostvinduer med sprosse midt for nederste ramme. Samtlige vinduer mod gården er malet grågrønne, og de er nyere, mens vinduerne i trappeopgangen er ældre. Der sidder i taget mod rygningen en glat skorstenspibe. Portrummet har chaussestensbelægning og to rækker af bordursten. Herover sidder til brystningshøjde gråmalede, vandrette planker, hvorover er pudsede og hvidmalede vægge. Loftet er træbeklædt, og det er hvid- og gråmalet i geometriske mønster. Mod gården er en træhammer og et fladbuet stik med en ældre, fastmonteret klokke. Øverst i stikket er den oprindelige slutsten med en delvist læselig påskrift: …LAUGS HUUS 1768. De to sidehuse, baghuset og udløberfløjen er bygget samtidig. Det nordlige sidehus har seks fag, det sydlige sidehus har otte, mens baghuset har tre, og heraf er det midterste et rundt, fremspringende trappetårn med midtrisalit. Alle bygningerne er pudset og kalket med jernvitriol, og de har alle ens muret, kalket og profileret hovedgesims. Begge sidehuse og baghuset har tre etager og rødt, teglhængt mansardtag – med undtagelse af mansarden på det nordlige sidehus, som har zinkinddækning og baghusets øvre tagflade, som er dækket med tagpap. Der er en nyere dør med ældre, panelbosseret dørindfatning til det nordlige sidehus, mens der er adgang til baghuset og det sydlige sidehus, inklusiv udløberfløjen, i bunden af trappetårnet. Sidstnævnte har en ældre, diagonalt bosseret dobbeltfløjdør med vinkelknækkede eller forkrøppede gerichter og malet felt over, hvor der står: Snedkermestrenes Laugshuus i Kjøbenhavn. 1554. 1724. I murværket herover er et halvbuet vindue med to lodrette sprosser. Mansarden på det nordlige sidehus har seks nyere, torammede vinduer med to sprosser, i baghusets mansard er der to mindre og ældre skråvinduer med krydssprosse, og i det sydlige sidehus er otte nyere heltagskviste med lav trekantfronton og torammede vinduer med to sprosser. Her ud over er vinduerne i sidehusene, baghuset og udløberfløjen ældre eller nyere, men traditionelt udførte korspostvinduer med sprosse midt for nederste ramme. I det nordlige sidehus tagflade er fem nyere skråvinduer, og mod rygningen er to glatte skorstenspiber. I tagfladen på det sydlige sidehus er to rækker af hver otte mindre skråvinduer, og her er mod rygningen tre glatte skorstenspiber. På det nordlige sidehus står: 1861 og SNEDKERMESTRENES FRIBOLIG. Udløberfløjen har mod den sydligt beliggende nabobaggård fire fag, og her er rødt, teglhængt heltag med to heltagskviste med lav trekantfronton. Mod denne side er udløberfløjen pudset og gulmalet. Grønnegade 41 bliver brugt til bolig og erhverv. Forhuset har således erhverv i kælderen, men er ellers brugt til beboelse med en lejlighed per etage. Fra hoveddøren ankommer man til en gennemgående forstuegang opdelt af en nyere dør, hvorefter er en ældre toløbstrappe med indstemte trin, simpel pladebrystning med ovale huller i, mønsterskårede vanger, svungen mægler og sortmalet håndliste. I forhuset er den oprindelige etage- og planløsning genkendelig, da de repræsentative stuer ligger mod gaden og de sekundære funktioner er mod gården. Indgangen sker enten til en entré og gang eller direkte til den gadevendte stue, der er på tre fag og herefter en stue med to fag, som giver adgang til soveværelset mod gården. Fra entréen er adgang til badeværelse midt i bygningen og til køkken mod gården. På anden sal er lavet en nyere entre bagerst i den sydlige stue, og i stueetagen er en trappe mellem de to stuer, da den nordlige er over porten. På første sal er flere af væggene i bindingsværk, som står hvidmalet over stok og sten. I den sydlige stue er ældre brystningspaneler. På anden sal er der ældre hel-, brystnings- og lysningspaneler i begge stuer og i værelset mod gården. Stueetagen har nyere paneler i den sydlige stue og ældre hel-, brystnings- og lysningspaneler i soveværelset på den gårdvendte væg. Der er enkelte steder ældre stukrosetter og flere steder ældre stukkantlister, i stueetagens sydlige stue med æggestavsornamentik. Her er ligeledes mælkehvidt glasloft med forgyldte lister. Vinduerne har nyere detaljer, herunder stormkroge og anverfere, og der er forsatsruder mod gaden, men koblede rammer mod gården. Dørene er flere steder ældre med indstukne hængsler og ældre gerichter. Der er i forhuset ældre bræddegulve, undtagen i stueetagen, hvor der er nyere parket-, brædde- og flisegulv. Det nordlige sidehus har tre lejligheder: En på tredje sal og tagetagen, en på højre side af trapperummet samt en på venstre side. Begge lejligheder mod baghuset strækker sig ind i dettes nordlige del. Trappen er en simpel toløbstrappe med runde balustre og sortmalet håndliste. Der er mellem stueetagen og første sal en malet tavle, hvorpå står opremset legater til snedkermestrenes fribolig i slutningen af 1800-tallet. I sidehuset er hverken etage- eller planløsningen bevaret, da lejlighederne i stueetagen via interne trapper har adgang til de to øvre etager. Der er således i stueetagen køkken, stue på første sal og soveværelse samt badeværelse på anden sal. Ligeledes har lejligheden på tredje sal adgang til tagetagen. Her er på tredje sal køkken og spisestue øst for trappen samt soveværelse vest for trappen og badeværelse i baghuset, mens der er stue i tagetagen. I dette sidehus er der i vid udstrækning blotlagt bindingsværk, flere steder i skillevægge endda uden tavl – på tredje sal med glas. Der er i stueetagens bagmur sparenicher. Samtlige ildstedskapper er bevaret, hvorfor der er ildsted på hver etage på begge sider af trappeopgangen. På første og anden sal er der ældre hel- og lysningspaneler mod gården, mens der er ældre paneler over vinduerne på tredje sal. Med undtagelse af trapperummets ældre vinduer er bygningens vinduer generelt nyere, men traditionelt udførte. Der er generelt ældre fyldingsdøre med fem spejle, dog med nyere beslåning. Enkelte steder står de umalet, og på tredje sal har flere fået udskiftet fyldingsspejlene med ruder. Gulvene er på første og anden sal ældre bræddegulve, mens de resterende er enten nyere brædde- elle plankegulve. I tagetagen er en nyere pejs, og i stueetagen er en ældre, støbt brændeovn. Det sydlige sidehus og udløberfløj har en lejlighed per etage, og der er indgang fra trappen i baghusets trappetårn. Her er en ældre, afrundet treløbstrappe med bredt repos på hver etage, hvorfor den store durchsicht er hesteskoformet. Trappen har elegante, drejede balustre og bejdset håndliste, og i stueetagen er to kraftigere, drejede mæglere, hvorom håndlisten slynger sig. Mod det sydlige sidehus er yderligere en piedestal inkorporeret i brystningen med kannelurer og vase. I dette sidehus er etagerne intakte, men planløsningen er nyere eller utraditionel. Gennemgående er indgangen fra trappereposen til en entré i baghuset. I stueetagen er erhverv, og her er i hele sidehuset og udløberfløjen åben plan med mindre kontorer yderst i udløbefløjen. På anden sal er i den første halvdel af sidehuset samt udløberfløjen snedkerlaugets sal. I salen er stue samt soveværelse bag en løs skillevæg, og i sidehusets del mod forhuset er køkken-alrum og en korridorgang, som giver adgang til et soveværelse mod gården og et badeværelse mod forhuset. Snedkerlaugets sal har udstrakt brug af snedkereret udsmykning, hvorfor der er paneler og elegante pilastre, reliefskårne dørstykker og loftsfelter, bemalede bjælker og royale bronzebuster. Her ud over er der en ældre kakkelovn. I dette sidehus er alle vægge pudsede eller i udskåret træværk. Med undtagelse af trapperummets ældre vinduer er de generelt nyere, men traditionelt udførte, mens dørene enten er ældre eller nyere, men traditionelt udførte. Gulvene er nyere eller ældre sildebensparket. Bagerst i udløberfløjen er en ældre bagtrappe, udformet som en simpel vindeltrappe med en smal durchsicht, runde balustre og malet håndliste.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Grønnegade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset med sit udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden har ejendommen vigtig miljømæssig værdi, da for-, bag-, og sidehusene med deres gennemførte udtryk og materialeholdning danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø og dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 41 knytter sig til forhuset som repræsentant for de få tilbageværende københavnske huse, som overlevede begge 1700-tallets brande i København og de store bysaneringer i 1900-tallet. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved bygningskomplekset med forhus, to sidehuse, baghuset og udløberfløjen som udtryk for et større, klassicistisk kompleks, der er udtryk for dels et typisk borgerligt facade- og baggårdsbyggeri og dels et sine steder usædvanligt byggeri med fokus på snedkerlaugets særlige behov. I Grønnegade 41 er der i det ydre kulturhistorisk værdi ved facadens udformning, vinduessætning og det røde, teglhængte mansardtag. Med sin forholdsvis beskedne etagehøjde og enklere udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Grønnegade. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder sokkel, portåbning, kordon- og sparrenkopgesims samt mansardtag, som vidner om forhusets tid med pudset, klassicistisk facade. Her ud over er der særlig kulturhistorisk værdi ved den senklassicistiske baggårdsbebyggelse med elementer, der peger frem mod historicismen, med dens to sidehuse og baghuset med deres ens etagehøjder, vinduessætning og teglhængt mansardtag. Hertil kommer baghusets trappetårn med sin særegne udformning og dennes historicistisk nybarokke, tofløjede dør, indfatning, gerichter og påmalet dørstykke. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i dispositionen med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Forhusets bevarede bindingsværkskonstruktioner og interiør har ligeledes værdi, da disse elementer dels viser dele af barokhusets bygningskonstruktion og dels viser klassicismens blandede og hierarkiske tilgang til rumudnyttelse og –udsmykning, hvorunder hører de: Ældre paneler, stuk, døre, vinduer og gulve med dertil hørende detaljering. I sidehusene, baghuset og udløberfløjen knytter der sig kulturhistorisk værdi til bindingsværkskonstruktioner, ligesom de senklassicistiske bygningsdele og –detaljer, herunder: Alle ældre paneler, døre, vinduer og gulve med dertil hørende detaljering. Dørpartiet i trappetårnet viser med sine forkrøppede gerichter frem mod den historicistisk og nybarokke periode. Her ud over knytter der sig særlig kulturhistorisk værdi ved forhusets mælkehvide glasloft med forgyldte lister, samtlige ildstedskapper i sidehusene, den påmalede tavle i det nordlige sidehus trappeopgang, støbejernsovnen i samme sidehus og den olivengrønne Kähler-ovn med konkave kakler i det sydlige sidehus. På samme måde knytter der sig særlig kulturhistorisk værdi ved snedkerlaguets sal, som er lavet af Vilhelm Dahlerup, med dertil hørende detaljering som: Udskårne paneler, pilastre, dørstykker og loftsfelter samt bemalede bjælker og royale bronzebuster. Gennem bygningernes interiør kan man aflæse tidens borgerlige indretningsidealer, ligesom den elegante trappeopgang i baghuset og den rigt udstyrede laugssal viser snedkerlagets behov for særligt repræsentative lokaler. Ejendommens trapper er ligeledes af kulturhistorisk værdi, herunder særligt forhusets og den i trappetårnet, som med deres fine udformning og detaljering viser disse trappers repræsentative og herskabelige udformning. Dernæst kommer de bevarede, men mere beskedne trapper i det nordlige sidehus og bagtrappen i udløberfløjen, hvis prunkløse udformning klart definerer dem som sekundære.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle udtryk med tætstillede vinduer med dertil hørende smalle fag. Facaden mod gaden får dermed en kraftig horisontal og lidt tung komposition. Den arkitektoniske værdi for forhuset i Grønnegade 41 knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med kordongesims og vinduesbånd skaber en visuel balance og stabilitet i den pudsede facade, ligesom sparrenkopgesimsen elegant formidler overgangen til mansardtaget. Hertil giver en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning og lethed. Her ud over er der særlig arkitektonisk værdi ved forhusets korspostvinduer, der i proportioner passer ind i facadens klassicistiske komposition, og den horisontalt betonede tagflade, som kun brydes af kvistene. Bygningen er derfor med til at skabe et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims, kalket murværk og en uprætentiøs farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Her ud over er der arkitektonisk værdi i baghusets fremspringende trappetårn med dertil hørende indgangsparti og midtrisalit, som skaber en levende facade og herigennem medvirker til at give gården en samlende aksialitet. I det indre knytter der sig i forhuset arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og traditionelle planløsninger, som afspejler det mindre, barokke forhus borgerlige disposition. Hertil kommer hovedtrappens sobre udtryk, som fastholder den vigtig repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus. På samme vis knytter der sig arkitektonisk værdi til toløbstrappen i det nordlige sidehus, der repræsenterer en simpel og funktionel formidling af passagen mellem etagerne. Der knytter sig her ud over arkitektonisk værdi til det sydlige sidehus delvist bevarede planløsning og i særdeleshed til laugssalens helt særlige og fint forarbejdede rumlighed og stoflighed.

Læs videre om

• Skindergade 23, København
• Stærekassen, København
• Søkvæsthuset, Dæksofficerskolen, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen