Snertinge ligger på Fæbyvej 121 i Vordingborg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hovedbygningen er opført i år 1856-1857 af arkitekten Ferdinand Meldahl. Beboelses- og staldlænger er opført samtidig. Længerne var muligvis oprindeligt hvidkalkede, men har tidligere været kalket røde. Snertinge kan stilistisk karakteriseres som nyrenæssance. Det er en stil som blomstrer i perioden 1850 til 1880, som et svar på treårskrigen fra 1848 til 1850, hvor nationalistiske strømninger fik ekstra næring. Der opstår således forestilling om en national, identitetsskabende arkitekturstil som visualiseres gennem direkte henvisninger til byggerierne under Frederik II's og Christians IV's perioder. I begyndelsen af det 21. århundrede er store dele af hovedbygningen samt beboelses- og avlslænger blevet gennemgribende istandsat.

Beskrivelse

Snertinge ligger omgivet af et større haveanlæg samt symmetrisk placerede avlsbygninger. Hovedbygningen er en to etager høj rødstensbygning der står på en sokkel af kampesten. Mod gården har bygningen et centralt placeret, kvadratisk tårn som krones af en delvist skiferdækket løgkuppel. Mod haven i syd har hovedbygningen to korte sidefløje. Bygningen har ældre, opsprossede vinduer, opskalkede, udkragende tegltage samt svungne gavle. I det indre har bygningen delvist bevaret en ældre planløsning. Entréen, vestibulen og køkkenet har nyere overflader med fliser på gulvet samt indbyggede spots i loftet. Stuerne mod syd har parketgulve og brystpaneler. 1. salen er istandsat med nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Enkelte ældre døre og dørgreb er bevaret. 2. salen har overflader fra anden halvdel af det 20. århundrede mens kælderen er delvist istandsat med nyere overflader på gulv, vægge og loft. Beboelses- og avlslængerne ligger nord for hovedbygningen og er dels indrettet til beboelse, dels til opbevaring. Længerne er én etage høje, grundmurede og hvidkalkede, og har støbte gulve samt nyere konstruktioner og tage af bølgeplader. Avlslængerne fungerede tidligere som henholdsvis svine- og kostald.

Miljømæssig værdi

Snertinges miljømæssige værdier ligger i det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning samt den tilhørende, sydvendte have, som bidrager til opretholdelsen af et helstøbt herregårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Snertinges kulturhistoriske værdier knytter sig i det ydre til hovedbygningen som et velbevaret eksempel på historicismens arkitektoniske ønske om, gennem genanvendelsen af motiver fra perioden under Frederik II og Christians IV, at skabe en historisk, nationalt orienteret og stemningsmættet arkitektur. Stilistisk har især den danske renæssancearkitekturs borgherregårde og slotte fungeret som forbillede for Snertinge, hvilket ses i bygningens murankre, svungne gavle, udkragede murværk, buefriser, tårnets løgkuppel samt hovedgesimsens konsoller. Materialeholdningen er i tråd med datidens idealer enkel og nationalt funderet, idet den næsten udelukkende begrænser sig til brugen af røde og gule teglsten, et materiale som kunne hentes fra den danske undergrund. Til detaljeringen i form af mønstermuring, gesimser, savsnitsfriser og kurvehanksbuede vinduesstik er ligeledes anvendt teglsten. Hertil kommer, at de oprindelige dørgreb er bevaret mange steder i det indre. Beboelses- og avlslængerne underordner sig hovedbygningen i placering, formsprog og fremtræden, og bidrager til forståelsen af Snertinge som landbrugsrelateret herregård.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Snertinge i det ydre som en mindre, men særdeles karakterfuld herregård, hvis renæssanceinspirerede formsprog med høje, svungne gavle, tungt, kvadratisk tårn og rigt udsmykket murværk får bygningen til at virke både grandios og magtfuld. Udtrykket er ikke ulig en renæssanceborg og samtidig moderne, idet de store, opsprossede vinduer, den overskuelige størrelse og praktiske planløsning tydeligt afslører en funktionelt orienteret bygning. I det indre har især havestuen med sit parketgulv, fuld panelerede væg, brystpaneler, ældre, muligvis oprindelige, rigt profilerede vinduer samt loftsstukkatur bevaret en herskabelig, historisk atmosfære. Beboelses- og avlslængernes placering er med til at indramme hovedbygningen og understrege det betydningsmæssige hierarki bygningerne imellem.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links