Med sit mærkværdige skeformede næb er skeanden en af vores mest iøjnefaldende og specielle andefugle. Næbbet spiller en vigtig rolle, når skeanden skal finde føde, da det er tæt besat med fine hornlameller, som kan filtrere smådyr og plantefrø ud af søvandet og mudderet. I Vestdanmark er skeanden en fåtallig ynglefugl, men yngler bl.a. i Sneum Digesø, hvor den også kan opleves på træk om foråret og efteråret.
.
Får græsser på marsken ved Sneum Sluse, hvor højvandet for en stund har skjult de vidtstrakte vadeflader, som ellers kendetegner det tidevandsdominerede område. Selv om husdyrproduktionen i Esbjerg Kommune domineres af kvæg, er det fårene, der præger landskabet på Vadehavsdigerne og den foranliggende marsk. Fårene bidrager til at vedligeholde arealerne, mens kødet, der får en særlig smag pga. den høje saltkoncentration i græsset, markedsføres som en regional delikatesse.
.

Området mellem Tjæreborg og Darum syd for Esbjerg blev hærget af stormfloder i både 1909 og 1911, og for at beskytte den lavtliggende marsk mod havet blev Darum-Tjæreborg Dige opført i 1929. I begyndelsen af 1990’erne blev det nødvendigt at forstærke diget ved at gøre skråningen ud mod Vadehavet længere og fladere. Da det ville medføre tab af naturværdier i forlandet, blev 56 ha af Allerup Enge ved Sneum Sluse opkøbt som kompensation. Ved at opgrave mere end 200.000 m3 klæg til forstærkningen af diget opstod der her en lavvandet sø.

I dag har Sneum Digesø et areal på ca. 26 ha og ligger omgivet af enge, der om sommeren afgræsses af kvæg. Med sine lavvandede partier, øer, tanger og vige udviklede søen sig hurtigt til et vigtigt fugleområde. Blandt de første til at indtage søen var hættemågerne, som anlagde en stor ynglekoloni på de små øer. Efter 2013 talte kolonien mellem 11.000 og 16.000 par, hvilket gør den til en af landets største. Derudover tæller ynglefuglene bl.a. toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, grågås, gråand, skeand, gravand, knarand, atlingand, troldand, blishøne, klyde, strandskade, sorthovedet måge og fjordterne. Rørhøg og sydlig blåhals yngler i rørskovene, mens bl.a. vibe, rødben, engpiber og gul vipstjert yngler på de omkringliggende enge. Om foråret og efteråret raster bl.a. gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, taffeland, troldand og hvinand på søen, mens store flokke af grågæs og bramgæs fouragerer på engene.

Af hensyn til fuglene er der hverken adgang til søen eller engene, som er hegnet ind. Området og dets fugleliv kan dog overskues fra redningsvejen inden for diget samt fra parkeringspladsen ved Sneum Sluse, hvor der ud over borde, bænke og toilet også er opsat informationstavler om søen og fuglene. Sneum Digesø indgår i fuglebeskyttelsesområdet Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb samt i Ramsarområdet Vadehavet.

Solen skinner over marsken og Vadehavet på en lun sensommerdag, hvor kaffen nydes, og landskabet tages ind fra et par medbragte klapstole ved Sneum Sluse. Når kaffekopperne er tomme, kan dagen fortsættes med lidt fuglekiggeri ved Sneum Digesø inde bag slusen, hvor stærene er begyndt at samle sig i stadig større flokke. Herfra går turen hjem på cykel ad Nordsøruten (Vestkystruten), der kan følges til bl.a. Esbjerg i nord eller Ribe i syd.

.

Videre læsning

Læs mere om De ferske vande i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande