Solvig er et voldsted opbygget af fire kunstigt anlagte banker af forskellig størrelse opført i et engområde. Bankerne har alle været omgivet af vand fra Arnå. Udgravninger foretaget af Nationalmuseet har påvist, at den sydligste banke har rummet borgens hovedbygning i tiden ca. 1300‑1585. De tre øvrige banker har øjensynlig kun været i brug gennem 1300‑tallet, hvorefter ladegården blev etableret på det faste land øst for åen.
Solvig er muligvis anlagt af et medlem af den slesvigske hertugslægt omkring år 1300. Bor‑ gen kom omkring år 1400 i slægten Gjordsens eje, men i 1583 overgik den til Frederik 2., der i 1585 mageskiftede den med Melchior Rantzau mod Tovskov nord for Haderslev. Rantzau etablerede straks den endnu eksisterende 220 x 150 m store herregårdsbanke, omgivet af en voldgrav. På banken byggede han et stort dobbelthus med nye avlsbygninger.
Heraf er bevaret en imponerende staldlænge, der er en af Danmarks ældste bevarede landbrugsbygninger. Siden 1884 har Solvig hørt under Schackenborg.
