Sorø Akademi, Ingemanns Hus

Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvide under ærkebiskop Asser Rig, men blev først en succes i 1161, da Absalon hentede cisterciensermunke fra Esrum Kloster og opførte den store klosterkirke. Efter reformationen overgik klosteret i 1536 til kronen. I 1586 oprettede Frederik den II en stiftelse, der skulle drive kostskole for både adelige og ikke adelige drenge. I 1623 oprettede Christian den IV et akademi sideløbende med skolen for unge adelsmænd. Desværre måtte akademiet efter svenskekrigen lukke i 1665, men forblev skole frem til 1737. 1 1747 grundlage Frederik den V et nyt akademi med helt nye bygninger efter tegninger af arkitekt Laurids de Thura, herunder tre ens pavilloner rundt om den daværende hovedbygning, herunder Ingemanns Hus og Molbechs Hus, der var to af de få bygninger, der overlevede den store brand i 1813, hvor blandt andet hovedbygningen brændte ned. Bernhard Severin Ingemann flyttede ind i huset i 1822, da han blev ansat på akademiet som lektor i dansk. Han boede her frem til sin død i 1862. I den tid han boede i huset med sin kone Lucie Ingemann, kom der mange af datidens kulturpersonligheder, herunder H.C. Andersen, der boede i det nordvestlige kammer på første sal. Det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik den VI, der opførte en ny hovedbygning af arkitekt Peder Malling. I 1849 blev akademiet nedlagt, mens skolen fortsatte som kostskole.

Ingemanns Hus er en del af Sorø Akademi og den ene af to ens bygninger, der ligger på hver side af akademiets hovedbygning. Syd for bygningen ligger Sorø Sø. Bygningen er grundmuret, gulkalket og opført i én etage over en sortmalet sokkel. Muren, der er udsmykket med kvadrede lisener og blændinger imellem vinduesfagene, er afrundet omkring hjørnerne og omkring et let fremspringende midterparti på begge langsider. Gesimsen er hvidmalet og trukket i en kraftigt detaljeret profil. Øverst afsluttes huset af et mansardtag med røde tegl. I mansarden findes til alle fire sider en række kviste med murede flunker og sortmalet, kurvehanksbuet overkant. I hver kvist er et nyere, hvidmalet, firrammet vindue med kurvehanksbuet overkant. Over det midterste parti på havesiden er kvisten større med tre vinduespartier. I tagryggen ses to murede, gulmalede skorstenspiber med sokkel, krave og blændingsfelter. Hoveddøren er en tofløjet, kurvehanksbuet fyldingsdør i oliebehandlet træ med små rhombeformede vinduer i de øverste fyldinger og ældre låsekasse, greb og snoede beslag. På havesiden findes i det yderste fag mod vest en tofløjet, hvidmalet havedør med et kurvehanksbuet overvindue. De øvrige fag udgøres af kurvehanksbuede vinduer, der alle er firrammede, hvidmalede og med opsprossde ruder. I soklen findes en række lave, sortmalede kældervinduer. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med en klar symmetri i stuetagen, hvor kontorer ligger omkring en stor forstue. Rummene er alle højloftede med bevarede ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og smedede beslag. Gulvene er nyere trægulve mens alle vægge og lofter er pudsede. På første sal findes en nyere ruminddeling med synlige spær og bjælker. Her er bevaret flere ældre fyldingsdøre og en ældre trappe men ellers er overfladerne nyere. I kælderen ses støbte gulve, murene af munkesten og dele af den oprindelige trækonstruktion.

Den miljømæssige værdi ved Ingemanns Hus knytter sig til den yderst vigtige placering, hvor bygningen indgår som et væsentligt element i det velbevarede miljø, der med høj integritet udgør hele Sorø Akademi. Tillige knytter der sig miljømæssig værdi til samspillet med Molbechs Hus, idet de to bygninger skaber symmetri i landskabet omkring hovedbygningen. Endeligt er placeringen ved Sorø Sø af høj miljømæssig værdi, da dette sammenspil bibringer akademiets område en idyllisk og åben landskabelighed med en offentlig karakter.

Den kulturhistoriske værdi i Ingemans Hus knytter sig til akademiets mangeårige udvikling og ændringer gennem tiden, hvor barokken med arkitekten Laurids De Thurah prægede perioden i midten af 1700-tallet. Dette faktum lader sig aflæse i bygningens barokke udtryk med den symmetriske opbygning, det helvalmede tag, rundbuede åbninger og kraftige elementer som lisener og gesims. De barokke træk findes tillige i bygningens indre med den oprindelige, symmetriske grundplan, de brede gerichter omkring fyldingsdørene samt i de ældre beslag, greb, låse samt og enkelte, indvendige vinduesskodder. Hertil kommer værdien tilknyttet bygningens tidligere funktion som beboelse for B.S. Ingemann, hvis navn i dag står skrevet på facaden.

Den arkitektoniske værdi for Ingemanns hus knytter sig til den rigt dekorerede og symmetriske, senbarokke stil. Bygningskroppen er yderst velproportioneret, og selvom den optræder tung og massiv, fornemmes en harmoni mellem de forskellige bygningselementer. Bygningens hoveddisposition er vertikal og skabes af de mange lisener og de fremtrukne midterpartier, hvis form videreføres i taget. Den kraftige hovedgesims bryder det vertikale og fremstår meget markant. De mange murede indfatninger og blændingsfelterne skaber reliefvirkninger, der understøtter opfattelsen af det massive og danner skyggespil henover facaderne. Tillige betyder den hvide farvning af gesims og vinduer, at disse elementer markerer sig kraftigere end de øvrige bygningsdetaljer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lofthøjden i stueetagen, der sammen med de store vinduer skaber lyse rum. Hertil kommer de mange ældre materialer og overflader, der giver et let og harmonisk indre samt aftrykket af facadens let afrundede frontparti, der i forstuen aftegner sig som konkave mure/vægge.

Læs videre om

• Sorø Ting- og Arresthus
• Søgade 7 A, Sorø
• Vedbygård, Ruds Vedby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen