Geologisk tidslinje over Sorø Kommune.

.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Sorø Kommune. Store dele af kommunen er dækket af et kuperet dødislandskab og et mere jævnt morænelandskab. Flere steder findes aflejringer fra tidligere issøer, og centralt og mod syd ligger tunneldale, der blev dannet inde under isen. I dag indeholder de bl.a. Maglesø og Nørremose. Alle disse landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid. Mod nord ligger Åmose med søaflejringer fra efter istiden.
.

Det varierede landskab i Sorø Kommune er grundlæggende formet af is og smeltevand mod slutningen af sidste istid. Store dele af kommunen består af et småbakket bundmorænelandskab og et mere kuperet dødislandskab med en gennemgående højde på 40‑50 m.o.h. Det dødisprægede terræn kan opleves i egnen omkring Ruds Vedby, syd for Stenlille og sydvest for Lynge, hvor det bakkede terræn kulminerer i kommunens højeste punkt, Vættebjerg på 89 m ved Det Plessenske Overdrev. Syd for Dianalund og sydøst for Sorø er landskabet mere jævnt og består flere steder af aflange bakker, der er trukket ud i isens bevægelsesretning fra øst mod vest og skaber en orientering i landskabet. Det ses fx omkring Tersløse og Fjenneslev.

I den centrale del af kommunen gennemskæres landskabet af en markant dal, der strækker sig fra Skælskør i syd til Åmose i nord. Dalen er opdelt i flere bassiner med søer og moser, bl.a. Maglesø, Lillesø og Nørremose. Ved Munke Bjergby og Bromme er dalen omgivet af et større antal issøaflejringer af smeltevandssand og -grus, der øst for Bromme Plantage er præget af intensiv råstofgravning. Et andet dalsystem fører fra Præstø i sydøst gennem Glumsø Sø, Tystrup-Bavelse Søerne og søerne omkring Sorø og videre nordpå til Åmose. Det gennemstrømmes af bl.a. Tudeå og Sandlyng Å. I den nordøstlige del af kommunen gennemskæres landskabet fra sydøst til nordvest af en tredje dal, der strækker sig fra Køge Bugt til Store Åmose og rummer Gyrstinge Sø. Den delvis opdyrkede Åmose, der afvandes af Åmose Å, afgrænses mod syd af et øst-vest-gående strøg af parallelle bakker og talrige stejle enkeltbakker, som Maglebjerg på 54 m. Sydligst i kommunen fures morænelandet af Susådalen på grænsen til Næstved Kommune.

Landskabets dannelse

I Sorø Kommune fik istidslandskabetsin endelige udformning under Bælthav Fremstødet, hvor en baltisk isstrøm trængte frem gennem Østersølavningen og gled ind over det sydøstlige Danmark for 18.000-17.000 år siden. En gren af Bælthavisen trængte nordpå gennem Storebæltlavningen og ind over det vestlige Sjælland og nåede frem til Hindsholm og Samsø, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det meste af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som moræneler, der i store træk følger de ældre landskabsformer. Umiddelbart efter at Bælthavisen var smeltet tilbage fra sin yderste position, efterlod en række genfremstød randmorænebakker, der tegner sig som buede bakkestrøg på bunden af Storebælt. Fra Røsnæs kan en randmorænes fortsættelse mod sydøst følges som et strøg af bakker forbi Kalundborg og Svebølle og videre syd om Åmose, der fungerede som en op til 3 km bred smeltevandsdal med afløb til Saltbæk Vig i Kalundborg Kommune.

På samme tid som Bælthavisen skabte randmorænen syd for Åmose, gravede smeltevandsfloder på deres vej mod nord og nordvest i isens underlag og rev store mængder materiale med, så der opstod tunneldale. Det er i dag de tre tunneldale, der udmunder i Åmose. Store mængder sand og grus blev fragtet medsmeltevandet ud i det foranliggende landskab, hvor fletværket af vandløb afsatte det som vifter af sand og grus som en hedeslette syd for Åmose i egnen mellem Mikkelshuse og Stenlille.

I takt med Bælthavisens tilbagesmeltning blev der efterladt store mængder af stilleliggende dødis i morænelandet og i tunneldalene foran den vigende is. Ved dødisens smeltning blev landskabet flere steder forvandlet til et småbakket og hullet terræn som syd for Stenlille. Nogle steder har smeltevandet aflejret ler i småsøer omgivet af dødis. I dag ligger de som isolerede issøbakker ved Det Plessenske Overdrev og nord og vest for Dianalund, hvor leret tidligere blev anvendt til fremstilling af tegl. Andre steder har smeltevandet aflejret sand og grus i et antal større søer omgivet af dødis, som i dag udgør de mange issøaflejringer ved Munke Bjergby og Bromme. Inden Bælthavisen slap sit tag i kommunen, stod den med randen nær grænsen til Slagelse Kommune. Fra isens rand løb smeltevandet ud i det foranliggende landskab, hvor fletværket af vandløb fulgte dalene mellem de smeltende dødismasser og fladbakker og udformede dele af tunneldalen ved Stenlille til en fladbundet dal med sand- og grusaflejringer. Samtidig skar smeltevandsstrømmen sig ned i de vifteformede aflejringer i Åmose nordvest for Stenlille.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber