Sortebrødreklosteret ligger på Klosterstræde 7 i Holbæk Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

De to sammenbyggede længer ligger smukt i det gamle kirkegårdsanlæg og udgør den bevarede del af vest- og sydfløjen fra det middelalderligt Sortebrødreklosters monumentale firefløjede bygningsanlæg. Nord for den kvadratiske fratergård lå klosterkirken, som i 1869 blev nedrevet og erstattet af Skt. Nikolaj kirken. Vestfløjen, som er den bedst bevarede, er opført i 1300-tallet af munkesten i to stokværk, og mærker i murværket vidner endnu om, hvor den var sammenbygget med kirkens sideskib. På den østlige langside findes fra fratergangen 5 spidse arkadebuer, som i dag er inddraget i nederste stokværk, mens en række af de oprindelige fladbuede vinduer og en tilmuret dør er bevaret på fløjens vestside. I andet stokværk er kun et tilmuret vindue i sydgavlen originalt. Den oprindelig to stokværk høje sydfløj fra 1300-tallet er stærkt ombygget 1783, 1863 og 1916. Bedst bevaret er kælderen, der er delt på langs i to lange smalle rum med tøndehvælvinger, velsagtens munkenes forrådskælder. Ved ombygningen 1863, hvor gavlene udstyredes med kamtakker, genskabtes nogle gamle spidsbuede vinduer. Fratergangen kan stadig spores på det udvendige murværk mod nord.

Beskrivelse

Centralt i Holbæk ved Sankt Nicolai Kirke ligger Sortebrødreklosteret. Fredningen omfatter to sammenbyggede fløje benævnt syd- og vestfløjen. Begge er grundmurede og rødkalkede med kamtakkede gavle og heltage belagt med røde tegl. Vinduerne er på vestfløjen retkantede to- og firerammede. På østfacaden sidder stueplanets vinduer i fladbuede murnicher. På østfacadens stueplan findes en række spidsbuede vinduer. I murværket ses spor efter rundbuede åbninger. Sydfløjen har store spidsbuede vinduer. Yderdørene er i begge bygninger nye, moderne døre.I det indre er vestfløjen præget af nyere overflader overalt og rummer foruden en række kontorer og servicefunktioner en stor sal på førstesalen. Sydfløjen rummer en stor dobbelthøj sal med ribbebåret spidshvælv der bæres af to granitsøjler i rummets midterakse. Indvendigt fremstår murene hvidmalede og gulvene er mestendels klinke- eller tæppebelagte.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knyttet til bygningens placering i en park, hvor klosteret sammen med kirken udgør den nordlige afgrænsning. Dette skaber et dels naturskønt, og dels historisk mættet miljø, som står i kontrast til de urbane omgivelser på bygningens vestside. Klosterets bygninger er skalamæssigt mindre end kirken, der dels ligger højere i terrænet, og tillige har et større bygningsvolumen. Derved indtager kirken den øverste plads i det fysiske rums hierarki, som passer til den historiske kontekst med kirken som det åndelige og liturgiske centrum, og klosteret som tilknyttet sekundær funktion.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til klosteranlæggets oprindelse og funktion som munkekloster. Dette kan fortsat aflæses i den meget nære placering til kirken, og tillige i de kamtakkede gavle, stræbepiller og spidsbuede vinduer med mere. Endvidere har anlægget kulturhistorisk værdi som repræsentant for de forskellige perioders byggeskik og materialeholdning, hvilket ses i brugen af munkesten, søjler i granit og murede buer i forskellige variationer. De mange spor i murværket efter adskillige ombygninger vidner om en bygning, der er tilbygget, ombygget og reduceret af mange omgange i gennem adskillige hundrede år. Et eksempel herpå er de kamtakkede gavle og de forskelligartede vinduesåbninger i facaderne, der dels er spidsbuede i stueplanet mod øst, fladbuede mod vest og rektangulære på førstesalen. Ydermere findes spor efter rundbuede åbninger i murværket. Hermed er bygningens udvikling over tid fortsat aflæselig i facaderne.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningernes karakteristiske hovedform med langstrakte facader med dybtliggende vinduesnicher, stejle saddeltage og kamtakkede gavle med høje smalle relieffer samt de spidsbuede vinduer. Disse elementer giver tilsammen bygningen en genkendelig signatur, der signalerer en kirkelig tilknytning. De ubrudte tagflader og taktfaste facader bidrager til at bygningerne fremstår i et enkelt og homogent udtryk med tegl som det dominerende materiale. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de store spidsbuede vinduesnicher langs den østvendte korridor i vestfløjen og sydfløjens højloftede rum med spidsbuede hvælv båret af granitsøjler. Disse bidrager til at understrege bygningens særlige funktion og historiske ophav.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links