Sostrup, Benzon (tidl.), Gjerrild

Sostrup er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1388 og tilhørte den jyske Hvideslægt og har tidligere båret navnet Benzon.

I 1586 opkøbte rigsråd Jacob Seefeld skødet på Sostrup, og påbegyndte opførelsen af den nuværende bygning. Seefeld ville bygge en firelænget herregård, men døde og anlægget opførtes af Jacob Seefelds enke, Sophia Bilde i 1599-1606. Det trefløjede anlægs bindingsværksgavle vidner om planerne for udbygningen af herregården. Bygningen blev opført i begyndelsen af den danske højrenæssanceperiode under Christian IVs regeringstid og er et eksempel på et bygningsanlæg, hvor en herremand kunne købe sig til kirkens patronatsret, der før reformationen havde været forbeholdt den katolske kirke. I den periode kom en række herremænd til at sætte et markant præg på både kirkernes og herregårdes udsmykning.

Herremanden Jørgen Scheel satte sit præg på Sostrup i renæssancen, og i bygningen kan man se en rig bevaret renæssance udsmykning, der ses i den markante sandstensportal samt i de rigt dekorerede interiører med renæssancebemalinger i stueetagen.

Sostrup hører til blandt de markante herregårde, som er bevaret på det nordlige Djursland. Med sin placering på den nordligste del af Djursland mod Kattegat, havde Sostrup Slot en strategisk funktion mellem besiddelser i Sverige, Sjælland og Østjylland

Sostrup var i Scheel-slægtens eje i 1612-1825 og blev fra 1725 et af Jyllands største grevskaber, Scheel. Fra 1725 til 1823, hvor kammerherren, Jørgen Scheel gik fallit, var Sostrup hovedsæde i grevskabet Scheel, hvortil der også hørte Skjern Hovedgård. I 1823 blev Sostrup solgt til Den Kongelig Kasse og i 1829 overgik Sostrup til slægten Benzon. Benzon-familien ejede Sostrup frem til 1943, hvor ejendommen blev til aktieselskab. I årene 1945-1948 blev Sostrup anvendt til flygtningelejer for tyske flygtninge. Sidenhen blev Sostrup delt på et skovdistrikt bestyret af Hedeselskabet.

I 1950erne blev anlægget overtaget af den katolske Cistercienserordenen, Maria Hjerte Abbedi, der indrettede stedet til nonnekloster, hotel og refugium, Endvidere opførte de en kirke samt et klosteranlæg, som ikke er omfattet af fredningen. Anlægget var fungerende som kloster til 2013.

I 2014 blev Sostrup Slot overtaget af Kirsten Bundgaard Swift og Anders Bundgaard og fungerer i dag som bolig, refugium, konferencested og restaurant.

Sostrup er beliggende på det nordlige Djursland i landsbyen Gjerrild nær Grenå. Syd for anlægget er et engområde med en kastanjeallé, der fører til bakken mod Gjerrild Kirke. Mod nord ligger Kattegat og mod syd et stort skovområde.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg opført på et rektangulært voldsted omgivet af vandfyldte grave og en park. Fra den trefløjede hovedbygning fører en muret bro med murankre, tilhugne granitkvadre og tøndehvælv til den store, pigstensbelagte gårdsplads. Pladsen omkranses af en forvalterbolig, avlslænger og en lade. Mod nordøst åbner borggården sig op mod parken. Gravene, laden, avlsbygningerne og forvalterboligen er tillige omfattet af fredningen.

Hovedbygningen er opført i rød, blank mur i tre stokværk med bindingsværksgavle med krydsbindingsværk over en sokkel af kampesten og tilhugne granitkvadre. Bygningssiderne afsluttes mod taget af en bloktandsfrise. Mod borggården, hvor sidefløjene udgår fra hovedfløjen, er to ottekantede trappetårne. Fløjene og det vestre tårn bærer røde, teglhængte tage, mens det østre tårn er kobberbeklædt med pinakel. Den midterste fløj har tre skorstenspiber i rygningen. Facaden opdeles af en gavlkvist med høje, bredde gavlkamme. Gavlkvisten er prydet med en trekantsfronton, gesimsbånd, urværk og en klokke og flankeres på hver side af rundbuede, zinkinddækkede kviste. Den midterste fløj afsluttes i begge gavle af høje gavlkamme med murankre. Mod øst ses et smalt trappetårn med fordakning og i den søndre gavl ses et nyere vindfang udført i træ. Vinduerne er overvejende ældre, firerammede korspostvinduer med fire- og seksdelte rammer. Vinduerne har dels en fladbuet, dels en retkantet overside i en kurvehanksbuet åbning med stik. Endvidere ses etrammede vinduer i retkantede og rundbuede muråbninger. Vinduerne er alle hvidmalede. Dørene er ældre eller traditionelt udførte flammerede revledøre i kurvehanksbuede åbninger. Alle døre er malet mørkerøde.

Indgangen til hovedbygningen og borggården nås via en kurvehanksbuet portåbning flankeret af en anseelig sandstensportal med en flammeret revledør og krydshvælvede lofter fra 1620erne. Sandstensportalen er prydet med engle, løvehoveder og romerske soldater med rustninger og skjold hvilende på søjler. Portalen afsluttes af en gesims, der på hver side er flankeret af figurer af en mand og kvinde understøttet af lutkapitæler. Over døren findes en navneplade i skifer med Benzons, Jørgen Scheel og hans to hustruers navne. Over porten i den indre borggård ses en indskrifttavle med teksten: Sofie Bille 1606. Aar efter min salig husbond Jacob Seefeld til Visborg ladet begynde at bygge på disse huse haver jeg Sofie Bille til Sostrup ladet dem forfærdige og denne sten opsætte 1606. Sandstenstavlen er udført med pilaster- og hermemotiver. På pilastrenes postamenter er to kirkefædre. Motiverne indrammer tavlen og slægtens våbenskjolde, Bille, Seefeld og Rosenkrantz. Indgangen til hovedbygningen sker via borggårdens trappetårne. Endvidere er der indgang til den midterste fløj fra portgennemgangens to flammerede døre, der har en gråpudset indfatning og en foranliggende granitstenstrappe.

Sostrup danner i dag ramme om kulturelle arrangementer, restaurant- og konferencefaciliteter, og fløjenes lange udviklingshistorie og skiftende tiders anvendelse afspejles i deres planløsninger og interiører og bærer endnu præg af, at hovedbygningen over en årrække har været anvendt til kloster, som kan ses i værelsesopdelingen og i dørenes kridtinskriptioner.

Sostrups indre er i stueetagen indrettet med forstue, restaurant, reception, industrikøkken og kontorer, hvorfra der er adgang til kælderetagen. De øvrige etager er indrettet med bibliotek, repræsentative sale og værelser med tilhørende badeværelser. Tagetagen er delvist udnyttet med to nordvendte pigeværelser. Den øvrige tagetage står uudnyttet med ældre bræddegulve, bindingsværksvægge, synlig tagkonstruktion og synlige skorstenskerner. Der er hvælvede kældre under alle tre fløje med teglstensgulve, ottekantede granitstenssøjler og pudsede og kalkede kampestensvægge og hvidkalkede lofter. Et af kælderrummene er indrettet som kirkeligt rum.

Karakteristisk for Sostrups indre er et rigt interiør med elementer fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet, der repræsenterer forskellige stilperioder, herunder renæssancen, barokken og empiren. Renæssancen sætter sig igennem i de bevarede dele af grundplanen, med den for renæssancen karakteristiske, gårdvendte korridor med havevendte værelser og repræsentative gavlvendte rum samt de ottekantede trappetårne med de kraftige egetræs-spindeltrapper.

Hertil kommer sandstensportalen og stueetagens bemalede bjælkelofter, der forefindes i forstuen samt i de to vestvendte spisesale. Bemalingerne er udført i hvide, sorte, brune, røde, grå og grønne nuancer med en mangfoldighed af motiver, herunder bevingede englehoveder med portrætter, ovaler, diamantmotiver, mønsterborder, rammeværk, frugt- og blomsterfestoner, jagtscener med hunde, harer og hjorte samt Jesus-monogrammer.

Empireinteriøret findes i Den Gule Salon, der indeholder detaljerede bemalede lofter, franske bloktrykte papirtapeter. I forlængelse heraf er en spisesal med dørstykker og en fransk salon med papirtapeter med pittoreske park- og landskabsmotiver. Endvidere er også dagligstuen med imiterede gyldenløvetapeter fra 1700-tallet med pilasterindfattede kaminer, tapeter og loftsbemalinger samt en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og empire-messingreb, stuer en suite med døre enfilade. Hertil kommer de kvaderstensbemalede trappetårne.

Generelt er hovedbygningens indre kendetegnet af en ældre og traditionel materialeholdning med velbevarede bygningsdele og -detaljer, herunder de imposante trappetårne, de højloftede rum med stukkatur, stuer en suite med døre enfilade, brystnings-, lysnings-, og fodpaneler. Kurvehanks- og rundbuede vindues-, væg- og murnicher jernovne, kaminer med lisén-prydede indfatninger, malede og umalede bræddegulve samt gulve udført med geometriske motiver. Der er en- og tofløjede fyldingsdøre, herunder barokke døre med udskæringer og kraftige gerichter, med låsekasser og forskellige messinggreb, empire en- og tofløjede fyldingsdøre med messinggreb. Døre med rundbuede og retkantet overside. Fyldingsdøre med gerichter samt ældre og nyere traditionelt udførte revledøre. Af nyere rumdisponering og materialer kan nævnes opdelinger af havevendte værelser med lette skillevægge, tæppe-, parket-, linoleums-, flise- og bræddegulve, sænkede pladelofter, nyere plade- og glasdøre samt en nyere kamin.

Forvalterboligen, der ligger vest for hovedbygningen er en toetagers, grundmuret bygning over en høj kælder med en grå- og sortpudset sokkel. Bygningen har et rødt, teglhængt tag og facaden opdeles af en frontkvist med svungne zinkinddækkede kamme. I gavlene ses tilsvarende svungen afslutning med zinkinddækkede kamme. I vestgavlen er et blændet vindue og herunder et nyere halvtag. Foran bygningen er en muret fritrappe, med støbejernstrin, muret aftrapning og en rundbuet åbning. Bygningens mursider er prydet med en bloktandsgesims. Vinduerne er overvejende retkantede, torammede, traditionelt udførte opsprossede vinduer, mens kældervinduerne er fladbuede. Vinduerne er taktfast placeret i facaden i en fladbuet åbning prydet med et stik. Dørene er nyere fyldings- og pladedøre. I nordgavlen ses murankre samt en trædør til kælderen. Alle vinduer og døre er rødmalede. Bygningen er indrettet i to lejligheder, hvoraf den søndre lejlighed er besigtiget. I stueetagen har den ene lejlighed et havevendt køkken samt have- og gårdvendte rum. Kælderen er opdelt i mindre rum med badeværelser. Bygningen er præget af ældre samt nyere overflader, herunder støbte-, brædde- linoleums- og parketgulve. Lofterne er dels pudsede, dels pladelofter, dels monierlofter. Der er ældre og nyere revledøre og en- og tofløjede fyldingsdøre. Vægge og lofter er pudsede og tapetserede og på badeværelser og toiletter er gulve og vægge flisebeklædte.

Nord for forvalterbygningen er en enetages kampestenslænge, med gavltrekanter med sortopstreget bindingsværk og tavl i blank mur. Bygningen bærer et stråtækt heltag med mønning og kviste. Vinduerne er nyere, torammede med seks- og firedelte rammer og der er nyere dørene. Vinduerne er brunmalede og dørene rødmalede.

Kampestenslængen bærer i det indre præg af en nyere indretning, der udgør tre store lokaler, der alle er karakteriseret ved nyere overflader, bygningsdele og -detaljer, herunder flisegulve, pudsede og glasskillevægge, pladelofter samt nyere døre og vinduer.

Forenden af gårdspladsen mod vest er en grundmuret lade i én etage med en hvid- og sortpudset sokkel. Bygningen har et højt, ubrudt stråtækt heltag med mønning. Bygningen har støbejernsvinduer, hvidpudsede dør- og vindueslysninger, ældre flammerede døre i rundbuede åbninger med hvidmalet lysning. Vinduer og døre er dels rødmalede, dels sortmalede. I det indre udgør laden et stort udbrudt rum med stampede gulve, pudsede og kalkede vægge og en synlig tagkonstruktion med åbent til kip.

De sydvendte avlslænger er grundmurede i rød blank mur over en sokkel dels i kampesten, dels hvid- og sortpudset. Murene afsluttes af en hvidpudset tagfodsgesims. De sydvendte længer har røde, teglhængte heltage med skorstenspiber i rygningen, ældre små støbejernsvinduer og hejsekviste med nyere zinkinddækninger. Dørene er dels traditionelt udførte revledøre i fladbuede muråbninger, dels nyere, tofløjede fyldingsdøre. Vinduerne er nyere, torammede koblede vinduer. Alle vinduer og døre er rødmalede. Avlslængernes indre er indrettet til lejligheder, møderum og opbevaringsrum og er karakteriseret ved en nyere planløsning med nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer, herunder tæppe- og flisegulve, pudsede vægge og lofter samt nyere døre.

Sostrups miljømæssige værdi knytter sig til den høje, markante trefløjede hovedbygnings beliggenhed på et retkantet voldsted omgivet af vandfyldte voldgrave, park og avlsanlæg med forvalterbolig, som tilsammen udgør et helstøbt herregårdsanlæg. Hovedbygningens anseelige højde og kompakte bygningskrop afstedkommer et monumentalt og karakterfuldt udtryk, der lader bygningen markere sig tydeligt i omgivelserne.

Den kulturhistoriske værdi ved Sostrup knytter sig til bygningen som repræsentant for et velbevaret trefløjet renæssanceanlæg med karakteristiske ottekantede trappetårne beliggende på et voldsted omgivet af vandfyldte voldgrave Hovedbygning har, med sine trelængede bygningsfløje i tre stokværk med sandstensportal, et markant og monumentalt udtryk, der vidner om datidens herregårdsejere, der gennem bemægtigelse af landskabet og udsmykning af deres fysiske ejendom markerede deres rigdom og stand. Den rigt dekorerede Indgangsportal er af stor kulturhistorisk betydning, da den fortæller om datidens herregårdsejere, for hvem det var vigtigt at signalere magt, rigdom og kulturel overlegenhed. Sandstenstensportalen er, med sine plastiske figurer og ornamenter, inspireret af den florentinske og venetianske arkitektur og er karakteristisk for renæssancen, og er dels et æstetisk motiv og dels en politisk manifestation og en markering af ejendomsretten, der har til formål at anskueliggøre den pågældende adels jordbesiddelser, privilegier, magt, indflydelse og æstetiske dannelse. Derudover er memento mori indskriften en reference til den bevidste religiøse søgen. Foruden den markante port, som markerer ankomst og overgang til hovedbygningen, ses renæssancens stilidealer også i de ottekantede trappetårne, den taktfaste vinduessætning samt i bjælkeloftet i stueetagens loftbemaling, der med sin store farverigdom, sine geometriske mønstre og jagtmotiver, viser adelig rigdom og privilegier.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til renæssanceplanen med de ottekantede trappetårne med de karakteristiske egetræstrapper, den gårdvendte korridor med havevendte værelser. Hertil kommer de barokke bygningsdele og -detaljer samt de fornemme og velbevarede empireinteriør med righoldige detaljer og håndværksbearbejdning, der dels afspejler datidens stilidealer, dels herskabets liv, kulturelle formåen og stand, som en af de øverste klasser i datidens samfund.

Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til avlslængernes funktionsorienterede, prunkløse ydre, som understreger og underlægger sig det indbyrdes hierarki mellem hovedbygning, avlslænger og forvalterboligen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg med hovedbygningen, voldsted, voldgrave, bro, park samt de tilhørende avlslænger, der tilsammen skaber et helstøbt og stemningsfuldt herregårdsmiljø.

Den arkitektoniske værdi ved Sostrup knytter sig i det ydre til bygningsanlæggets høje fløje med de ottekantede tårne, der giver bygningen en monumental og imposant karakter. Hertil kommer den ensartede materialeholdning med det gennemgående røde murværk, der giver bygningen et samlet, monolitisk udtryk kun afbrudt af gavlenes let udkragende krydsbindingsværk og de fladbuede vinduesåbninger med hvidkalkede blændinger, der skaber en elegant kontrast til den monolitiske, røde mur. De røde mursiders homogene og rolige karakter understøttes af den taktfaste vinduessætning og den symmetriske opbygning omkring den store gavlkvist, som giver anlægget en helstøbt og markant karakter. Der knytter sig arkitektonisk værdi til anlæggets få, men effektfulde bygningsdetaljer, herunder den markante sandstensportal, gavlkvisten med fronton, kamgavle og en gesims af bloktandsfrise.

I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til de mange bevarede bygningsdele og -detaljer og de repræsentative rums renæssance- og empireinteriør. Det enkelte rums udtryk varierer efter forskellige interiører og bygningsdele og -detaljer med imponerende, ældre papir, -og lædertapeter, stukkatur samt loftsbemaling samt håndmalede bjælkelofter. Fælles for rummene er detaljeringen, håndværks- og materialekvaliteten, som spejler det ydre renæssanceanlægs herskabelige og magtfulde udtryk.

Der ligger endvidere stor arkitektonisk værdi i de højloftede rum, med stuer en suite med døre enfilade, den bevarede renæssance-rumdisponering med lange gårdvendte korridorer, der sikrer lange kig gennem bygningen og som understreges af de fladbuede dybe vinduesåbninger, som giver et taktfast sidelys. Hertil kommer kælderen med de funktionsprægede rum, som i al sin enkelhed med pudsede, kalkede vægge og hvælvede lofter med granitstenssokler har en markant karakter og står med enkle og klare rum.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til avlslængernes funktionsorienterede prunkløse ydre, som understreger det indbyrdes hierarki mellem hovedbygning, avlslænger og forvalterboligen.

Læs videre om

• Sostrup, Trap Danmark
• Lillegade 39, Grenaa
• Mejlgård, Glesborg
• Stokkebro 60, Gjerrild

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen