Spentrup Præstegård ligger på Stationsvej 45 i Randers Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Præstegårdens hovedbygning blev opført i årene 1794-95 af Blichers farbror, præsten Peder Daniel Blicher og fungerer stadig som bolig for sognets præst. Bygningen har gennem tiden ikke gennemgået de større ændringer ud over indbygning af badeværelse, men er blevet restaureret i 1945, samt i 1950, hvor bjælkelofter og gesimser blev istandsat. Det kan være i forbindelse med denne reparation, at en stor limtræsdrager er oplagt i østenden mod havesiden. I 1974 bliver havestuen istandsat.

Steen Steensen Blicher var præst og boede på præstegården i Spentrup fra 1825 til sin død i 1848. I denne periode udgav han bl.a. Trækfuglene (1838), Svithiod (1837) og Sneeklokken (1826). Han var præst, digter, praktisk landmand, jæger, aktiv samfundsborger og humanist.

I det sydvestlige hjørne af Spentrup Præstegårds gamle skovbevoksede have fik Steen Steensen Blicher opført et svømmeanlæg til svømmeundervisning. Bassinet 15 m langt og 3-4 m bredt og kan i dag ses i haven. Steen Steensen Blicher var pioner i moderne pædagogik, og anså fysisk aktivitet for at været et vigtigt led i opdragelsen af drenge og unge mænd, så han indførte idrætsundervisning i 1827.

Beskrivelse

Spentrup præstegård indgår i et historisk miljø tæt ved Spentrup kirke. Præstegården har facaden vendt mod en meget stor forplads med en cirkulær plæne i midten og på den anden side, en stor have med gamle træer. Pladsen foran præstegården er på to af siderne hegnet af nyere bygninger, hvis brug er tilknyttet kirken. På den åbne side af pladsen står to mindesten for den første præstegårds bygmester, Peder Daniel Blicher, farbror til Sten Steensen Blicher, og Niels Blicher, som var Sten Steensen Blichers far. Blicher var præst i Spentrup fra 1825 til sin død i 1848. Der var tidligere indrettet mindestuer for Blicher i vesteenden af bygningen, men de blev overført til et nyindrettet museum i Malvinas Hus, som ligger tæt ved præstegården. Præstegården fungerer stadig som bolig for sognets præst.

Præstegården er en 15 fag lang, fritliggende bygning med et centralt placeret indgangsparti. Omkring bygningens facade er en bred pigstensbrolægning. Over en sortmalet sokkel står bygningen grundmuret, pudset og gulkalket. Murene afsluttes af en hvidkalket, treledet gesims. Herover er det store halvvalmede tegltag med fire store skorstene i rygningen. De hvidkalkede skorstene har sokkel og en toledet krave, der er hvidkalket. Vinduerne er overalt torammede med otte ruder i hver ramme. Rammerne er malet umbra, mens karmen er mørkrød. Det brede midterfag er fremhævet med to, let fremspringende pilastre med guttæ under kapitælen, som fortsætter op i gesimsen. Døren har en tilsvarende opbygget indfatning med let fremspringende piller med guttæ samt en flerledet fordakning med tandsnitbort. Både indfatning og pilastre er hvidkalkede. Op til døren er tre brede trin af granit. Døren er tofløjet med en enkelt slagliste og to fyldinger, der er stafferet med umbra og mørkerød bemaling. De øverste, meget aflange fyldinger har guttæ i bunden og beslagknopper i toppen. Over døren er et tredelt overvindue.

På havesiden er der en muret frontkvist på to fag. Kvisttrekanten har et glat, muret bånd med et toledet vederlag i begge sider. Bånd og vederlag er hvidkalkede. Vinduerne i kvisten er torammede, men har kun seks ruder i hver ramme. I tredje fag fra vest er en nyere, tofløjet havedør med seks ruder øverst. På gavlene løber den hvidkalkede, profilerede gesims om og danner vederlag, hvorpå et glat, muret bånd følger tagkanten op til halvvalmen, hvor der er en toledet gesims. Der er to seksrudede vinduer i hver gavltrekant. I den østre gavl er en nyere dør med to fyldinger og fire ruder. Også her er der et tredelt overvindue og der er tre granittrin op til døren.

I det indre er den oprindelige plan overordentlig velbevaret. Inden for hoveddøren er en tre fag lang forstue, hvor hele bagvæggen, som er midtskillevæggen, er dækket af en skabsopbygning, bestående af brede brædder med glatte samlinger. Heri er indbyggede skabe (og et lille toilet) med slanke helfyldingslåger med fladstafprofil og tilhørende hængsler for, mindre, glatte revlelåger oven over ligesom skabsvæggen indeholder to indgange til stuerne mod haven samt en låge, der åbner op til en smal trappe til loftet. Fra forstuen er der adgang mod vest til en gennemlyst havesal på tre fag med et fornemt kaminsted med pudsede, kanellerede pilastre med arkitrav over. En høj, klassicistisk vindovn står i ovnnichen. Til begge sider ud i gavlen er værelser, der også har ældre vindovne, tilsluttet samme skorsten i skråtstillede ovnnicher med pudsede dekorationer, blandt andet festoner. Alle tre rum har pudsede lofter med profilerede loftgesimser. I den østre ende af bygningen ligger mod gårdspladsen først spisestuen, så køkken og andre funktionsrum. Mod haven er blandt andet den tidligere konfirmandstue. Køkkenet har fritliggende bjælkeloft. Det samme gælder funktionsrummene, men her er bjælkelofterne dækket af nyere bræddelofter. Under en mindre del af bygningen, på midten, er en lille kælder med støbte gulve. Rummene fremtræder som nyere; det samme gælder trappen derned.

I loftetagen er indrettet værelser i gavlene og midtpå i gavlkvisten. I vestgavlen ligger det såkaldte bispens værelse, som er afdelt fra det øvrige loft med en kalket bindingsværksvæg og lukket med en oprindelig senbarok tofyldingsdør med klinkefald. Dørens bemaling på siden ud mod loftet kan muligvis være den oprindelige med rød staffering på profilet og blå farve på ramtræ og spejl. Værelserne i gavlkvisten er formentlig indrettet i midten af 1800-årene at dømme efter dørene. Loftrummet står i øvrigt uudnyttet. Tagværket er et hanebåndstagværk, måske oprindeligt, men i hvert fald forstærket for hvert andet spær med nye lægter og understrøgne tagsten. Et ældre hængeværk er spændt op over havesalen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ligger i præstegårdens samhørighed med de kirkelige omgivelser. Den fritliggende, store bygning signalerer betydningsfuldhed og værdighed. Den indgår sammen med kirken, den store forplads og udsigten til Malvinas hus - Malvina var Blichers højtelskede datter - i det historiske miljø på stedet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig både til bygningens placering, udtryk, byggeskik og den tilknyttede personalhistorie. Præstegårdens traditionelle placering ved siden af kirken er en del af den kulturhistorisk værdi, og bygningen understreger sin betydning, dels med sin betragtelige størrelse og fire skorstene, dels ved det markerede indgangsparti. Byggeskikken omkring opførelsen i 1799, som i dette hus markerer sig stærkt, bliver særligt fremhævet i den fornemme forstue med skabsvæggen samt havesalens proportioner og udsmykning, og gavlværelset på loftet, hvor bispen kunne overnatte efter visitatser, har stor kulturhistorisk værdi.

Endelig ligger der kulturhistorisk værdi i at den berømte digter, Steen Steensen Blicher har været præst ved kirken og haft præstegården som bolig. Der hviler således en genius loci, stedets ånd, over præstegården.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i bygningens klare, velproportionerede hovedform med vinduernes takt hen mod midterfaget, der er anbragt i symmetrilinjen. Det er et stort, flot anlæg med et fornemt indgangsparti. Frontkvistene holder det store hus sammen og løfter den ellers meget langstrakte bygning.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den næsten intakte plan med mange bevarede interiørdetaljer, blandt andet de mange indvendige døre, som må være oprindelige 1700-tals døre med to fyldinger med spejle med rundede hjørner og tilhørende tidlige låsekasser med greb. Hertil kommer de velformede loftgesimser, der næsten overalt må være oprindelige, og de fine kakkelovnsnicher, der har fået træk fra klassicismen med.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links