Spikergade 10 ligger på Spikergade 10 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.
Spikergade 10, Tønder
Bygningshistorie
Spikergade har altid fungeret som en baggade til den hermed parallelt beliggende handelsgade, Storegade. Handelsgadens langstrakte matrikler dannede nordsiden af Spikergade og her lå baghusene, der rummede butikkernes varelagre. Spiker er et dansk udtryk for det tyske ord Speicher, der betyder lager. Spikergade har således sit navn fra gadens oprindelige funktion som baggade med pakhuse til hovedgadens store købmandsgårde. Herudover var Spikergade en gade, der husede arbejdere og håndværkere.
Bygningen indgik sammen med nr. 8 og 12 i en boderække, der tilsyneladende strakte sig både øst og vest herfor. Bygningen rummer stadig rester fra den oprindelige 1600-tals bod, som oprindeligt kun var et stokværk høj. Omkring 1700 blev alle tre boder forhøjet. Gadesidens bindingsværk fik påsat et stokværk, mens bygningen blev gjort noget bredere, idet gårdsiden blev flyttet ud og opført i nyt, gennemgående højstolpebindingsværk. Således blev der i stueetagen plads til en pesel (sal) mod gårdsiden, foruden karnapstuen (dørns) mod gaden og køkkenet med ildsted i midten samt tværdielen. Første sal var indrettet med et kammer mod gade og gård. Omkring 1830-40 blev gadesiden ændret, idet den nuværende karnap blev påbygget og den nuværende dør med portal blev isat. Denne ændring har sandsynligvis fundet sted i forbindelse med, at bendrejer Claus Johann Dünnweber overtog huset efter blikkenslager Lorenz Göttges enke.
Beskrivelse
Forhuset indgår i Spikergades søndre husrække, hvor det er sammenbygget med nabobygningerne nr. 8 og 12. Bag forhuset er et lille gårdrum. Forhuset er tre fag bredt og er opført i bindingsværk med et teglhængt, rødt heltag. I rygningen ses en nyere skorsten i røde sten med sokkel og krave, og i begge tagflader er et nyere tagvindue. Mod gaden er en muret, buet karnap med fem vinduesfag og en profileret gesims med udskæringer og små volutknægte samt et zinkklædt tag. Mod gaden afsluttes facaden af en profileret hovedgesims, mens der mod gården er en enkel sugfjæl. Den murede sokkel er sort, bindingsværket er rødt opstolpet ligesom hovedgesims og sugfjæl, og mod gaden er tavlene hvide, mens de mod gården er gule. Vinduerne er hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte, og har koblede rammer. De er torammede og smårudede, mens de i karnappen er af korsposttypen med tredelte nedre rammer. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med udskæringer og tredelt overvindue samt dørindfatning med et volutbårent topstykke. Døren er malet i to forskellige grønne nuancer med røde og gule stafferinger. Mod gården er en nyere, men traditionelt udført, hvidmalet halv-revledør med hvid indfatning.
Forhuset består af en bolig, og indvendigt er der i stueplan en smal diele, en karnapstue mod gaden, et køkken mod gården og derimellem et lille gennemgangsrum og en ældre helsvingstrappe til første sal. Første sal er indrettet med en stue mod gaden samt et badeværelse og et soveværelse mod gården. Soveværelset er forlænget ind i nabobygningen nr. 8, således at et fag herfra nu indgår i nr. 10. Bag soveværelset er en lille gang, hvorfra der via et nyere og lavt dørhul er adgang til nabobygningen. Trappen fører videre op til tagetagen, der er indrettet med et værelse, hvor den fritstående, skrå skorsten dominerer, samt et toilet. Der er gennemgående en traditionel materialeholdning med bræddegulve, klinkegulv i dielen, pudsede vægge og ældre synligt bjælkelag med loftsbrædder imellem. I tagetagen er der fritliggende hanebånd. Der er bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har glasruder og buet overkant samt okseøje og bukkehornsbeslag. Enkelte steder er bjælkelaget blevet afrenset og man kan se ældre mønsterbemalinger. I dielens loft og i loftet foran trappen på første sal er der bevaret ældre loftlemme.
Miljømæssig værdi
Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens placering som en del af husrækken, hvor den er med til at fastholde og styrke Spikergades oprindelige karakter af både små og store gavl- og længehuse. Hertil kommer at bygningen i højde, formsprog og materialer har en samhørighed med de tilstødende nabohuse, og at de dermed udgør en væsentlig del af det samlede historiske gadebillede i en af Tønders ældste gader.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens beskedne størrelse på tre fag bindingsværk, der vidner om, at det blev opført som en jævn arbejderbolig (lejevåning), hvilket oprindeligt var en næsten enerådende hustype i Spikergade. Hertil kommer bygningens karnap, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på de ældre huse i Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men i Spikergade 10 kom den først til i 1800-tallet. Ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens øgede velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end et traditionelt vindue, og den gav endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv. Karnapperne var et vigtigt dekorativt, arkitektonisk element og deres konkrete udformning kom til at afhænge af tidens stilmæssige idealer. Således ændrede karnappen udformning i løbet af de århundreder, hvor den var populær, og karnapperne fremstår i dag meget forskelligartede, men som en yderst vigtig del af byens identitet.
Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den detaljerige hoveddør, hvor fyldingerne er udsmykket med palmetterosetter og rosetter, mens indfatningen med kanneleringer og volutformede knægte og topstykket er udsmykket med stiliserede blomster og æggestav. De samme motiver går igen i karnappens gesims, hvor de små knægte endvidere er udsmykket med egeløv. Hoveddørens og karnappens formsprogsmæssige dyrkelse af de antikke principper var et udtryk for ejerens velstand. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra den ældre grundplan med en smal diele og en dørns mod gaden samt til køkkenets placering mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trappen, de en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har glasruder og buet overkant. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de to ældre døre på første sal fra 1600-tallet, og som dermed kan stamme fra bygningens opførelsesår, men mere sandsynligt er nok, at de stammer fra en anden og velstående bygning, og at de er indsat i Spikergade 10 i forbindelse med forhøjelsen og udvidelsen omkring år 1700. Den ene er en enfløjet, revledør med påsatte rammer/lister samt okseøje, bukkehornsbeslag og klinkefald. Den anden er en enfyldingsdør, som nederst har forkrøppede hjørner, kantet med pålagte lister, mens fyldingen øverst spidser til og hjørnerne er forsynet med pålagte, trekantede, udskårne hjørner. Hertil kommer, at der enkelte steder er synlige, ældre mønsterbemalinger på bjælkerne, der giver en indikation af, hvordan man førhen udsmykkede et velstående hjem. Ligesom de, sammen med de ældre bygningsdele, vidner om bygningens alder. I dielens loft og i loftet foran trappen på første sal er der bevaret ældre loftlemme, som vidner om, at etagerne førhen, som det var skik og brug, blev anvendt til opmagasinering.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den lille og velproportionerede bygningskrop med det næsten ubrudte heltag og en skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer de simple bindingsværksfacader, hvor gårdsiden står helt enkel og afsluttes af en simpel sugfjæl, mens der mod gaden afsluttes med en høj, profileret trægesims. Karnappen og den detaljerige hoveddør giver det forholdsvis lille og jævne hus et forfinet udtryk. I det indre knytter den arkitekttoniske værdi sig til de relativt små og lavloftede, men velbelyste rum med en traditionel materialeholdning og mange ældre bygningsdetaljer, der understøtter bygningens stemningsfulde interiør.
