Spikergade 12, Tønder

Spikergade har altid fungeret som en baggade til den hermed parallelt beliggende handelsgade – Storegade. Handelsgadens langstrakte matrikler dannede nordsiden af Spikergade og her lå baghusene, der rummede butikkernes varelagre. Spiker er et dansk udtryk for det tyske ord Speicher, der betyder lager. Spikergade har således sit navn fra gadens oprindelige funktion som baggade med pakhuse til hovedgadens store købmandsgårde. Herudover var Spikergade en gade, der husede arbejdere og håndværkere.

Bygningen indgik sammen med nr. 8 og 10 i en boderække, der tilsyneladende strakte sig både øst og vest herfor. Bygningen rummer stadig rester fra den oprindelige 1600-tals bod, som ved opførelsen kun var et stokværk høj. Omkring 1700 blev alle tre boder forhøjet. Gadesidens bindingsværk fik påsat et stokværk, mens bygningen blev gjort noget bredere, idet gårdsiden blev flyttet ud og opført i nyt, gennemgående højstolpebindingsværk. Således blev der i stueetagen plads til en pesel (sal) mod gårdsiden, foruden karnapstuen (dørns) mod gaden og køkkenet med ildsted i midten samt tværdielen. Første sal var indrettet med et kammer mod gade og gård. I 1800-årenes første årtier fik bygningen sin indgangsportal og dør; og antageligt nogle år senere sin karnapudbygning. Indtil omkring 1930 var denne dækket af et halvtag. Bygningen har fra 1744 og helt op til omkring 1870 været bolig for skomagere, således omkring år 1800 Jens Just samt fra 1840'ernes begyndelse op til 1871 Nicolai Emmerschede og Andreas Chr. Rehkopf.

Forhuset indgår i Spikergades husrække, og det er sammenbygget med nabohuset nr. 10. Syd for forhuset er et lille gårdrum samt et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er tre fag bredt og er opført i bindingsværk med et teglhængt, rødt heltag. I rygningen ses en nyere skorstenspibe i røde sten med sokkel og krave, og i begge tagflader er et nyere tagvindue. Mod gaden er en muret, retkantet karnap med seks vinduesfag og en lav, profileret gesims afsluttet af et zinkklædt, tresidet tag. Mod gaden afsluttes facaden af en profileret hovedgesims, mens der mod gården er en enkel sugfjæl. Den murede sokkel er sort, bindingsværket er rødt opstolpet ligesom hovedgesims og sugfjæl. Mod gaden er tavlene gule, mens de mod gården er røde. Vinduerne er hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte, og har koblede rammer. Mod gaden udgøres de af torammede og todelte vinduer, i karnappen er de tredelte og mod gården er de smårudede. Hoveddøren er en ældre, enfløjet fyldingsdør i Louis-Seize stil med tredelt overvindue og dørindfatningen krones af et dørstykke, hvori der er en antik vase, mæanderdekoration og palmette- og rankemotiver. Døren er malet i mørkeblå og lyseblå farver med grønne, gule og røde stafferinger. Mod gården er en nyere, men traditionelt udført, hvidmalet revledør med hvid indfatning.

Forhuset består af en bolig. Indvendigt er der i stueplan en smal tværdiele, en karnapstue mod gaden, et køkken mod gården og derimellem et badeværelse og en nyere kvartsvingstrappe til første sal. Første sal er indrettet med en stue mod gaden og et værelse mod gården. Trappen fører videre op til tagetagen, der er indrettet med et værelse, hvor den skrå skorsten dominerer rummet. Der er gennemgående en traditionel materialeholdning med bræddegulve, klinkegulv i dielen og badeværelset, pudsede vægge, ældre synligt bjælkelag med knægte og ældre loftsbrædder, og i tagetagen er der fritliggende hanebånd. Der er bevaret en ældre, tofløjet fyldingsdør fra dielen ind til karnapstuen, men de øvrige døre er nyere fyldingsdøre.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens placering som en del af husrækken, hvor den er med til at fastholde og understrege Spikergades oprindelige karakter af både små og store gavl- og længehuse. Hertil kommer, at bygningen i højde, formsprog og materialer har en samhørighed med de to nabohuse mod øst, og at de dermed er meget betydningsfulde for det samlede historiske gadebillede i en af Tønders ældste gader.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens beskedne størrelse på tre fag bindingsværk, der vidner om, at det blev opført som en jævn arbejderbolig (lejevåning), hvilket oprindeligt var en næsten enerådende hustype i Spikergade. Hertil kommer bygningens karnap, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på de ældre huse i Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men i Spikergade 12 kom den først til i 1800-tallet. Ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens øgede velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end et traditionelt vindue, og den gav endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv. Karnappen var et vigtigt dekorativt, arkitektonisk element og deres konkrete udformning kom til at afhænge af tidens stilmæssige idealer. Således ændrede karnappen udformning i løbet af de århundreder, hvor den var populær, og karnapperne fremstår i dag meget forskelligartede, men som en yderst vigtig del af byens identitet.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den detaljerige hoveddør i Louis-Seize stil, der ligesom karnappen var et udtryk for ejerens velstand. Louis-Seize stilen var kort sagt en formsprogsmæssig dyrkelse af de antikke principper, og kendetegnes ved de rette og symmetriske linjer, kanneleringer i træværket, doriske og ioniske søjler, ovale medaljoner, mæanderborte, guirlander samt blomster- og bladranker. Hoveddørens dørplade er udsmykket som en stiliseret bred søjle med kapitæl og indfatningen har ranker, mens dørstykket er udsmykket symmetrisk omkring en vase med mæanderbort-motiver og palmetterosetter. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med en smal tværdiele, der giver direkte adgang til gårdrummet samt dørns mod gaden og køkkenet mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre og lodposter samt de synlige bjælkelag med svungne knægte og loftbrædder, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille og velproportionerede bygningskrop med det næsten ubrudte heltag og skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer de simple bindingsværksfacader, hvor gårdsiden står helt enkel og med en simpel sugfjæl, mens den mod gaden er udsmykket med en høj, profileret trægesims samt en karnap og en detaljerig hoveddør, der giver det forholdsvis lille og jævne hus et forfinet udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de relativt små og lavloftede, men velbelyste rum med en traditionel materialeholdning, der underbygger at Spikergade 12 var en beskeden bolig.

Læs videre om

• Det tidl. Hospital, Tønder
• Nylandsvej 2, Sønder Sejerslev
• Slotsgaden 15, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen