Det moderne indkøbscenter, hvoraf dele er overdækket af glas. Der er direkte indgang til centeret fra Valby Station.
.

Spinderiet er et butikscenter i Valby fra 2007 med glasoverdækket torv. Centeret har betydet en handelsmæssig opblomstring af Valbys tidligere nedslidte bymidte.

Historie og arkitektur

I 1892 grundlagdes Vejle Bomuldsspinderi. I de følgende år voksede virksomheden kraftigt ved opkøb og fusioneringer, og i 1906 fik virksomheden navnet De Danske Bomuldsspinderier A/S. 1906‑07 blev der opført et nyt bomuldsspinderi i Valby, især beregnet til finere garn; bygningsanlægget var tegnet af Alfred Thomsen. I løbet af 1950’erne blev det urentabelt at producere bomuld i Danmark, og lidt efter lidt blev virksomheden lukket ned. Fabrikken i Vejle lukkede i år 2000 som det sidste bomuldsspinderi i landet. Bygningerne i Valby blev i 2007 efter en større ombygning åbnet som et moderne indkøbscenter. Gamle bygninger er genbrugt og nye opført, herunder især en stor glastagskonstruktion, der udgør en samlet overbygning af hele området. For ombygningen stod arkitektfirmaet ak83 Arkitekter. Indkøbscenteret fik navnet Spinderiet.

Videre læsning

Læs mere om handel, service og oplevelseserhverv i København

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked