Idyllisk bag løvhanget og hospitalet for »14 husarme Lemmer af Vemmetofte Gods« ligger den stråtækte Spjellerup Præstegård med hvidtet bindingsværk som en rest af en oprindelig firlænget 1700-tals præstegård. Kurator for det adelige kloster, lensgreve Joachim Godske Moltke på Bregentved, gav sin søns huslærer J.P. Mynster kaldet 1802-12. Herefter vendte Mynster tilbage til København, hvor han var med til at oprette Bibelselskabet i 1814 og udarbejdede grundlaget for Luthers lille Katekismus. I 1826 blev han hofprædikant og to år senere hof- og slotspræst. I 1834 blev han biskop over Sjællands Stift.
Spjellerup Præstegård
Spjellerup Præstegård er oprindelig fra 1700‑tallet. Den brændte i 1964, men allerede året efter var præstegården genopbygget. Til præstegården hører også en stor have.