Planløsningen i Stærekassen præges af forskudte etager, en generelt lav etagehøjde samt utallige trappe- og elevatorforbindelser.
Hovedhuset er defineret af konstruktionens bærende betonsøjler/-skiver, og huset er symmetrisk opbygget, spejlet over en langsgående centerlinje. I den østligste tredjedel af hovedhuset er de bærende elementer placeret på rækker i forbindelse med trappekernerne. I den resterende del mod vest ses markante skråtstillede betonskiver, der rumligt skaber en indre og en ydre zone i planen. Den indre zone udgøres af foyer og bar på de første to etager og herefter af den åbne teatersal. Under teatersalen understøttes konstruktionen i den indre zone af søjlerækker.
I de publikumsorienterede rum er interiøret meget markant dekoreret og farvesat, og det er disse rum, der er karakteristiske for Stærekassen. Rummenes udtryk er en særegen blanding af stilarter; art deco-bevægelsens skinnende materialevirkninger og grafisk-ornamentale udsmykning kombineret med klassicistiske og endda barokke elementer, sidstnævnte især i kunstudsmykningen.
Det absolutte hovedrum, er, foruden teatersalen, den store foyer, der fører videre op til bar-etagen via en bred ligeløbstrappe centralt i rummet. Man ankommer direkte fra det gyldne, mosaikbeklædte portrum, hvorfra man føres gennem søjle- og pillerækker, der føres videre af søjler i rummet indenfor. Foyerrummet domineres af glittede sorte og mørkebrune vægge i stucco lustro, et gyldent tonet spejlloft, sekskantede fliser i sort og rød, poleret terrazzo samt detaljeringer i messing. For enden af den store trappe ses et stort polykromt marmorrelief. Over trappen er et oplyst kuppelhvælv med et freskomaleri.
Den mørke og blanke materialeholdning fra foyeren fortsættes på 1.sal, hvor en stor buet bardisk med en klar orangerød farve fanger øjet. Farven ses også på garderobeskrankerne i stueetagen. Fra bar-etagen fører dobbelte trappeløb til hver side videre til teatersalens parket og balkoner. Opstigningen sker en halv etage ad gangen i en gentaget kadence af skiftevis et større repos i midten og langs siderne smalle gangarealer langs med indgange til teatersalen.
I takt med opstigningen ændrer farverne sig etage for etage. Fra de mørkebrune ankomstetager passerer man gennem grøn, rød og til sidst gul. Væggene er fortsat udført i glittet stucco lustro. De har en spinkel udsmykning med smalle profiler og er kontrasteret af borter i sortgrå. Gulvene er belagt med rødgyldne planker af oregon pine lagt i et diagonalt mønster.
På reposerne er der kassettelofter udfyldt af skarpe, takkede stjerneformer udskåret i træ og bemalet. På reposernes vægge ses adskillige spejle indfattet i flade, brede lister, der ikke korresponderer med de øvrige profileringer på væggene. Både reposer, gangarealer og foyer belyses af nyere lamper i messing og glas.
Trappeløbene er af egetræ, og de bærende betonsøjler ved trapperne er holdt i sort stucco lustro på alle etager. På undersiden af hvert trappeløb ses perspektivmalede himmelmalerier udført parvis af forskellige kunstnere.
Dørene ind til teatersalen har en skrå overkant, der forvrider beskuerens perspektiv, når man kigger ned af gangen. Gangarealerne ligger hhv. ud mod Heibergsgade (syd) og ind mod nabobygningen (nord), og det er derfor kun de sydlige gangforløb, der har vinduer. De nordlige gange har kun et enkelt vindue for enden, i gavlfladen mod øst.
Gulvet i teatersalen hælder ned mod scenen, og overgangene fra gangareal til sal varierer derfor fra niveaufri adgang via skrånende og facetterede gulvflader til at have tre trin op.
Teatersalen fremstår stor og lys i kontrast til de ellers lavloftede rum. Det mere end trippelhøje rum farvegradueres opefter fra dyb orangerød til gul og afsluttes af et stort hvidt, skulpturelt stukloft. Stukken er formet som en grafisk stiliseret, riflet muslingeskal, der giver nybarokke associationer. De nyere stolerækker er røde og gule, korresponderende med vægfarverne. Næsten alle vandrette linjer i Teatersalen er udformet som profilerede gesimser, f.eks. loftets krongesims, lysafskærmninger og brystninger. I hjørnerne, på lofterne over balkonerne, ses malerier og relieffer.
De øvrige arealer i huset er forbeholdt Det Kongelige Teater og de øvrige lejere. I de tre øverste ses således lokaler til brug for Balletskolen, heriblandt tre større øvesale. Ankomsten til de øvre etager er adskilt fra teaterdelen via et indesluttet trappeløb langs husets østgavl. Disse arealer er alle funktionelt indrettet i nyere tid, med kun enkelte originale detaljer.