Landsbyen Støvring er nævnt første gang i 1268. Den egentlige bydannelse fandt sted med anlæggelsen af den østjyske længdebane, som i 1869 fik station med telegraf og postekspedition i Støvring. Byen opstod mellem stationen og kroen ved hovedlandevejen med forretninger, beboelse, håndværk og småindustri tilknyttet landbruget. Der opstod efterfølgende et grundtvigiansk skolemiljø med højskole (1885), frimenighedskirke (1905) og friskole. I 1906 boede der 446 i Støvring, og i 1907 blev der opført en kirke som erstatning for Buderup Kirke.
Støvrings folketal steg fra 646 i 1921 til 2.366 i 1970. Den stærkeste stigning skete i 1920’erne og navnlig i 1960’-erne. Den faste buskørsel og efterhånden også bilismen flyttede byens centrum fra stationen til landevejskrydset. Langs Viborgvej blev der udstykket mange grunde, og beliggenheden i passende afstand fra Aalborg gav mulighed for industri, som både blev udviklet af lokale og folk udefra, fremmet af bl.a. egnsudviklingsmidler. Ved store udstykninger i 1960’erne og opførelse af mange nye boligområder, som i begyndelsen skete uden egentlig planlægning, forsvandt byens korskarakter. I 1948 fik den kommunale administration for Buderup-Gravlev Sognekommune kontor i Støvring, og i 1970 fik den nye storkommune efter større diskussion hjemsted i Støvring og blev navngivet efter denne by.
I 1970’erne og 1980’erne skete der en større befolkningsudvikling i Støvring, og der blev bygget parcelhuse mod vest, men også mod nord og syd. Folketallet steg fra 4.382 i 1979 til 5.349 i 1990 og 6.181 i 2004. Nærheden til Aalborg, beliggenheden tæt på Nordjyske Motorvej og genåbningen af jernbanestationen, der var lukket 1974-2003, har betydet, at Støvring har kunnet tiltrække industri og fungere som et lokalt center. I 1978 blev Støvring Gymnasium etableret. Undervisningen foregik dog de første år på Løvvangskolen i Nørresundby. Siden Strukturreformen i 2007 har rådhuset i den nye Rebild Kommune ligget i Støvring.
