Stenalder (ca. 13.000 f.Kr.-1700 f.Kr.)

Artikelstart

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Den opdeles i ældre stenalder (jægerstenalderen) og yngre stenalder (bondestenalderen). Perioden tog sin begyndelse omkring 13.000 f.Kr., da de første jægere fulgte i hælene af rensdyrene, der trak sig nordpå i takt med isens tilbagetrækning. Dermed blev det sydskandinaviske område befolket med mennesker, der i de første mange år – i den periode, der betegnes som ældre stenalder eller jægerstenalderen – gik på jagt, fiskede og samlede føde i form af bær og urter i de skove og sletter, der afløste det tidligere tundralandskab fra istidens slutning, til forskellige tider prægede området.

Befolkningen boede i denne mange tusinde år lange del af stenalderen bl.a. i telte og mindre hytter og blev til forskellig tid gravlagt i jordfæstegrave eller brandgrave. Omkring 4.000 f.Kr. blev agerbruget indført i Sydskandinavien, og indbyggerne begyndte at holde husdyr. Agerbrugets indførelse betød, at dele af skoven blev fjernet, for at jorden kunne opdyrkes.

Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Denne gravskik findes også i andre dele af Nord- og Vesteuropa. Senere i perioden blev gravformen mere differentieret, og fra slutningen af perioden kendes navnlig de mange enkeltgravshøje, der ofte ses liggende i samlede grupper. Ved indførelsen af agerbruget blev indbyggerne mere stedfaste, idet de ikke var afhængige af de sæsonbestemte muligheder for jagt, fiskeri mv., hvorfor opførelsen af egentlige langhuse påbegyndtes.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om fredede fortidsminder

Se alle artikler om oldtid

Se alle artikler om arkæologi