.
Licens: CC BY SA 2.0
.
Licens: CC BY SA 2.0

Stenaltstenen er en runesten fra 900-1000 i vikingetid. Stenen omtales første gang i præsteindberetningen fra 1623. Den blev nogle år forinden undersøgt af Ole Worm på Stenalt Hovedgård ved et besøg hos Anne Krabbe i 1615. Stenen blev allerede i Worms tid kløvet og brugt som byggeemne. I 1913 blev et større brudstykke af stenen fundet i en lille stensat rende i gårdspladsen på afbyggergården Christianslund under Stenalt, opført 1865. Resten af stenen blev forgæves eftersøgt. Stenaltstenen er opstillet på en stenopsats på græsplænen øst for slottets hovedbygning. Den består af granit og er 60 cm høj og 24-34 cm bred.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Assurr, Stūfs sun, ræisþi stæin þannsi øft Br[ō]ður, sun sinn."

Oversat lyder indskriften: "Asser, Stufs søn, rejste denne sten efter sin søn Broder."

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links