Stenlille var center for Stenlille Kommune fra 1970 til Strukturreformen i 2007. Kommunens tidligere rådhus på Hovedgaden anvendes nu som kommunalt aktivitetshus samt af Sorø Forsyning A/S. Stenlille med en befolkning på 2.025 ligger 12 km nord for Sorø på overgangen mellem bølget moræneland og et udbredt system af smeltevandsdale. Øst for Stenlille er anlagt et lager for naturgas, som opbevares under et lag af lersten i 1.500 m’s dybde, bl.a. for at håndtere sæsonsvingninger i forbruget.. Jernbanen Høng-Tølløse førtes i 1901 nord om kirkelandsbyen, som voksede samme vej og nu har sin største del nord for banen. Byen fik industri og jævn befolkningsvækst op gennem 1900-tallet. Mod nordvest er siden år 2000 opført boliger, mens både industri og detailhandel er gået tilbage.
Stenlille
Befolkning og areal i Sorø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BY1 OG DANSKE STEDNAVNE (SDFE).
Licens:
Begrænset anvendelse