Stensætning, mv., Ølsted Gasbetonfabrik

OBS! Dronningekilden (nuværende fr.nr. 2827:32) har tidligere (før 1990) haft samme nr. som denne stensætning. Omtinglysning har fundet sted. Stensætning orienteret øst-vest, bestående af 16 randsten fra 0,40-1,00 m høje over jordoverfladen. Inden for stenkredsen ses 6 større marksten ragende op over jordfladen samt 4 flade hel- ler, som udgør de to sider i nu jorddækket kistegrav. Hellerne danner en ret vinkel. Den østlige del af monumentet udgøres af en stenrøse (hånd- til hovedstore marksten), som er dækket af jord; enkelte sten af røsen ses i jordoverfladen. Ca 10 m vest for stensætningen findes en rest af et lignende anlæg; bevaret er monumentets vestlige hjørnerandsten (0,8 m høj, stærkt beskadiget ved sprængning) samt i en afstand af 0,7 m sydøst for denne en 0,4 m høj randsten fra den sydves- tre stenrække. Umiddelbart nordøst for randstenene en nord- vest-sydøstgående række af 5 noget mindre sten. Mod nordvest og sydøst tillige rester af stendynge af hånd- og hovedstore sten. 3 m øst for hjørnerandstenen en 0,7-0,8 m bred sten lig- gende på fladen (rest af kammer. Anlæget er nu synligt i ca. 5 m's bredde i øst-vest og 2,5 m i nord-syd. Terrænet omkring mindesmærket er reguleret og beplantet i sam- råd med Nationalmuseet.

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, mv., Gavlshøi
• Rundhøj, mv., Ll. Havelse
• Rundhøj, Rakenhøj
• Rundhøj, Vibjerg
• Rundhøj, Ølsted - #2

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder