Stenstrup

Stenstrup ligger på Assensvej 233 i Svendborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Huset er opført som et af to ensartede legathuse af præsten i Stenstrup Sogn Peter Jespersen i omkring år 1684. Søsterhuset, som blev opført som enkesæde, for pastoratet i Stenstrup lå som nærmeste nabo til kirken på den anden side af Assensvej, men er i dag flyttet til Frilandsmuseet i Lyngby.

Tidligere stod bygningen hvidkalket over tømmer og tavl, først i 1938 blev tømmeret opstolpet. Oprindeligt var den vestre gavl indrettet til hestestald med tilhørende skur. Skuret blev nedrevet og arealet inddraget ved grundmuring. I dag er der indrettet med toilet og køkken. Den nuværende hoveddør mod syd er flyttet fra den tidligere købmandsgård i Stenstrup.

Beskrivelse

Skråt overfor kirken i Stenstrup, hvor Assensvej slår et sving ligger nr. 233. Huset er et otte fags bindingsværkhus i én etage med rig tømmerkonstruktion med østre gavl placeret ud til vejen. Alle sider står med brunt opstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder og gulpudsede tavl over en brunmalet fodrem. Taget er et halvvalmet stråtag med kragetræer og mønning i strå, i rygningen ses en gulmalet skorstenspibe med sokkel og krave, mod vest er en stråtagskvist. Den øvre del af østre gavl er udkraget og bæres af fem profilerede, volutsvungne knægte, i udkragningen er placeret et dobbeltrammet, opsprosset vindue. Vestre gavl mod haven er gulkalket over tømmer og tavl, det ene hjørne er grundmuret med et lille vindue, gavltrekanten er beklædt med sorte brædder. I sydfacaden ses en fint detaljeret, tofløjet hoveddør med femdelt lavt overvindue, trappetrinet er i granit. I nordfacaden fører et dørtrin i granit ligeledes op til en fint detaljeret, tofløjet hoveddør med fyldinger, hvoraf de øverste er i glas, døren indrammes af udskårne gerichter og et tredelt lavt overvindue, der ses endvidere en todelt revledør med klinkefald. Alle vinduer er ældre et- eller torammede, opsprossede og blåmalede, hoveddørene er ligeledes blå mens revledøren er brun. Der er bevaret mange ældre hjørnebånd, beslag og greb.

Indvendigt er den ældre rumplan i store træk genkendelig med en gennemgående forstue, fin stue i østre gavl mod vejen, spisestue og køkken mod syd og værelse, toilet og bagindgang mod nord. Den gennemgående forstue er i dag opdelt og den nordlige hoveddør er blændet. Fra forstuen fører en loftstrappe op til tagetagen, hvor tagkonstruktionen og skorstenen står blotlagt, der er indrettet et værelse i hver gavl. Huset er generelt præget af ældre overflader med en traditionel materialeholdning som bjælkelofter med loftsbrædder imellem, pudsede vægge, tapeter og i spisestuen ses høje træpaneler. Gulvbelægningen er vekslende med nyere overflader samt bræddegulv i loftsrummet. Dørene er alle ældre med ældre greb, gerichter og beslag. På hoveddøren ses bukkehornsbeslag. Vinduerne har ældre beslag, stormkroge og anverfere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for ejendommen knytter sig til bygningens beliggenhed overfor kirken ud til Stenstrups hovedvej, Assensvej, hvor bygningen fremtræder som en væsentlig repræsentant for, hvordan gadebilledet så ud langs i Stenstrup omkring 1800-tallet, da nabohusene ligeledes stod opført i bindingsværk.

Kulturhistorisk værdi

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den rige tømmerkonstruktion med skråstivere og den knægtbårne gavl, der er den eneste eksisterende på Fyn. Endvidere repræsenterer bygningen en social historie ved sin tilknytning til og via dens opførelse som legatbolig af præsten Peter Jespersen, hvis legat, udover fribolig til enken i præsteembedet, skænkede donationer til glæde for degnen, de fattige i landsbyen samt børnenes uddannelse.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bevarede del af den ældre planløsning med gennemgående forstue, stuer mod vejen og syd, birum mod haven og mod nord samt det kun delvist udnyttede loftsrum, hertil kommer de mange bevarede, ældre bygningsdele herunder de kraftige fritliggende loftsbjælker og loftsbrædder, de ældre døre, greb, gerichter, beslag, samt vinduernes stormkroge og anverfere tilsammen med den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for ejendommen knytter sig til den klart afgrænsede, smalle bygningskrop med stejl, ubrudt tagflade, der sammen med den righoldige tømmerkonstruktion, den knægtbårne udkragning og de detaljerede døre giver det ellers klejne landsbyhus et velproportioneret og fint udtryk, med genkendelige træk fra købstadsbindingsværkshuse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links