Langs den østlige del af halvøen Stevns ligger den ca. 14 km lange Stevns Klint fra Rødvig i syd til Bøgeskov Fiskerihavn i nord. Ved Stevns Fyr, lige nord for Højerup, når klinten sit højeste punkt på 41 m. Klinten består nederst af blødt skrivekridt fra Sen Kridttid og øverst af hård bryozokalk fra den tidlige del af Palæogen (Tertiær), Danien. Dette har givet et karakteristisk klintprofil med overhæng, da havet har eroderet mere i det bløde skrivekridt. Overhænget har givet anledning til flere skred langs klinten, og i 1928 styrtede Højerup Gamle Kirkes kor og en del af kirkegården i havet. Efterfølgende er kysten ved Højerup sikret for at bevare resterne af kirken.
Stevns Klint
Fiskeleret på Stevns Klint gør med sin knap 5 cm’s tykkelse ikke noget dramatisk indtryk. Men det er alligevel dette gråsorte lerlag, som er baggrunden for, at Stevns Klint i 2014 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Adskillige af de dyregrupper, der findes som fossiler i skrivekridtet under Fiskeleret, findes ikke i bryozokalken ovenover. Masseuddøen af dyregrupperne skyldes et stort asteroidenedslag. Dokumentationen for asteroidenedslaget findes i Fiskeleret, hvor man kan måle et ekstremt højt indhold af iridium tilført fra rummet. Fiskeleret markerer grænsen mellem Kridttiden og den overliggende periode Palæogen (Tertiær), der begynder med aflejring af bryozokalk i Danien.
Halvøen Stevns er overraskende flad, i betragtning af hvor kuperet den underliggende bryozokalk er. Billedet viser det tydeligt på dette stykke af Stevns Klint lidt nord for Højerup. Stevns Fyr kan anes i højre side. Flere steder langs klintkysten ses skred, hvor blokke af bryozokalk er styrtet ned, efter at det underliggende skrivekridt er blevet eroderet bort, så bryozokalken danner et ustabilt overhæng. Landskabets flade karakter skyldes isens afhøvling af kalken samtidig med aflejringen af 3‑5 m moræneler.
En vigtig del af jordens og livets historie
Mellem de tykke lag af hvidt kridt og bryozokalk ligger et 5‑10 cm tyndt lag mørkt Fiskeler, der udgør den 66 mio. år gamle grænse mellem de geologiske tider Kridt og Palæogen (også kaldet Kridt‑Tertiær‑grænsen). Fiskeleret er specielt, da det indeholder grundstoffet iridium, som er meget sjældent på Jorden, men som til gengæld er almindeligt i en bestemt type asteroider. I 1980 fandt forskere ud af, at iridium i lerlaget måtte stamme fra et stort asteroidenedslag, og i 1992 fandt man endelig nedslagets mindst 200 km brede krater på Yucatánhalvøen i Mexico og i havet omkring.
I Sen Kridt var økosystemerne på Jorden allerede pressede pga. store vulkanudbrud i Indien, der havde ændret Jordens klima og sendt store mængder støv op i atmosfæren. Asteroidens nedslag hvirvlede mere støv og aske op i atmosfæren, som spærrede for sollyset i flere år, så økosystemerne kollapsede. Cirka 75 % af alle Jordens arter uddøde omkring Kridt-Tertiær-grænsen, deriblandt dinosaurerne (undtaget fuglene), og det liv, der findes i dag, tog sin begyndelse.
Kalken som byggemateriale
Bryozokalk fra Stevns Klint er blevet brugt til byggesten, og flere middelalderkirker, Absalons borg i København fra ca. 1170 og godset Gjorslev fra 1396-1400, er opført i kalksten fra klinten. Til at begynde med var det nedstyrtede kalkblokke, der blev hugget ud til byggesten, men i 1800-tallet blev der åbnet stenskær på selve klinten. Her blev der savet direkte ned i klinten, efter at den op til 5 m tykke overjord var fjernet. Brydning af kalksten på selve klinten ophørte i 1950’erne. Langs klinten ligger flere kalkbrud, fx Sigerslev Kridtbrud, der stadig er aktivt, og de to tidligere kalkbrud ved Holtug og Boesdal, der var aktive indtil hhv. 1972 og 1978. Klintens kalk er også blevet brugt til at hugge underjordiske gange ud til Stevnsfort under den kolde krig. I dag er Stevnsfort et koldkrigsmuseum, hvor man kan komme ned og opleve koldkrigsmiljøet i de underjordiske gange i bryozokalken.
Livet på og omkring klinten
Flere steder langs klinten findes den sjældne naturtype kalkoverdrev med planter som stor gyvelkvæler, skovgøgeurt og dueskabiose. Også i det tidligere Holtug Kridtbrud vokser der i dag stor gyvelkvæler og den sjældne bregne månerude, og i de små søer i bruddets bund trives stor og lille vandsalamander samt kransnålalger.
Den hvide klint er et pejlemærke for trækfugle, der om efteråret trækker mod sydvest fra Sverige, og klinten er derfor et godt sted at iagttage fugle. Man kan følge trækket flere steder, men de bedste steder er ofte Mandehoved og Stevns Fyr. På klinten yngler digesvale og bysvale, og vandrefalken har redeplads ved Mandehoved. Bunkerne i forbindelse med Stevnsfort huser en bestand af den sjældne grotteedderkop. I havet ud for klinten har marsvin vinteropholdssted, og ved Rødvig ligger store klippeblokke ud for kysten, der fungerer som yngleområder for fisk og hvileplads for skarv og sæler.
Verdensarv, fredning og trampesti
I 2014 blev Stevns Klint optaget på UNESCOs verdensarvsliste, da klinten er det bedste sted i verden til at se sporene efter asteroidenedslaget. Det var også fra Stevns Klint, at geologen Walter Alvarez tog prøver af Fiskeler, der førte til teorien om, at et asteroidenedslag var skyld i den store masseuddøen. I januar 2021 blev Stevns Klint samt en bræmme på 25 m fra klintekanten fredet, hvilket gør det lettere at passe på verdensarven, de geologiske lag og de sjældne kalkoverdrev.
Stevns Klint er et populært udflugtsmål, hvor man bl.a. kan tage på fossiljagt i de tidligere kalkbrud og langs stranden eller opleve resterne af de militære anlæg fra den kolde krig. Man kan også vandre på den 21 km lange trampesti, der følger klinten mellem Rødvig og Bøgeskov Fiskerihavn. Flere steder på trampestien findes formidlingstavler, der fortæller om klintens geologi, natur og kultur.
Det tidligere Boesdal Kalkbrud benyttes i dag til forskellige arrangementer som koncerter og gudstjenes ter. Flere af arrangementerne finder sted i den 20 m høje tolvkantede pyramide i bunden af bruddet, der blev bygget i 1967-68 til opbevaring af kalk.
Det er også i Boesdal Kalkbrud, at der bygges et besøgscenter (2020-22) til formidling af Stevns Klint som verdensarv. Ved anlæggelsen af besøgscenteret har man etableret en række nye kalkoverdrev. Håbet er, at disse overdrev i løbet af nogle år vil udvikle en spændende natur.
Videre læsning
Læs mere om Stevns Kommunes landskaber
Læs mere om Stevns Kommunes geologi
Se alle artikler om Landskaber
