Stiftsmuseet, Hedeselskabet (tidl.), Viborg

Bygningen, der i dag huser Stiftsmuseet, blev opført 1867-68 af arkitekt Julius Tholle, som hovedsæde for Kreditforeningen, der havde til huse her indtil 1907. Herefter blev bygningen overtaget af Det Danske Hedeselskab. Bygningens sidefløje blev i 1923 forhøjet med en etage. I 1980 indviedes Viborg Stiftsmuseeum.

Det hermed sammenbyggede gavlhus i røde mursten blev opført i 1876.

Ved hjultorvet centralt i Viborg ligger Stiftsmuseet. Det fredede anlæg omfatter, foruden forhuset mod torvet, to sidefløje og et mod øst sammenbygget gavlhus.

Bygningen er opført i hvidpudset grundmur i to plan over en høj kælder, med refendfuget underetage. Soklen er ligeledes refendfuget og gråmalet. Bygningen har smigfag, og i det østre findes en kældernedgang med en tofløjet kælderdør. Taget er helvalmet og belagt med sorte vingetegl mod gaden og røde vingetegl mod gården. I rygningen findes fire skorstene med sokkel, skaft og gesims. Murene afsluttes ved den opskalkede tagfod af en markant, aftrappet gesims. Facaden inddeles af vandrette bånd langs etageadskillelsen og omkring det centrale indgangsparti findes en frontispice båret af to søjler. Vinduesfagene på første sal mod torvet tillige med smigfagene er markeret med balustre under sålbænken og henover er en konsolbåret fordakning. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med et rundbuet, opsprosset overvindue. Mod gården findes et trappetårn med en udgang til gården via en dør med opsprossede glasfelter. I sidefløjene findes ligeledes udgange, i form af fyldingsdøre med overvindue. I tagfladen mod gården ses en langstrakt taskekvist med tætsiddende vinduer. Vinduerne er hovedsageligt firerammede og opsprosset med store ruder. Der er hvidmalede murede sålbænke.

I det indre er bygningens indrettet til museumsbrug, med billetsalg, butik, udstillinger og administrative funktioner. Indenfor hovedindgangen findes en trappehall med en ældre trappe. Foruden hovedtrappen findes flere ældre trætrapper. Gulvene er massive plankegulve. Overalt findes ældre fyldingsdøre med gerichter samt paneler og gipsstukkatur. Foruden pudsede lofter og enkelte nedsænkede pladelofter findes et rum med et ældre glasloft. Dertil en del nyere bygningsdele, herunder elevator og branddøre med mere. Kælderen er indrettet til personalerum og arkiv, og har dels støbte gulve og klinkegulve. Under taget er indrettet nyere udstillingsrum med plankegulve og akustikplader på skråvæggene.

Det østlige gavlhus er et længehus opført i to plan i røde mursten over en granitsokkel med kælder. Gavlen er kamtakket og har fem pudsede blændinger i gavltrekanten, heraf tre med et vindue. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl. Mod vest er bygningen sammenbygget med museets hovedbygning. Indgangspartiet findes i den nordlige ende af østfacaden, og består af en blåmalet fyldingsdør. Vinduerne er taktfast placeret og er udført som seksrammede trævinduer med store ruder på gavlen og firerammede på langsiden.

I det indre er bygningens rum indrettet til udstillingsrum for museet, og udgøres mestendels af værelser forbundet ved en vestvendt korridor. Centralt findes en ældre trætrappe. Gulvene er massive plankegulve. Dørene er dels ældre fyldingsdøre og nyere pladedøre. Langs ydervæggene ses enkle paneler, og lofterne er uden dekoration. Tagrummet har en nyere indretning.

For Stiftsmuseet er den miljømæssige værdi knyttet til anlæggets markante rumdannede effekt mod Hjultorvet, hvor særligt hovedfløjen danner ryg mod pladsen, og i kraft af sin størrelse og detaljerede facade placerer sig øverst i hierarkiet af bygninger omkring pladsen. Dette understreges yderligere ved at terrænet falder fra bygningen og ned over pladsen, og derved opleves bygningen som højestliggende for enden af pladsen. Anlæggets monumentale karakter forstærkes af de foran bygningen opstillede statuer, det hævede stenplateau og de figurklippede træer langs facaden.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets opførelse som kreditforening på en af byens mest prominente pladser. Såvel Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejylland, der senere blev til Nykredit, som Hedeselskabet er centrale organisationer i den økonomiske udvikling af regionen gennem 1800- og 1900-tallet. Dette afspejles særligt i bygningens monumentale facade, der med symmetri, enkel men effektfuld dekoration og det centrale indgangsparti med frontispice og søjler, understreger bygningens vigtige funktion for byen.

Endvidere er anlægget et fint eksempel på den i Viborg rigt repræsenterede byggestil historicisme, der med sine forskelligartede historiske referencer har et rigt og varieret udtryk. Den mod øst sammenbyggede rødstensbygning er ligeledes et eksempel på historicisme, men med et markant anderledes udtryk.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til bygningens hovedform med hovedbygningens klare inddeling i tre fløje, hvoraf midterfløjen tydeligt placerer sig øverst i hierarkiet i kraft af detaljeringen, det fremhævede indgangsparti og det store tag med skorstenspiber. Dette har været endnu mere tydeligt inden sidefløjene blev forhøjet. De tydelige referencer til klassisk, græsk arkitektur omkring indgangspartiet giver associationer til græske templer, og underbygger herigennem bygningens status. Den refendfugede underdel og de markerede vinduesfag på førstesalen bidrager ligeledes til at balancere det store bygningsvolumen og bryder den vidstrakte facade op i forskellige elementer, der tilføjer en lethed og elegance til bygningen.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til det centrale trapperum, der med forskudte planer og flere sammenflettede rumligheder, tillige med den fint dekorerede trappe, der med udskårne balustre og svungne mæglere, skaber et imponerende rum. Denne effekt understøttes i resten af bygningen af de bevarede fyldingsdøre med gerichter, stukgesimser, paneler samt de øvrige trappeforløb, der også er dekoreret med udskårne balustre. De ældre og oprindelige bygningsdele har således en håndværksmæssig kvalitet, der modsvarer det gennemførte eksteriør.

Læs videre om

• Den gamle Latinskole
• Sankt Mogensgade 28-30
• Viborg gamle Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen