Overdrev og ferske enge kanter Storå, som slynger sig gennem det flade landskab sydøst for Bur. Storå er Danmarks næstlængste vandløb og løber gennem Holstebro Kommune fra øst til vest på Nordøstisens gamle hedeslette.
.
Med sine store skæl, sin lille mund og lange, høje rygfinne er stallingen som regel let at kende. Desuden har den en karakteristisk lugt, der minder om timian. Stallingen er en udmærket spisefisk, men har et lidt blandet ry blandt lystfiskere; hvor nogle ser den som en spændende udfordring på fluestangen, betragter andre den som en gene under ørredfiskeriet.
.
En drabeligt udseende larve af stor slørvinge er på jagt på bunden af et vandløb. I Storå var stor slørvinge tidligere kun kendt fra en kort strækning ved Holstebro. Siden 1990’erne har den dog været i fremgang, så den i dag findes i næsten hele åens hovedløb samt i tilløb som Lilleå, Idom Å og Grydeå. Stor slørvinge har en etårig livscyklus. De voksne individer er på vingerne i april-maj, mens larverne kan findes på vandløbenes sten- og grusbund fra august til april.
.

Med sine 104 km er Storå Danmarks næstlængste vandløb. Åen udspringer ved Gludsted Plantage sydøst for Ikast. Herfra løber den mod nordvest gennem Ikast-Brande og Herning Kommuner til Hodsager, hvor den når grænsen til Holstebro Kommune. Åens løb gennem Holstebro Kommune er langt og stort set ureguleret. I Holstebro brydes det mæandrerende løb dog af elværket med den opstemmede Vandkraftsøen. Fra Holstebro fortsætter åen mod vest til udmundingen ved Svælget i Felsted Kog i den sydøstlige del af Nissum Fjord. På strækningen gennem Holstebro Kommune modtager Storå vand fra en række tilløb, heriblandt Grydeå, der løber gennem det militære øvelsesterræn ved Holstebro, samt Idom Å.

Ud over de tilbagevendende oversvømmelser af Holstebro midtby er Storå især kendt for sine laks. Den oprindelige jyske laks levede kun i Gudenå, som udmunder i Kattegat, samt i de store åer, som udmunder i Vesterhavet, heriblandt Storå. I 1970’erne var den danske laksebestand stort set uddød pga. overfiskeri, forurening, vandløbsspærringer og ødelæggelse af deres gydebanker, men i 1990’erne fandt man en lille rest af den oprindelige danske laksebestand i bl.a. Storå. Efter en stor bevaringsindsats lykkedes det at redde bestanden, og de laks, som i dag trækker op i Storå for at gyde, tilhører derfor den oprindelige, vestjyske laksestamme. Laksens tilbagevenden har givet lystfiskeriet langs Storå et betydeligt opsving, og i 2016 kulminerede fiskeriet med ca. 1.400 stangfangede laks, hvor adskillige var storlaks på 10‑20 kg.

Hvor laksen er i fremgang, er Storås stallinger til gengæld gået kraftigt tilbage, ligesom antallet af helt og havørred, som trækker op i åen for at gyde, i dag er beskedent. Til gengæld huser åen stadig gode bestande af bl.a. gedde, aborre og strømskalle. Både flod- og havlampret trækker også op i åen, hvor i hvert fald flodlampret formodes at gyde.

I 1970’erne havde den danske odderbestand nået sit laveste niveau. Som laksen holdt den dog ved i bl.a. Storåsystemet, hvorfra den siden har medvirket til at genkolonisere Den Jyske Halvø. Mens odderen hører til blandt åens oprindelige beboere, er bæveren en nytilflytter. Fra Klosterheden har de via Nissum Fjord spredt sig til Storåsystemet, og som i bl.a. Hellegård Ådal har de i dag etableret bestande i flere af tilløbene.

I og langs Storå er der et rigt insektliv, der bl.a. tæller den fredede grøn kølleguldsmed, som er ansvarsart for Holstebro Kommune. Dertil kommer en stor mangfoldighed af døgnfluer og slørvinger, heriblandt de meget sjældne stor slørvinge og vestlig krabbedøgnflue. Damflagermus er truffet jagende mange steder over Storåens vandflader, selv bynært midt i Holstebro.

På Storå er der mulighed for at sejle i kano. Kanosejlads kan fx foregå på stort set hele åens forløb igennem Holstebro Kommune, hvor det bl.a. er er muligt at krydse Vandkraftsøen og sejle ned igennem Holstebro midtby.

På næsten hele sit løb gennem Holstebro Kommune er Storå hverken beskyttet af fredninger eller EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Ved udløbet i Felsted Kog indgår åen dog i habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord.

Stallingen – den vestjyske blåmand

Morgendisen er lettet, og solen står højt på himlen ved Storå, hvor flokke af døgnfluer sværmer over det strømmende vand. Med jævne mellemrum søger hunnerne ned til vandet for at lægge æg, men fanges ofte af overfladespændingen, som får dem til at flakse hjælpeløst i vandoverfladen. Det lille drama er dog kortvarigt, og med et »plop« suges den ene døgnflue efter den anden ned under vandoverfladen. Et sølvblankt til blåligt skær afslører, at det er stallingen, som er på spil. Stallingen er en forholdsvis lille laksefisk, og det blålige skær, der kendetegner de ældre individer, har blandt lystfiskere givet den tilnavnet »blåmand«.

I Danmark er stallingen en rigtig vestjyde, som oprindelig er knyttet til de fire vestjyske åsystemer Storå, Skjern Å, Varde Å og Kongeå. Der findes også bestande af stallinger i bl.a. den øvre del af Gudenå, men de skyldes udsætninger. Trods en generel forbedring af vandløbenes miljøtilstand er stallingen de fleste steder gået voldsomt tilbage. Stallingen var tidligere vidt udbredt i Storåsystemet, men findes i dag kun i mindre bestande. Årsagerne til tilbagegangen er uklare og skal formentlig findes i en kombination af forskellige faktorer. De kolde og lange vintre i hhv. 2009 – 2010 og 2010 – 2011 var særlig hårde ved stallingerne, men også de stigende sommertemperaturer er en udfordring for arten.

Fremgangen af fiskeædende rovdyr som odder, mink og skarv kan også have haft en negativ effekt på bestandene. Modsat laks og ørred gyder stallingen desuden om foråret, og da lakse- og ørredynglen allerede klækker sidst på vinteren, har de en væsentlig størrelsesfordel frem for de senere stallinger.

For at beskytte de sidste bestande blev stallingen totalfredet 2011 – 2017. På opfordring fra DTU Aqua valgte Holstebro og Omegns Fiskeriforening i 2019 at fortsætte fredningen i Storåsystemet.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande