Store Apotek, Tønder

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere og borgere.

Store Apotek blev opført omkring 1671-73 for den daværende borgmester Johann Preuss. I 1697 blev huset solgt til Peter Langheim senior, der indrettede bygningen til apotek og vinstue. Man formoder, at sidehuset blev opført ved denne lejlighed. Rokokodøren stammer fra omkring 1760-70, men sandstensportalen er givetvis ældre og formodentlig også ældre end de sammenbyggede gavlhuse. Man formoder, at stukloftet i apotekets officin stammer fra rummets oprindelige funktion som vinstue, mens det resterende inventar formodentlig stammer fra midten af 1700-tallet. I løbet af anden halvdel af 1800-tallet fik bygningen sine nuværende pudsede facader mod de omkringliggende gader. Bygningen anvendes i dag til butik. I tagfladen mod Søndergade har tidligere siddet to flagermuskviste, der nu er fjernet.

Østergade 1 består af to sammenbyggede gavlhuse, der ligger på byens central torv. Hertil kommer et sammenbygget gavlhus og en hegnsmur, der vender mod Søndergade. De to sammenbyggede gavlhuse fremstår som et forhus, mens det sidstnævnte gavlhus mod syd fremstår som et sidehus. De tre fredede bygninger danner sammen med øvrige ikke-fredede lagerbygninger og en række lindetræer et haverum mod syd. De to sammenbyggede gavlhuse udgør en næsten kvadratisk bygning i to etager med kælder. Taget består af to parallelle, afvalmede tage i røde teglsten med en kvist, en skorsten og mindre støbejernsvinduer i tagfladerne. Sidehuset har et tilsvarende tag med en skorsten i rygningen. Alle gadesider er pudsede og gulmalede over en sort sokkel, og mellem soklen og første etage er muren kvaderpudset. Første og anden etage adskilles af en gennemgående muret sålbænk under vinduerne og herunder ses prydbosser. I midterfaget sidder en sandstensportal med en rokokofløjdør, hvis vindue ligesom det kurvehanksbuede overvindue, har rocaille sprosseværk. Facaden på forhuset mod Søndergade afsluttes af en hovedgesims. Alle vinduer er ældre, firerammede, hvidmalede og opsprossede med undtagelse af to torammede vinduer i anden etage i sidehuset. Under hvert vindue i første etage er placeret en muret sålbænk. Over hvert vindue ses en profileret fordakning, der hviler på en bladsmykket volutkonsol. På havesiden er forhuset sammenbygget med en grundmuret lagerbygning, og via en nyere havestue i træ og glas er der fra sidehuset adgang til en mindre bygning af træ. For- og sidehusenes sider mod haven står i rød, blank mur af munkesten på en sokkel af granit. Forhusets gavl er i strømskifter, og muren har et kurvehanksformet stik i første etage og et ældre firerammet, hvidmalet vindue. I anden etage ses to torammede, hvidmalede ældre vinduer. I sidehusets side mod haven sidder murankre under taget, herunder kurvehanksbuede stik af små sten over to firerammede, hvidmalede og opsprossede vinduer. På sidehusets side ses murankre og herunder kurvehanksbuede stik af små sten over to firerammede, hvidmalede og opsprossede vinduer og et enkeltrammet vindue. Mellem for- og sidehusene er placeret en nyere grønmalet bræddedør. Ved sidehuset sidder en udvendig nedgang til kælderen.Mod Søndergade afskærmes haven af en pudset og gulmalet hegnsmur, der står på en sort sokkel. Muren har tolv kurvehanksformede blændinger og en åbning med en mindre revledør. På havesiden er muren pudset.

I det indre er den oprindelige planløsning i stueetagen i forhuset stort set bevaret med adgang via en forstue, der fører ind i midten af bygningen. Herfra er der adgang til det gamle apotekerrum, et større rum med trapper til første etage og kældernedgang, en række mindre rum mod gaden og passage til sidehuset. På første etage er den oprindelige planløsning ligeledes bevaret med en række stuer en suite mod gaden, repos i midten og en række mindre rum mod haven. Planløsningen i sidehuset er tillige delvist bevaret med et stort centralt rum og en række mindre rum. På første etage består planløsningen af en række mindre rum. Kælderen består af en række større og mindre rum med et nyere støbt betongulv og ældre bjælker. Det gælder for alle bygningerne, at de fremtræder med ældre og traditionelle overflader, herunder ølandsfliser, parket- og bræddegulve, pudsede vægge, hvoraf enkelte rum tillige har malede vægdekorationer, fliser under vinduerne, lysnings- og brystningspaneler, stukkatur med loftsmalerier, synlige loftbjælker og ældre, profilerede loftsbrædder, profilerede. Der er bevaret mange ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter og greb, indbyggede skabe, en ældre kamin med fliser og en kakkelovn samt anverfere ved vinduerne. I apotekerofficinet er bevaret det ældre inventar med reoler, skabe og skuffer.

Den miljømæssige værdi ved Østergade 1 knytter sig til forhusets placering på hjørnet af Østergade og Søndergade ved Torvet, hvor flere centrale gader flyder sammen. Bygningerne fremstår markante i gadebilledet og udgør sammen med Østergade 2 en betydningsfyld start på Østergade med rækken af ældre gavl- og længehuse. Bygningen er dermed med til at opretholde et af Tønders ældste og kulturmiljømæssigt set, mest betydningsfulde byrum. Endvidere er der miljømæssig værdi tilknyttet haven og hegnsmuren, der sammen med de øvrige bygninger danner et et åndehul, hvor rækken af lindetræer og mindre græsarealer skaber en fredfyldt stemning i det centrale Tønder.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens klassicistiske træk, der er kommet til i 1800-tallet, herunder pudsede facader, karakteristiske korspostvinduer med højtsiddende tværpost og opdeling af rammer med vandrette poster. De klassicistiske træk kommer ligeledes til udtryk i de symmetrisk opbyggede facader med regelmæssigt placerede vinduer, prydbosser og stort set friholdte murflader mellem vinduerne. Dette står især tydeligt frem på facaden mod Søndergade og i hegnsmuren med blændingerne.Der er tillige kulturhistorisk værdi relateret til hoveddøren, der stammer fra den tidligere facade før klassicismen og er et typisk eksempel på rokokoen. Dette ses tydeligst ved døren med tykmavede postamentfelter, dekorationen opbygget af muslingeskalslignende ornamenter og rosetter samt ved rudernes sprosseværk af yppigt svungne rocailler. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til det gamle apotekerofficin med bevaret inventar med reoler, skabe og skuffer, der vidner om bygningens tidligere funktion som apotek. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til den delvist bevarede planløsning, især på første etage med stuer en suite mod gaden og mindre rum mod haven. Rummene mod gaden har tillige paneler og stuk i modsætning til de bageste rum, der fortæller om de finere stuers repræsentative funktion. Derudover knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de mange ældre og traditionelle bygningsdele, herunder især kaminen med fliser i sidehuset, kakkelovnen, stukkaturen, især i det gamle apotekerofficin med loftsmalerier, fritliggende bjælkelag, ældre loftbrædder, fliser i brystningen under vinduer og lysnings- og brystningspaneler. Hertil kommer de ældre fyldingsdørene med profilerede gerichter, bukkehornsbeslag, klinkefald og greb samt bemalinger på vægge og loft.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningernes fremtræden som en bygningskrop mod Østergade med de to stort set ubrudte og afvalmende tage, de pudsede og gulmalede mure over en sort sokkel, der samler bygningerne og skaber en naturlig helhed mellem alle bygningerne og hegnsmuren. Hertil kommer bygningernes stramt symmetriske og taktfast opbyggede facader, der ved deres anselige længde og udsmykning gør, at disse hører til blandt de mest arkitektonisk fremtrædende i Østergade. Endvidere er der værdi knyttet til midterfaget i form af rokokodøren med fyldinger og glas med rocaillesvunget sprosseværk indrammes af en tung og pompøs sandstensportal med snoede søjler, der bærer den brudte gavl, hvorpå to putti flankerer det ovale, tomme indskriftsfelt, der indrammes af volutter og dørindfatning med slyngbånd. Indgangspartiet, der flankeres af to skjoldbærende løver, nærmest springer ud i gaden og er et meget markant element i bybilledet. Facadens øvrige dekoration i form af vinduesindfatninger, sålbænke og prydbosser bevirker, at bygningen fremstår fornem og elegant. Hertil kommer, at vinduesåbningerne er trukket svagt tilbage, hvilket giver en svag reliefvirkning og skaber en lys/skygge-effekt. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til bygningens treløbs hovedtrappe med balustre og rummenes stukkatur, der sammen med tofløjede fyldingsdøre og fint profilerede gerichter understreger de ydre facaders fornemme og elegante fremtoning.

Læs videre om

• Lindskov Mølle, ved Gallehus, Møgeltønder
• Spikergade 9, Tønder
• Visby Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen