Store Klingbjerg 7, Haderslev

Huset er formodentlig opført i syv fag i 1600-tallet, måske efter branden i 1627. Gavlkvisten er formentlig kommet til i 1700-tallets første halvdel, men er helt sikkert beskrevet i en brandtaksations-protokol fra 1771. I denne fremstår bygningen i store træk som i dag. Omkring år 1830 gennemgik bygningen en kraftig modernisering i det indre samtidig med at alle udvendige døre og vinduer blev skiftet. Omring år 1915 fremstod Store Klingbjerg 7 med lys pudset facade og mørke vinduer. På daværende tidspunkt fandtes tillige et lille, kvadratisk vindue i den øverste af de midterste tavl i gavltrekanten. Tidligere var der et tilhørende baghus, der blev opført i 1840'erne, til værksted og beboelse. Dette fandtes stadig i midten af 1980'erne men er efterfølgende revet ned. I 1989 gennemgik bygningen igen en større restaurering ved arkitekt Jørgen Toft Jessen. Ved dette arbejde blev der blandt andet lagt nye gulve i hele bygningen, nye skillevægge og bræddelofter samt forstærkning af bjælkelaget, ny trappe til stueetagen både inde og ude, nye vinduer samt ny hoveddør, i kopi af eksisterende og nye døre indvendigt.

Bygningen er placeret i husrækken på den vestlige side af Store Klingbjerg, der er en brostensbelagt gade i den middelalderlige bykerne i Haderslev. Bygningen er et syv fag langt længehus opført i bindingsværk i én etage over en høj, grundmuret og overpudset kælderetage. Mod gaden er de tre midterste fag fremskudt i en høj gavlkvist. Bindingsværk, tavl og murværk er kalket gult og murene afsluttes mod gaden af en fremspringende gesims. Nordgavlen fremstår næsten fri med bindingsværk i hele gavlen, mens sydgavlen delvist er dækket af nabobygningen. Bygningen har et teglhængt heltag med en gul skorstenspibe i rygningen, og i tagfladen mod haven findes et par små kviste og små nyere støbejernsvinduer. Grundet den høje kælder sidder bygningens hoveddør højt og har en nyere brunmalet trætrappe foran. Selve døren er en nyere, rødmalet, tofløjet fyldingsdør udført i kopi af den tidligere med overvindue og ældre beslag. I gårdsiden findes en nyere gråmalet revledør. Grundet det skrående terræn er det muligt i gadesiden at have store vinduer til kælderen samt en tilbagetrukket ældre, rødmalet dør, mens kælderetagen på gårdsiden ikke er synlig, men har en udgravet trappenedgang til en nyere dør. Bygningen har små hvidmalede, opsprossede et- eller torammede vinduer, der alle er nyere, dog udført traditionelt og med koblede rammer. I det indre er indrettet bolig med en delvis ældre grundplan med stuer mod gaden, køkkenet mod gården, værelserne på første sal og funktioner som vaskerum og opbevaring i kælderen. Overfladerne er hovedsagligt nyere, dog udført på traditionel vis med bræddegulve, bræddeskillevægge, bræddelofter mellem det synlige bjælkelag samt nyere fyldingsdøre med gerichter. I kælderen er klinkegulve og synlige kampesten i ydervæggene. Spidsloftet er uudnyttet og fremstår med en delvist ældre konstruktion og ny dug som undertag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i den traditionelle bebyggelsesstruktur med en sammenhængende facadelinje. Dette giver sammen med gadens hældning og snoede forløb en klar fornemmelse af, at man befinder sig i den historiske middelalderbykerne, der var opbygget omkring kirken på et højt punkt i byen. Hertil kommer værdien af det ældre, stenbelagte fortov langs husmuren og den brostensbelagte vej, der tildeler bygningen og hele gaden en autentisk atmosfære.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens bindingsværk af egetømmer, der vidner om bygningens alder, da dette var den almindelige konstruktion i 1600-tallet. Hertil kommer bygningens størrelse, som vidner om at bygningen sandsynligvis har været bolig for det bedre borgerskab. Samtidig fortæller den høje kælder med indgang fra gaden om den traditionelle opdeling af huset, hvor det var muligt at have værksted eller opbevaring i kælderen mens boligen lå højt hævet fra gadeplanen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle grundplan med stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de traditionelle overflader, herunder kælderens klinkegulve, kampestensmure og lofter med synligt bjælkelag, samt den ældre revledør med kraftige smedejernsbeslag og spor efter et ældre ildsted og ovn. Disse materialer og overflader står i stor kontrast til de øvre etager, der har bræddegulve og inddækkede bjælker, fyldingsdøre og paneler samt den tofløjede hoveddør med ældre låsekasse og beslag.

Den arkitektoniske værdi ved Store Klingbjerg 7 relaterer sig i det ydre til den enkle og symmetriske bygningskrop, der fra gadesiden opfattes velproportioneret med den høje frontgavl, der dominerer udtrykket som et vertikalt element, i den ellers lange horisontale bygning. Frontgavlens lette fremtræden fra den øvrige facade skaber en tredeling og rum for de små vinduer i siden, således at frontgavlen næsten fungerer som en karnap. Symmetrien underbygges af bindingsværket opbygning og af vinduessætningen. Hertil kommer værdien af bygningens høje kælderetage, der fremstår som et solidt og kraftigt fundament for det øvre mere lette bindingsværk. Den massive fremtræden understreges tillige ved de få vinduer i kælderetage og hele udtrykket styrkes af det stejle ubrudte tag, der hviler roligt over murene. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den røde hoveddør, som prydes af diamantfyldinger hvilket giver et fornemt udtryk. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i den enkle og nedtonede materiale- og farveholdning, der skaber en naturlig harmoni mellem bygningens rum.

Læs videre om

• Naffet 27, Haderslev
• Nybøl, Gram
• Storegade 48, Sommersted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen